Vildledende notat til Nykredits repræsentantskab, fortsat

Selv hvis man accepterer præmissen om, at risikoeksponeringen fra udgangen af 2015 til indgangen af 2019 vokser fra 311 mia. kr. til 400 mia. kr., så holder regnestykket ikke. Søjle 1-kravene kan opgøres til 8 procent af risikoeksponeringen, og heraf kan 3,5 procentpoint opfyldes med andet end egentlig kernekapital. Det betyder i praksis f.eks. hybrid kernekapital eller en kombination af hybrid kernekapital og efterstillet kapital. Udover Søjle 1 er der kombinerede buffere, der maksimalt kan udgøre 7 procent, og som skal opfyldes af egentlig kernekapital. Det betyder også, at søjle 1 og de kombinerede buffere maksimalt kan opgøres til 46 mia. kr., vel at mærke hvis risikoeksponeringen vokser så meget som Nykredit selv antager – blandt andet på grund af øget udlån.

Dernæst kommer de individuelle krav. Her kan det makimalt være 55 procent af kravene, der kræver egentlig kernekapital. Det svarer til omkring 6 mia. kr. Det er altså maksimalt 46+6 mia. kr., der skal være egentlig kernekapital ved indgangen til 2019. Resten kan opfyldes med andre kapitalformer, som Nykredit har fri adgang til. Og Nykredit var endda allerede ved udgangen af 2015 pænt over dette beløb.
Finanstilsynet har over for Økonomisk Ugebrev generelt bekræftet, at andre kapitalformer, som f.eks. hybrid kernekapital, kan opfylde 3,5 procent af risikoeksponeringen. Konklusionen er dermed ganske skarp og faktuel. Nykredit opfylder allerede nu kravene i 2019, selv med den store forventede stigning i risikoeksponering.

Ejlif Thomasen