9.000 selskaber lukkes hver år, normalt uden tjek for svindel

Samlet set erklæres ca. 9000 selskaber konkurs hvert år, og ca. 7000 selskaber tvangsopløses, fordi ledelsen ikke har indleveret årsregnskab indenfor tidsfristen, eller fordi der ikke er registreret en ledelse. I selskaber, der erklæres konkurs, udpeges en kurator til at afvikle selskabet. En stor del af de tvangsopløste selskaber ender også i bunken af konkurser, da de er insolvente.

Kurator vælges enten efter forslag fra en kreditor eller efter forslag fra konkursselskabets egen ledelse (efter en egenbegæring) eller af de lokale skifteretter eller Sø- og Handelsretten i København.

For de andre 7000 selskaber, der tvangsopløses, kommer initiativet fra Erhvervsstyrelsen, der oversender sagen om tvangsopløsning til de lokale skifteretter, hvor selskabet er hjemhørende, eller Sø- og Handelsretten, for selskaber hjemhørende i Storkøbenhavn.

Når problemet med misbrug af konkurser og tvangsopløsninger er kæmpestort, er det fordi, økonomisk kriminelle kan benytte begge veje til at undgå at betale gæld til både private kreditorer og det offentlige, eksempelvis skat og moms. Det koster milliarder.

Hvis man som virksomhedsejer har trukket mange penge ud til private formål, undladt at betale A-skat og moms og regninger fra ens leverandører, kan man blot undlade at indsende et regnskab til Erhvervsstyrelsen, og efter en periode vil selskabet automatisk blive tvangsopløst. Altså er det væk, og det er gælden i princippet også.

Det samme gælder metoden, hvor man selv tager initiativ til at få selskabet erklæret konkurs via en egenbegæring, hvor man selv kan foreslå en måske venligsindet kurator. Med andre ord kan økonomisk kriminelle misbruge både selvvalgte konkurser og selvvalgte tvangsopløsninger til at få fjernet masse gæld efter at have tømt selskaberne på den ene eller den anden måde.

Som økonomisk kriminel skal man dog overveje risikoen for at blive afsløret i et misbrug af en selvvalgt konkurs eller en selvvalgt tvangsopløsning.

Ved en konkurs udpeges en kurator til at behandle konkursboet, uddele eventuelle værdier til kreditorer og formelt også undersøge, om der er fusk med i spillet. Hvis der ikke er penge i konkursboet, er der heller ikke penge til at betale honorar for kurator til at dykke grundigt ned i tingene.

Hul i jorden

I TV2’s dokumentar sagde advokaten, der skulle være kurator i shawarmabar-ejerns gældsramte selskab, da også, at det var bedst, hvis der ikke var midler i konkursboet (underforstået, at han så ikke ville grave dybt i papirerne). Det allerbedste er altså, at konkursboet er et økonomisk hul i jorden (set fra den økonomisk kriminelles side).

Ifølge statistik fra Danmarks Domstole afsluttes ca. 5500 af konkurssagerne, det vil sige ca. 60 pct. af alle konkurser, som ”sluttede konkurssager pgr. af manglende midler”. Altså sager, hvor der ikke har været penge til at betale kurator for at dykke grundigt ned i sagen.

Ofte vil kurator dog hurtigt kunne konstatere, om ledelsen ikke har bedrevet en ”forsvarlig forretningsførelse.” Og hvis det ikke er sket, skal kurator anmelde ledelsen til den lokale skifteret eller Sø- og Handelsretten. Alene byretterne har årligt ca. 1000 konkurskarantænesager i forhold til godt 5000 konkurssager.

Det svarer til, at kurator har mistanke om uregelmæssigheder i hver femte konkurs. Og det drejer sig kun om de sager, hvor kurator agerer uafhængigt i forhold til ledelsen i det konkursramte selskab, som har peget på lige netop den kurator.

I statistikken over konkurskarantænesager indgår Sø- og Handelsretten af en eller anden grund ikke. Men i en intern artikel fra Danmarks Domstole om konkurssager i Sø- og Handelsretten fremgår, at der blev behandlet 960 sager om konkurskarantæne i Sø- og Handelsretten. Samlet er der altså ca. 2000 konkurskarantæner årligt, hvor der er uregelmæssigheder eller i værste fald også svindel.

Anmeldelse om konkurskarantæne opfattes som en civil sag og altså ikke en straffesag. Men kurator har også pligt til at orientere politiet om forholdene i det konkursramte selskab, hvor der er egentlige straffelovsovertrædelser. Her er bevisbyrden markant tungere at løfte end i konkurskarantænesager.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger findes der ikke et samlet overblik over antallet af politianmeldelser og rejste kriminalsager, efter kuratorernes anmeldelser til politiet. Vurderingen er, at der skønsmæssigt sker politianmeldelse i næsten lige så mange sager, som giver anledning til en konkurskarantæne. Altså i op til 2000 årlige sager For de 7000 tvangsopløsningssager viser statistikken, at ca. 40 pct. af sagerne ved de lokale skifteretter ikke undersøges nærmere. Eksempelvis retten i Kolding afsluttede sidste år 212 tvangsopløsningsager ”uden midler” ud af i alt 269 sager, svarende til ca. 80 pct. ikke-undersøgte sager.

Mange sager, få domme

Det er ellers skifteretternes pligt at undersøge for strafferetslige forhold, da det ellers ikke bliver undersøgt overhovedet. Mange af de tvangsopløse selskaber kommer dog over i bunken af konkurser, da de ofte ikke har midler og derfor erklæres konkurs.

Som det fremgår af denne oversigt fra Danmarks Domstole, håndterer de lokale byretter knap 10.000 af de i alt 17.000 årligt konkurser og tvangsopløsninger. Hvor mange sager, baseret på kuratorernes politianmeldelser, der faktisk efterforskes hos Anklagemyndigheden og i de enkelte politikredse, vides ikke.

Ifølge Anklagemyndighedens vidensbase har der været tre straffelovsdomme inden for områderne told, skat og moms siden starten af 2023.

Morten W. Langer