Festen for danske bankaktier er slut

For de danske bankaktier var der fest i første kvartal frem til Q1-regnskaberne i april. Så blev bankerne ramt af en ny virkelighed: Konkurrence på renterne. Efterfølgende blev kurserne løftet igen af mere afdæmpede udsigter til rentefald. Men nu ser festen ud til at være slut, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

For første gang i år viser de store europæiske bankaktier alvorlige svaghedstegn. Ikke fordi de korte renter for alvor er på vej ned, måske snarere tværtimod. Stadigt stærkere indikationer på en makroøkonomisk afmatning i USA og dernæst Europa har fået bankinvestorerne til at trække penge ud af bankaktier.

Forud for de klare tegn på en svækkelse i bankaktierne ligger et fremragende halvår for disse papirer. Særligt de danske bankaktier steg i årets første tre måneder med mere end 20 pct. Stigningerne kom i kølvandet på forventninger om fortsat lave udlånstab, fortsat høje udlånsrenter og måske stigende aktivitet i erhvervslivet.

Overraskende rentefald

Fremgangen i de danske bankaktier blev dog brat stoppet med aflæggelsen af regnskaberne for Q1 i april: Det kom tilsyneladende som en stor overraskelse, at både indlånsrenter og udlånsrenter havde udviklet sig negativt siden sidste kvartal af 2024. Indlånsrenterne fortsatte med at stige, mens udlånsrenterne overraskende faldt.

Faldet i udlånsrenterne kom som følge af flere forhold. Bankledelserne vidste godt, at centralbankerne ville nedsætte de korte renter senere på året, så de kunne ligesom godt anvende udviklingen offensivt til at tiltrække nye kunder. Og så kom der ud af det blå lige pludselig priskonkurrence om boligudlån over realkreditbelåningen, endda med officielle listeprisnedsættelser.

I april dykkede de danske bankaktier derfor markant, mens de europæiske bankaktier fortsatte med at stige.

Nedturen i de danske bankaktier blev muligvis også forstærket af svagere tal for aktiviteten i erhvervslivet. Som Økonomisk Ugebrev flere gange har beskrevet, har industriens hjemlige omsætning udviklet sig meget svagt.

De seneste uger er der kommet en ny drivkraft i spil, og den har sat bankaktierne markant ned: For det første ligner det mere og mere en hård økonomisk opbremsning i USA, som vil smitte negativt af på Europa. Denne udvikling understøttes af faldende oliepriser og vigende metalråvarepriser.

Netop en senere økonomisk opbremsning kan udløse hurtigere rentenedsættelser end aktuelt forventet, og det vil ramme bankernes udlånsrenter meget negativt. Efter onsdagens overraskende gode amerikanske inflationstal er der fortsat udsigt til to rentenedsættelser i år.

På det grundlag er analytikerne begyndt at nedjustere deres estimater for bankernes overskud de kommende år. Aktieanalytikerne har da også de seneste måneder nedjusteret deres forventninger til overskuddene markant, men først for Q4 2024 og Q1 2025.

For det andet ses EU-valget at varsle store indenrigspolitiske omvæltninger i Tyskland og Frankrig, som skaber usikkerhed om udviklingen i Europa, mens det amerikanske præsidentvalg også nærmer sig med samme indbyggede politiske usikkerhed.

Ifølge Nationalbankens statistik har bankernes rentebetalinger på både indlån og udlån stort set stabiliseret sig i april, i forhold til de første tre måneder af året. Til gengæld synes der er være øget stress i systemet med markant flere ejerboliger og sommerhuse sat til salg.

I 2024 er antallet af boliger til salg tordnet op, til over 54.000, mod 37.000 i foråret 2022.

På trods af solide lønstigninger i Danmark ligger det samlede privatforbrug på sammen niveau som i 2019, når der justeres for prisstigninger. Og detailhandelssalget ligger lidt lavere end i 2019, viser Danske Banks seneste Spending Monitor.

Morten W. Langer