Undersøgelsen viser, at de undersøgte pengeinstitutter, ikke i tilstrækkelig grad har fokus på, hvor kundernes midler stammer fra. Det manglende fokus gælder generelt både i institutternes vurdering af kundernes forventede aktiviteter og i deres overvågning af kundernes transaktioner.

• I 57 pct. af tilfældene havde institutterne i utilstrækkelig grad undersøgt oprindelsen af kundens midler og formue.
• For højrisikokunder er kravene til kundekendskabet skærpede. I 72 pct. af tilfældene havde institutterne mangler i kundekendskab og dokumentation for oprindelse af midler og formue.

Dermed opfylder de undersøgte pengeinstitutter ikke i tilstrækkelig grad deres forpligtelser efter hvidvaskloven, til at kende deres kunders forventede aktiviteter og til løbende at overvåge kundernes transaktioner.

Baggrund

Private banking medfører typisk en øget risiko for hvidvask, da dette kundesegment har større formuer og ofte gennemfører transaktioner af større beløb. Det kan være lettere at skjule et illegitimt beløb i en stor formue, og derfor stiller det større krav til pengeinstitutternes løbende overvågning af velhavende kunder.  Private banking er også nævnt som risikoområde i både Den Nationale Risikovurdering (2022)[1] og Den Supranationale Risikovurdering (2022)[2].

Den Nationale Risikovurdering påpeger, at rådgiverne i private banking- eller tilsvarende afdelinger ofte har et tæt forhold til deres kunder. Det kan, ifølge Den Nationale Risikovurdering, på den ene side gøre det nemmere for pengeinstitutterne at opdage mistænkelig aktivitet, men på den anden side også gøre det vanskeligere at stille kritiske spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at pengeinstitutterne har et særligt godt kundekendskab til denne kundegruppe, som til andre kundegrupper med øget risiko. Dette omfatter også en tilstrækkelig løbende overvågning.

På den baggrund gennemførte Finanstilsynet i 2022 og 2023 en temaundersøgelse af en række pengeinstitutter med fokus på deres styring af hvidvaskrisiciene ved private banking-kunder eller andre mere velhavende kunder. Temaundersøgelsen omfattede pengeinstitutternes arbejde med at sikre kendskab til kundernes forventede aktiviteter og til løbende at overvåge kundernes transaktioner., jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 17.

Hvidvaskloven kræver, at pengeinstitutterne kender deres kunder. De skal overvåge kundernes transaktioner for at kontrollere, om de er i overensstemmelse med virksomhedens viden om kunderne. I den forbindelse skal pengeinstitutterne have indsigt i kundernes indtægtsforhold og oprindelsen af deres formue. Hvis der er kunder, som pengeinstitutterne vurderer, har en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, skal kundekendskabsprocedurerne skærpes. Det vil typisk indebære indhentning af yderligere oplysninger i form af dokumentation for kundernes indtægtsforhold, formuens oprindelse og f.eks. tredjemandsbetalinger, hvis det relevant.

Hvis en virksomhed ikke overholder sine forpligtelser efter hvidvaskloven, kan Finanstilsynet bl.a. påbyde virksomheden at rette op på dette.

Fokus for undersøgelsen

Finanstilsynet har i undersøgelsen fokuseret på at få et bredt billede af danske pengeinstitutters kundekendskab og løbende overvågning af det mere velhavende kundesegment i forhold til de forpligtigelser, der påhviler pengeinstitutter efter hvidvaskloven, og som skal hindre, at provenu fra kriminalitet bliver hvidvasket via pengeinstitutterne.

Finanstilsynet udvalgte ni pengeinstitutter til at indgå i undersøgelsen. De ni institutter har indberettet til Finanstilsynet, at de har relativt mange aktiviteter på det pågældende område, enten i form af en decideret private banking-afdeling eller i form af formuepleje. Konkret gik undersøgelsen ud på at finde ud af, hvordan de udvalgte pengeinstitutter sikrer styring på hvidvaskområdet i forhold til kundekendskab og løbende overvågning af kunderne.

Undersøgelsen omfattede følgende ni pengeinstitutter:

1. Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB (publ), Sverige
2. Fynske Bank A/S
3. Lollands Bank A/S
4. Maj Bank A/S
5. Merkur Andelskasse
6. Rise Sparekasse
7. Sparekassen Bredebro
8. Sparekassen Kronjylland
9. Sparekassen Thy.

Finanstilsynet har fra hvert pengeinstitut indhentet en stikprøve på 20-30 private banking-kunder eller andre kunder, der tilbydes en form for formuepleje. De enkelte kunder i stikprøven blev udvalgt ud fra deres formue hos pengeinstitutterne og beløbsstørrelsen på deres samlede årlige indbetalinger, herunder kontantindbetalinger. I alt blev 213 kunder udtaget i stikprøverne, hvoraf 75 var vurderet af pengeinstitutterne som kunder, til hvem der er knyttet en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme (højrisikokunder).

Finanstilsynet har ved gennemgangen særligt fokuseret på, om:

• pengeinstitutterne i tilstrækkelig grad har vurderet, og hvor relevant indhentet oplysninger om, forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, herunder formuekilder og midlernes oprindelse, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4
• pengeinstitutterne i tilstrækkelig grad har overvåget deres etablerede forretningsforbindelser og, hvor nødvendigt, har undersøgt midlernes, herunder formuens, oprindelse, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5
• pengeinstitutterne i tilstrækkelig grad har gennemført skærpede kundekendskabsprocedurer efter hvidvasklovens § 17, stk. 1, overfor de private banking kunder, som banken har vurderet, udgør en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme (højrisikokunder).

Kendskab til midlernes oprindelse skaber udfordringer

Undersøgelsen viser, at pengeinstitutterne har en vis grad af kendskab til deres private banking-kunder og andre kunder, der tilbydes formuepleje. Undersøgelsen viser dog også, at midlernes oprindelse, herunder formuernes oprindelse, ikke altid er tilstrækkeligt undersøgt og, hvor nødvendigt, dokumenteret. Disse observationer gælder især de kunder, som pengeinstitutterne har klassificeret som højrisikokunder.

Ud af den samlede stikprøve på 213 kunder viser undersøgelsen, at midlernes og formuens oprindelse i 122 tilfælde er utilstrækkeligt undersøgt og, hvor nødvendigt, dokumenteret. Det svarer til 57 pct.

For højrisikokunderne er kravene til pengeinstitutternes kundekendskab og dokumentation for midlernes og formuens oprindelse skærpede. Her viser undersøgelsen mangler i 54 ud af 75 tilfælde. Det svarer til 72 pct.

Fokus på midlernes oprindelse er et grundlæggende element i kundekendskabet

Et af de grundlæggende elementer i kundekendskabet efter hvidvaskloven angår pengeinstitutters vurdering af kundens forventede aktiviteter og transaktioner. Heri indgår også en vurdering af, hvor kundens midler stammer fra. Pengeinstitutterne skal sikre sig, at disse forventninger er velfunderede.

Det indebærer, at pengeinstitutterne skal vurdere, om forventede indbetalinger, herunder særligt kontantindsættelser, udenlandske overførsler og i givet fald betalinger fra tredjemand er i overensstemmelse med kundens økonomiske baggrund. Denne vurdering er essentiel, fordi transaktioner, der ikke synes at afspejle kundens økonomiske baggrund, skal undersøges i den løbende overvågning.

Samtlige oplysninger i pengeinstitutternes vurdering af kundens forventede aktiviteter og transaktioner skal løbende ajourføres. Hvis det er nødvendigt, skal pengeinstitutterne indhente supplerende dokumentation for kundens indkomst- og formueforhold. For højrisikokunder skal institutterne altid indhente sådan dokumentation.

Undersøgelsen viser, at pengeinstitutterne ofte ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt:

• hvorfra store forventede kontantindbetalinger skulle stamme
• sammenhængen (eller mangel på samme) mellem kundens forventede indbetalinger og kundens indkomstgrundlag
• hvorfra kundens formue, der er overført fra et andet pengeinstitut, stammer, idet det ikke er nok at lægge til grund, at pengene kommer fra et andet pengeinstitut
• om kundens oplysninger om, at formuen stammer fra opsparing, er plausibel i forhold til kundens alder og indkomstforhold.

Løbende transaktionsovervågning skal opdage uoverensstemmelser mellem de faktiske transaktioner og viden om kunden

Pengeinstitutterne skal overvåge kundernes transaktioner for at sikre, at de er i overensstemmelse med institutternes viden om kunderne. Hvis en kundes transaktioner afviger fra instituttets viden, skal instituttet undersøge, om der er tale om mistænkelige forhold. Det kan også være, at instituttet skal opdatere sin viden om kunden.

Finanstilsynet konstaterer, at afvigelser mellem transaktioner og et pengeinstituts viden om sine kunder ikke altid udløste nærmere undersøgelse. Dermed har institutterne ikke altid tilstrækkelig viden om, hvor kundernes midler stammer fra.

Samlet konklusion

Finanstilsynet undersøgte pengeinstitutternes håndtering af det mere velhavende kundesegment, hvor der kan være en øget risiko for hvidvask. Finanstilsynet forventede på forhånd, at pengeinstitutterne havde stor opmærksomhed på dette kundesegment, og de risici, der kan være forbundet hermed, særligt ved større indbetalinger.

Undersøgelsen viser dog, at de fleste af de undersøgte pengeinstitutter ikke har tilstrækkeligt fokus på, hvor kundernes midler stammer fra. Det gælder, både hvad angår vurderingen af kundernes forventede aktiviteter og i transaktionsovervågningen. Dette indebærer risiko for, at pengeinstitutterne kan være blevet brugt til hvidvask.

Dermed opfylder de fleste undersøgte pengeinstitutter ikke i tilstrækkelig grad deres forpligtelser efter hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, og, hvor det er relevant, § 17.

Finanstilsynets fokus fremover

Pengeinstitutterne skal styrke deres kundekendskab, herunder deres viden om oprindelsen af kundernes midler.

Det vil derfor fortsat være et fokusområde i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed på hvidvaskområdet.

Hvis du vil vide mere

Finanstilsynet har udgivet en vejledning til hvidvaskloven. Vejledningen indeholder særskilte punkter om kundens forventede aktiviteter og transaktioner (”forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed”) og løbende overvågning af kunden. Her kan du også læse mere om de foranstaltninger, en virksomhed skal træffe, for at afklare midlernes oprindelse.

[1] Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask, Hvidvasksekretariatet 2022

[2] Report From the Commission to the European Parliament and the Council on the assessment of the risk of money laundering and terrorist financing affecting the internal market and relating to cross-border activities, COM(2022) 554 final