Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kuratorformand: Vi er frustrerede over politiindsats

Morten W. Langer

tirsdag 11. juni 2024 kl. 11:00

Henrik Sjørslev

I kølvandet på TV2’s dokumentar ”Den sorte Svane” er der kommet stigende fokus på, hvor let det er at ”arbejde” som økonomisk kriminel i Danmark. Hver femte konkurs ender med en konkurskarantæne til ledelsen, og kuratorerne anmelder omtrent lige så mange sager til politiet efter mistanke om egentlige straffelovsovertrædelser. Men de færreste sager behandles videre hos politiet.

TV2’s dokumentar ”Den Sorte Svane” har igen sat fokus på, hvor let spil økonomisk kriminelle har i Danmark. Meget tyder på, at selvvalgte konkurserklæringer og tvangsopløsninger opfattes som næsten risikofri af de økonomisk kriminelle. Ved at få deres selskaber lukket hurtigt ned, kan de hurtigt komme af med al gæld, både til private og de offentlige kasser.

Og det er stort set risikofrit.

”Vores oplevelse er, at de rigtige økonomisk kriminelle ikke er særligt nervøse for at få en konkurskarantæne i tre år, hvor de formelt ikke må stå som ledelse i et selskab. Det sker, når retten, efter anmeldelse fra selskabets kurator, konkluderer, at der har været en groft uforsvarlig forretningsførelse,” siger formanden for Kuratorforeningen, advokat Henrik Sjørslev fra DLA Piper.

Hidtil har det været sådan, at det var hemmeligt, hvem der blev idømt konkurskarantæne, så andre erhvervsfolk ikke blev advaret om, at de måske skulle se sig ekstra godt for. Og så har det været let at indsætte en stråmand i et nyt firma, eksempelvis hustruen eller en bekendt. Så bundlinjen er, at det umiddelbart er ret risikofrit at fjerne gæld ved en selvvalgt konkurs.

Men kuratorerne i konkursboer har også pligt til at politianmelde ledelsen, hvis der har været egentlige straffelovsovertrædelser, eksempelvis hvidvask, bedrageri og mandatsvig. Henrik Sjørslev skønner, at kuratorer politianmelder de fleste ledelser i konkursramte selskaber, som også bliver idømt konkurskarantæne. ”Hvis man som kuratorer opdager egentlig økonomisk kriminalitet, anmelder vi de grovere sager til NSK og resten af sagerne til politikredsene.”

Henrik Sjørslev oplyser, at kuratorerne oplever, at der ofte ikke sker noget med de anmeldelser, som indsendes til politiet. Økonomisk Ugebrev skrev senest for fem år siden om, at kuratorerne generelt var frustrerede over, at politiet ikke prioriterede den økonomiske kriminalitet og kuratorernes politianmeldelser, som for det mest lukkes, opgives eller syltes. I dag siger Henrik Sjørslev:

”Jeg kan godt sige, at kuratorerne i dag er mindst lige så frustrerede som for fem år siden. Vi oplever, at myndighederne ikke gør nok for at bekæmpe svindel med offentlige midler, herunder moms og A-skatter. Vi oplever, at politiet ikke har tilstrækkelige ressourcer til opgaven, og at den måske ikke prioriteres højt nok. Det er frustrerende, fordi vi kan se, at der er økonomisk kriminelle, som slipper afsted med det,” siger Henrik Sjørslev.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank