Danske Bank: Aktietilbagekøbsplan næppe klar i juli

På telefonkonferencen efter førstekvartalsregnskabet var der overraskende stor fokus på aktiebagekøb, og Danske Banks CFO fik rodet sig ud i nogle mindre velfunderede argumenter. Nøglen til et senere større aktietilbagekøb er stadig, hvornår salget af den norske privatkundeforretning afsluttes, og så er vi nok i slutningen af 2024, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

På telefonkonferencen var der syv analytikere, der kom orde. Tre af dem spurgte ind til aktietilbagekøb.

Første tema var tempoet i dem. Danske Bank kører et safe harbour-program på 5,5 mia. kr., der startede 5. februar og løber frem til senest 31. januar 2025. Princippet i et safe harbour-program er, at det eksekveres af tredjepart, at ændrede instruktioner skal meddeles markedet, og at eksekveringen sker tilnærmelsesvist lineært over løbetiden.

At der blev udtrykt skuffelse over, at programmet ikke blev eksekveret hurtigere, kan derfor kun undre. Men ikke desto mindre var emnet bragt på banen.

Ukorrekt oplysning

På et spørgsmål om muligheden for at lancere et nyt aktietilbagekøbsprogram efter den lovede opdatering på kapitalsituationen i juli svarede Danske Banks CFO Stefan Engels: ”Som jeg nævnte tidligere, er der teknisk set under den nuværende lovgivning ingen måde at køre to tilbagekøbsprogrammer parallelt. Jeg vil ikke plante nogen ideer. Så teoretisk set kan du sige, at vi er nødt til at annullere det ene program for at starte et nyt. Men for at være helt klar på det, så er der slet ingen planer i den retning.”

Konstateringen er ikke korrekt: I halvårsrapporten for 2017 forøgede Jyske Bank et eksisterende program på 0,5 mia. kr. med 1,0 mia. kr. og forlængede samtidig programmet med seks måneder. Så historisk har man godt kunnet udvide igangværende programmer – naturligvis efter en behørig godkendelsesproces af kapitalplanerne hos Finanstilsynet, hvilket Danske Banks IR-afdeling efterfølgende også har erkendt er gældende regler.

Mediekommentarer efter regnskabet peger på skuffelse over, at Danske Bank afviste et nyt/forøget tilbagekøbsprogram på telekonferencen. Her blev konsensus bragt på banen, og analytikerne forventer, at Danske Bank vil annoncere aktietilbagekøb på 8,6 mia. kr. i løbet af 2024, det vil sige 3,1 mia. kr. mere, end der p.t. er annonceret.

Er der reelt noget at være skuffet over? Danske Bank har tidligere lovet en opdatering på kapitalsituationen ved halvårsregnskabet. Man skal her være opmærksom på, at salget af den norske privatkundeforretning først forventes at være afsluttet ved udgangen af 2024. Dette salg skal bidrage med en væsentlig del af midlerne, og de penge er ifølge Danske Bank først i kassen ved udgangen af 2024.

Man må formode, at der allerede i dag er indsendt kapitalplaner til Finanstilsynet – planer, som skal danne grundlag for den opdatering på kapitalsituationen, der er lovet i juli. Men at der skal eksekveres umiddelbart herefter, og før salget af den norske forretning til Nordea er endeligt afsluttet, synes overoptimistisk.

Alligevel kan Danske Bank jo godt i juli indikere hvilke midler, der ventes at være til rådighed ved årsregnskabets aflæggelse i starten af februar 2025.

Nemmere med udbytter

Danske Banks CET1 er på 18,5 pct. ved udgangen af første kvartal, efter der er reserveret 60 pct. af indtjeningen til udbytte. Målsætningen er uændret at være over 16 pct., så det indikerer umiddelbart, at der kan være op til 20 mia. kr. i overskudskapital, ud over et udbytte på 60 pct. af indtjeningen.

Man skal blot ikke glemme, at Danske Bank delvist dumpede i EBAs 2023-stresstest, idet man skulle bruge af kapitalbevaringsbufferen for at kunne klare det stressede scenarie.

Det er ikke i sig selv et stort problem. Rettere er det en påmindelse om, at Finanstilsynet indregner et stress-scenarie ud over det, der allerede indgår i søjle II-tillægget, når de vurderer bankernes kapitalplaner. Vi kender ikke belastningens størrelse. Vi ved ikke, om det er på niveau med EBA’s stresstest. Men vi ved, at der er en ubekendt størrelse, der skal tages højde for.

Danske Bank annoncerede et interimudbytte umiddelbart inden, EBA’s stress-test blev offentliggjort. Regulatorisk er det af en eller anden mærkelig årsag lettere at betale pengene tilbage straks i form af et udbytte end at gøre det over tid i form af et aktietilbagekøb.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank.