Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

GN: Varslet afvikling af consumer-del kan være salgstaktik

Morten Sørensen

tirsdag 25. juni 2024 kl. 11:40

GN Store Nord

Den nye koncernledelse og bestyrelse i GN Store Nord-koncernen slår nu til. Beslutningen om at afvikle audio-divisionens premium consumer-forretning kommer som en følge af den nye centrale styring af koncernen og er egentlig en klassisk manøvre. Den skærer det svageste fra og forenkler koncernen. Men med dette seneste signal udløser GN igen en vis undren i organisationen og i sin omverden. Er premium consumer-forretningen i virkeligheden sat til salg, spørger fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Den nye topledelse for GN Store Nord har gjort, hvad en ny bestyrelsesformand og en ny koncernchef forventes at gøre: De har taget en beslutning, som ville have været vanskelig for den tidligere ledelse at tage.

Med den varslede afvikling af størstedelen af GN Audio-divisionens consumer-aktiviteter skærer den nye CEO Peter Karlstromer ganske hårdt. Omsætningstabet bliver på 450 mio. kr. i den resterende del af 2024. For hele 2025 må man forvente, at omsætningen i de pågældende aktiviteter alt andet lige kunne været blevet cirka det dobbelte.

Beslutningen afspejler den underliggende ændring i GN Store Nords ledelsesstruktur og valget af en ny bestyrelsesformand, Jukka Pertola, i 2023. Med Peter Karlstromer har GN Store Nord én chef for en integreret virksomhed, hvor GN tidligere bestod af to adskilte underkoncerner, GN Hearing og GN Audio, med hver sin chef.

Samlingen af ledelsen skal give omkostningssynergieffekter på hele 600 mio. kr., hvoraf de 90 mio. kr. allerede er effektueret i første kvartal 2024.

Samtidig kan den forenede nye koncernledelse og en bestyrelse, hvor tre af de seks aktionærvalgte er nye (inklusive formanden), nu også foretage en usentimental gennemgang af alle aktiviteter og skære det svageste væk.

Tidligere GN-formand Per Wold-Olsen og tidligere GN Audio–topchef René Svendsen-Tune gjorde i mange år en enestående indsats for GN: Delkoncernen GN Audio fremstod for få år siden som en af de mest succesrige virksomheder i Danmark.

På den baggrund fik René Svendsen-Tune i 2021 lov til at overtage SteelSeries – en producent af gaming-udstyr – for 8 mia. kr. Netop den overtagelse levede slet ikke op til forventningerne, og var stærkt medvirkende til den efterfølgende krise i hele GN-koncernen.

Krisen fik også René Svendsen-Tunes og Per Wold-Olsens lange regeringstid til at falde i øjnene. Det har nu været en ny ledelse og en fornyet bestyrelse, der har kunnet træffe beslutningen om at afvikle consumer-forretningen, som den tidligere ledelse og bestyrelse har satset på og opbygget gennem mange år.

Koncernledelsen og bestyrelsen skærer dermed den GN-aktivitet væk, der ser ud til at give mindst indtjening, og som fremover vil kræve flest investeringer i forhold til vækstmulighederne. Det er egentlig ikke overraskende, at Peter Karlstromer, der har en baggrund hos ledelseskonsulenterne McKinsey, har taget beslutningen ud fra en klassisk turnaround-metodik.

Men beslutningen må alligevel medføre en vis undren. Så sent som på kapitalmarkedsdagen i maj 2024 understregede GN Store Nord de store muligheder i den premium consumer-forretning, der nu skal afvikles. Det blev påpeget, at forretningen havde taget markedsandele over det seneste år. Og nu – i juni 2024 – fastholder koncernen stadig markedslanceringen af to nyheder indenfor premium consumer-forretningen: De to earbuds Elite 8 Active og Elite 10, der ifølge koncernen er ”highly acclaimed”.

Det er umiddelbart påfaldende, at GN vil afholde omkostninger til lancering af nye produkter inden for et forretningsområde, efter at GN-ledelsen har besluttet at afvikle området. GN føler sig forpligtet over for detailnettet, kan man forstå, og man kan selvfølgelig ikke lukke en så stor aktivitet fra den ene dag til den anden.

Men alligevel: GN har i de seneste år investeret betydeligt i produktudvikling i en forretning, som koncernen nu tilsyneladende ikke kan slippe af med på anden måde end ved at lukke den ned. At der nu, efter at beslutningen om afvikling er taget, investeres yderligere i lanceringer, får det til at se ud som om, at premium consumer-forretningen foreløbig skal holdes kørende som en fuldt ud fungerende aktivitet.

Hvorfor egentlig, kan man spørge, og svaret byder sig til: Afviklingen vil medføre særlige omkostninger på mindst 200 mio. kr. Det måtte vel være mere fordelagtigt for GN simpelthen at forære premium consumer-forretningen væk som en going concern med en milliardomsætning.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank