Artikelserie om åbningen af dansk økonomi: De seneste ugers åbning af det danske samfund har i den grad lokket danskernes tilbage i rollen som aktive forbrugere: Ifølge de seneste data fra Danske Bank, som tracker danskerne betalingskortforbrug, ligger vi nu kun 5-10 pct. under normen for ét år siden. Tilsvarende data fra Swedbank viser, at det svenske forbrug fortsat ligger 20 pct. under normen. Økonomisk Ugebrev går tættere på forskellene i åbningsøkonomierne, som indikerer, at danskerne er mere trygge ved at vende tilbage til forbrugersamfundet end svenskerne, der lige nu er udsat for betydelig mere smittespredning.
De seneste ugers økonomiske åbning af Danmark viser en bemærkelsesværdig udvikling: Danskerne er tilsyneladende vendt langt hurtigere tilbage til butikker, forretninger og storcentre end svenskerne, der hele tiden har haft en mere åben forbrugerøkonomi. Også selvom vi herhjemme har haft næsten total nedlukning, med undtagelse af fødevarebutikker, apoteker, byggemarkeder og benzinstationer. I mandags oplevede danskerne så næste fase, med åbningen af cafeer og restauranter, og det havde allerede de første to åbningsdage, altså mandag og tirsdag, en klar positiv effekt på det samlede forbrug.
HØJ GRAD AF TILPASNING
Danske Banks analyse af danskerne forbrug, baseret på data fra betalingskort og MobilePay, dækker frem til og med tirsdag. For restauranter steg forbruget med 15 procentpoint fra ugen før, og i forhold til forbruget for ét år siden steg indeks fra ca. 40 til 60, idet mange restauranter og andre spisesteder de seneste måneder har slået delvist over til take away. Så der har været en høj grad af tilpasning til de ændrede markedsforhold.
Danskernes brug af hoteller ligger dog fortsat uændret underdrejet på indeks 37, så på dette område har der endnu ikke været nogen nævneværdig udvikling. Swedbanks data viser, at der i den seneste uge, frem til den 12. maj, var et forbrug af restauranter og hoteller i Sverige på indeks 60 i forhold til for ét år siden. Det er samlet set lidt højere end det danske gennemsnitsforbrug i disse kategorier.
For det samlede forbrug ekskl. dagligvareindkøb har den seneste åbning af dansk forbrugerøkonomi betydet, at vi nu kun ligger 5-10 pct. efter samme periode sidste år, skriver Danske Bank.
Banken vurderer, at de samlede forbrug i starten af denne uge lå 15 pct. højere end for blot en uge tidligere, bl.a. i kølvandet på åbningen af restauranter og andre spisesteder. Danske Bank skriver, at den forventer fortsat forbedring af den danske forbrugerøkonomi i forlængelse af yderligere åbning.
Bag det solide comeback for forbrugerøkonomien tegner der sig et uensartet billede: Dagligvareindkøb ligger fortsat ca. 20 pct. over normen for ét år siden, og sådan har billedet stort set været de seneste måneder.
Apotekernes og helsebutikkernes omsætning nærmer sig normen oppefra, idet deres omsætning peakede på det dobbelte af normen i ugerne efter lukningen af samfundet. Åbningen af forbrugerøkonomien de seneste uger har især givet et løft for optikere, tøj- og skoforretninger og kosmetik.
Forbrugsmønsteret for de seneste måneder med overnormal stor omsætning i byggecentre, elektronikforretninger og møbelforretninger fortsætter, hvilket antageligt afspejler, at mange danskere fortsat arbejder hjemme. Dette billede bekræftes af, at danskernes forbrug på benzinstationer ligger 20 pct. lavere end for et år siden, men til gengæld er den literpris for benzin til bilen, danskerne betaler, også ca. 25 pct. lavere end i maj sidste år.
Så alt andet lige er det private benzinforbrug tilbage på normalen. Til gengæld er der andre klare indikationer på, at aktiviteten i samfundet fortsat langt fra er tilbage ved den tidligere norm. For det første ligger danskernes transportudgifter til taxa og offentlig transport fortsat 60 pct. under normen for ét år siden, og antallet af personbiler over Storebælt er fortsat 40 pct. lavere end samme periode sidste år. En del af dette fald kan skyldes, at der kun er begrænset svensk trafik over Storebælt, som er transit mellem Tyskland og Sverige. Til gengæld er antal store lastbiler over Storebælt stort set det samme som sidste år.
STORT FALD I SVERIGE
Økonomisk Ugebrev har sammenlignet de danske data med tilsvarende svenske data, indsamlet af Swedbank: Selvom store dele af svenske økonomi ikke har været lukket ned, og smittetal og dødstal er rystende meget større end i Danmark, ser det nu ud til, at dansk forbrugerøkonomi er kommet hurtigere i gang end svensk økonomi. Swedbanks tal, som skal tolkes med forsigtighed, viser, at privatforbruget er 20 pct. lavere end i samme periode sidste år, ekskl. dagligvareindkøb. Inklusive dagligvareindkøb ligger svenskernes indkøb på 9 pct. under normen, mens danskernes samlede indkøb er det samme som for et år siden.
På mange måder er forbrugsmønsteret i Sverige det samme som i Danmark: Forbruget til elektronik i hjemmet, møbler og dagligvarer har de seneste måneder ligget betydeligt højere end normalt, og sådan er det stadig. Selvom svensk økonomi har været åben hele perioden, har mange svenskere ligesom danskerne holdt sig hjemme.
Det har også betydet, at svenskernes forbrug på benzinstationer, tøj- og skoindkøb, hotel og restaurant og rejser har ligget stærkt underdrejet. Eksempelvis forbruget af taxa ligger på 20 pct. af normen, mens hoteller og restauranter ligger på indeks 75, altså højere end i Danmark, og benzinforbruget ligger på indeks 80, det samme som i Danmark.
Det mest interessante ved at sammenligne udviklingen i forbrugerøkonomien i Sverige og Danmark er imidlertid, at det danske forbrug over den seneste måned har nærmet sig en normalisering, og nu ligger tættere på en normalsituation end svensk forbrugerøkonomi. Modsat viser Swedbanks data, at svensk forbrugerøkonomi i realiteten den seneste måned har bevæget sig den forkerte vej. Der har været tendens til en stigende afvigelse til normaløkonomien i samme periode sidste år.
Der kan sikkert være mange forklaringer på disse forskelle i udviklingen i Sverige og Danmark. En oplagt forklaring kunne være, at der i Sverige fortsat er langt flere nye daglige smittede pr.100.000 indbyggere end i Danmark.
Med andre ord synes der fortsat ikke at være styr på smittespredningen i Sverige, hvorfor svenskerne fortsat holder sig inden døre, mens danskerne i højere grad er trygge ved udviklingen med en lavt antal nye smittede per dag.
Som grafikken viser, er antallet af nye COVID-19-smittede i Sverige fortsat 5-10 gange højere end i de øvrige nordiske lande, og derfor er der gode grunde til at svenskerne fortsat – frivilligt – holder sig hjemme. Bekymrende for svenskerne er det naturligvis, at antallet af nye smittede ikke falder, og hertil kommer, at der er stadig flere forlydender om, at de svenske tal er sminket pænere, end de er i virkeligheden.
TAVS PRESSE
Bl.a. har der på det seneste været flere sundhedsmedarbejdere og pårørende til ældre på plejehjem, som fortæller, at ældre over 65 år ikke bliver bragt på sygehuset ved svære tilfælde af COVID-19, hvorved de næppe tæller med i statistikken, og de officielle tal siger i hvert fald ikke noget om presset på det svenske sygehusvæsen.
Det har ikke været muligt for Økonomisk Ugebrev at identificere større svenske medier, der har behandlet denne problemstilling, eller talt med de navngivne kritikere, som har oplevet svigtet af de ældre på nærmeste hold.
Det har heller ikke været muligt at finde kommentarer fra de svenske myndigheder med en stillingtagen til problemstillingen. Meget tyder på, at den svenske dagspresse har meget svært ved at forhold sig til kritisk til myndighedernes COVID-19-håndtering, hvilket naturligvis er et demokratisk problem.
Udefra ser det ud som om, at man i Sverige ofrer de ældre for at holde økonomien åben, men at det alligevel ikke virker efter hensigten på grund af massiv smittespredning.
