Statens Eksport og Investeringsfond, EIFO, har fået seks bud på forvaltningen af fondene i Dansk Vækstkapital. Men besværlig proces og upræcist udbud udløser nye sonderinger med de interesserede. Udenlandske investorer har tidligere vist interesse for at overtage hele porteføljen. EIFO kan blive nødt til at skuffe venturebranchen, der håber på nye penge.
Af Carsten Steno
Udbuddet af forvaltningen af tre fonde i Dansk Vækstkapital (DVK), der har investeringer i godt 30 danske kapital- og venturefonde for over ni mia. kr., er på vej ud i en ny runde sonderinger, fordi de aktuelle bydere har bedt om flere og mere detaljerede oplysninger for at kunne give et klart bud.
Det erfarer Økonomisk Ugebrev fra kilder tæt på processen. Da fristen udløb 24. maj, kunne statens Eksport og Finansieringsfond, EIFO konstatere, at der var kommet seks meget forskellige bud, som nu er til vurdering hos revisionsvirksomheden Ernst & Young.
Den endelige køber vil overtage en fee-base, DVK´s managementteam og muligheden for at rejse en ny fond, DVK4, på basis af de ret gode resultater, der er opnået i fondene DVK 1, 2 og 3. Udbuddet er kommet i stand, fordi EU tidligere i 2023 forbød EIFO at etablere en ny fond 4 i regi af Dansk Vækstkapital. EU fandt, at statslige subsidier til investering i buy-out-fonde var uforenelige med EU´s konkurrenceregler.
At der nu skal nye sonderinger til med byderne, er EIFO til dels selv skyld i. I første omgang har udbuddet været noget upræcist og de potentielle købere har hverken haft adgang til datarum eller fået indikeret en minimumspris. Heller ikke DVK-selskabernes regnskaber var færdig reviderede.
På det grundlag har byderne haft svært ved at være helt præcise i deres bud. Det får de efter al sandsynlighed mulighed for nu, blandt andet i kraft af et datarum, der gør det muligt for dem at vurdere boniteten i DVK´s portefølje-investeringer.
Den noget bøvlede proces omkring DVK-fondene er symptomatisk for det besvær, som EIFO har haft med at håndtere sagen. Sonderingerne begyndte allerede i efteråret inden EIFO havde gjort op, hvad man ville med DVK.
Ifølge ØU-Finans oplysninger er der nu seks bud. Det menes at investeringsselskabet NIO , som har tætte relationer til infrastruktur-investoren Copenhagen Infrastructure Partners, er interesseret. Andre bydere skulle være familie-kontoret Maigaard og Molbech og Danske Bank.
Tidligere har en udenlandsk secondary fond opsøgt EIFO i forbindelse med DVK-selskaberne, hvor EIFO selv ejer 39 pct. af investeringerne. Fonden trak dog følehornene til sig, fordi EIFO ikke var interesseret i at sælge sine ejerandele, der har givet et godt afkast.
Møderne med den udenlandske fond og andre i markedet overbeviste ifølge ØU-Finans oplysninger EIFO´s direktion om, at man skulle afsøge mulighederne i markedet for at få skabt en ny DVK4-fond ved at sælge forvaltningen af de eksisterende DKV-selskaber.
DVK-selskaberne har som cornerstone-investor i mindre danske buy-out-og venture-fonde spillet en vigtig rolle i udviklingen af et dansk økosystem for finansiering af vækst-virksomheder. Derfor ville det i følge EIFO´s direktion være i dansk erhvervslivs interesse, at der blev stablet en ny DKV4 på benene på markedsvilkår.
Det menes, at EIFO i kommende runder med byderne vil lægge vægt på flere forhold. Dels skal prisen være rigtig, dels skal den nye forvalter være den rette for det danske finansielle økosystem for vækstvirksomheder. Og endelig skal det sikres, at de øvrige investorer i DVK-selskaberne, primært danske pensionskasser, kan acceptere den nye forvalter.
EIFO ser gerne, at en ny DKV4-fond både investerer i kapitalfonde og venture-selskaber ligesom de tre nuværende DKV-selskaber har gjort. Og EIFO er selv interesseret i at være medinvestor, f.eks. i form af co-investeringer.
Men da pensionskasser og andre, som hidtil har skudt penge i DKV-selskaberne, formentlig foretrækker de mere sikre investeringer i kapitalfonde, kan det blive svært at tilgodese det danske venturemiljø, hvor man ellers har hårdt brug for pengene.
DVK-fondenes historie skriver sig tilbage til 2011, hvor daværende statsminister Lars Løkke vred armen om på pensionskasserne for at få dem til at investere i danske vækstvirksomheder efter finanskrisen. Fonden kom verden under svære fødselsveer og fik en kapital på fire mia. kr. fra staten og en række pensionskasser.
’DVK 1 har siden præsteret et afkast på 17 ,3 pct. pro anno, hvilket anses for godt i pensionskassemiljøet. De to nye fonde DVK 2 fra 2016 og DVK 3 fra 2022 har også haft pæne afkast, men er endnu ikke færdiginvesterede.
