Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Endnu ikke meget at råbe hurra for hos NTG

Steen Albrechtsen

tirsdag 11. juni 2024 kl. 11:55

Endnu ikke meget at råbe hurra for hos NTG

Det går ikke decideret dårligt for NTG, men der er heller ikke nogen fest. De makroøkonomiske udfordringer, som også ramte hårdt sidste år, medfører stadig en afdæmpet aktivitet og dermed også et pres på volumener og priser.

Regnskabet for 1. kvartal viste tilbagegang over stort set hele linjen med en negativ organisk omsætningsvækst på 6 pct., hvor især Air & Ocean skilte sig ud med en tilbagegang på 8 pct. Road & Logistics med 75 pct. af forretningen klarede sig igennem med en organisk tilbagegang på knap 5 pct.

Tilbagegangen slår hårdt på indtjeningen, hvor driftsresultatet (EBIT) falder med 24 pct. fra 150 til 114 mio. kr. Air & Ocean er den største synder med en tilbagegang på 62,5 pct. fra 32 til 12 mio. kr. Dog kan de 6 mio. kr. forklares af omstrukturering, mens påsken (som lå i 1. kvartal) også havde en ikke ubetydelig effekt, især i Road.

På den positive side skal det noteres, at man har formået at fastholde bruttomarginerne på tværs af begge forretningsområder på 21-21,5 pct. Men tilbagegangen på toplinjen slog kraftigere igennem på bundlinjen, når der tages højde for alle de faste omkostninger, der rammer som en omvendt skalaeffekt ned igennem resultatopgørelsen.

NTG har i deres årsforventning om et EBIT-resultat på 500-580 mio. kr. forudsat et overordnet fladt forretningsmiljø som følge af en blød makroudvikling og afdæmpet forbrugertillid. Alt andet lige er der altså plads til en positiv overraskelse, hvis aktiviteten senere på året vender tilbage til transportsektoren.

Udsigten for Earnings Per Share 2024 ligger på 17 kr. per aktie, og det modsvarer en tilbagegang fra sidste år på 1 kr. per aktie. Det er baseret på et EBIT-konsensusestimat på 554 mio. kr., hvilket er omtrent i midten af NTG’s fastholdte forventning på 500-580 mio. kr. for 2024. Det repræsenterer en tilbagegang fra de realiserede 630 mio. kr. sidste år, som lå i bunden af den oprindelige udmelding på 620-700 mio. kr.

Ved en EPS på 17 kr. handler aktien til en relativt høj Price/Earnings i underkanten af 20. Det er marginalt under DSV med en P/E på 20-21, og fra den vinkel må vi anse NTG som værende dyr.

I horisonten ligger NTG’s ambition om at nå en EBIT-indtjening på 1 mia. kr. i 2027, men vejen dertil ser lang og forholdsvis usikker ud, når man kun er halvvejs.

Makromedvind og comeback til transportmarkedet vil selvsagt gøre en del af arbejdet, men der skal også flere og større opkøb til.

Der har været ret stille på den front i lang tid, hvis vi ser bort fra det relativt lille opkøb tidligere i år af RTC Transport, som realiserede et EBIT på 6,5 mio. kr. i 2023.

NTG-aktien er i vores øjne en aktie, der skal købes med forventning om snarlig makromedvind, eller fordi man har sigtet indstillet på 2027-målsætningen og kan leve med turbulens frem til da.

Billedet om makromedvind synes vi stadig ser lidt mudret ud, og vi vil derfor være tryggere ved f.eks. DSV som alternativ. NTG kan givetvis have en større upside, men det kommer med en større risiko.

Konklusion

Aktuel kurs 314,50
Kortsigtet (< 3 mdr.) Hold
Langsigtet (6 mdr.) Kursmål 350

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

NTG - aktuelle tendenser

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank