Dagligvarehandel: Sallings førerstilling under hårdt pres

Salling Group har i 2023 yderligere markeret sin førerstilling i forhold til ærkerivalen Coop Danmark. Men Sallings topchef Anders Hagh vil i år blive udfordret af en ny topchef i Coop, den respekterede tidligere OK-direktør Thor Skov Jørgensen, og af et Rema 1000, der tager endnu et spring frem – og også af et Dagrofa, der er ved at finde takten igen. Underliggende tendenser, der belønner nærhed i forhold til kunderne og mere omstillingsparathed, vil også udfordre Salling, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse af giganterne i dansk dagligvarehandel med hovedvægt på de fem stores strategiske positionering

Nu skal der ske noget. Sallings gennemprøvede succesmodel skal nu gås efter af den nye topchef Anders Hagh, og samtidig skal en helt ny topchef i Coop Danmark, Thor Skov Jørgensen, i gang med gennemgribende forandringer i brugsbevægelsens nødlidende forretning. De to virksomheder, der i årtier har domineret dansk dagligvarehandel, bliver samtidig presset af nye udfordrere – først og fremmest Rema 1000, men senest også Dagrofa.

Salling har med en omsætning på 49,7 mia. kr. i 2023 klart overgået Coops 46,6 mia. kr. og befæstet den førerstilling på det danske marked, som koncernen opnåede, da omsætningen overhalede Coop Danmarks (inklusive de selvstændige brugsforeninger) i 2019.

Men også i Salling-hovedsædet i Brabrand må det gøre indtryk, at opkomlingen Rema 1000 i år vil tage endnu et spring frem, efter i Danmark at have vokset mere end dobbelt så hurtigt som Salling over de seneste fem år.

Salling har i årevis været den mest succesfulde spiller i dansk detailhandel. Anders Hagh vil nu i gang med en strategisk gennemgang, der skal resultere i en plan for de næste fem år. Den succesfulde dagligvarehandler står stadig stærkt og kan se tilbage på mange triumfer, men står i dag også over for en række udfordringer.

Salling har i modsætning til ærkerivalen Coop formået at vokse stabilt i Danmark i mere end ti år. Men hele koncernens driftsindtjening er ikke fulgt med og lå i 2023 faktisk lidt lavere end i 2014. EBIT-overskudsgraden og afkastningsgraden (driftsresultatet i procent af aktiverne) har været vigende i et par år.

Finansiel styrke bruges især i Polen

Det skal ikke overskygge, at den tidligere Salling-topchef Per Bank har klaret sin opgave fint frem til 2023. Den helt store strategiske forandring i hans tid kom, da Salling-fondene købte A.P. Møller-Mærsk ud af koncernen.

I den forbindelse blev der over perioden 2014-2017 udbetalt et enormt udbytte på 26 mia. kr., og det fik Salling Groups egenkapital til at skrumpe til knapt 3 mia. kr. – svarende til en soliditet (egenkapitalen i procent af aktiverne) på under 10 pct. i 2017, hvor soliditeten i 2013 havde været 67 pct. Per Bank har løst opgaven med at genoprette Sallings egenkapital. Den var på 12,3 mia. kr. ultimo 2023, og soliditeten var steget til rimelige 31 pct. – samtidig med at omsætningen altså var steget jævnt.

Fra 2020-21 har Salling igen fået kræfter til at satse offensivt, men Per Bank valgte at satse uden for det danske dagligvaremarked, og gav i 2020/21 cirka 1,5 mia. kr. for 301 Tesco-forretninger på det polske marked, hvor Salling Gruppen nu har 663 moderniserede butikker – flere end i Danmark.

Salling investerer ifølge årsrapporten nu ”heavily” i Polen, og repræsentanter for koncernen forudser 1000 Netto-butikker i landet. Det vil betyde, at Salling Group alt i alt får flere butikker end i Danmark – inklusive Føtex og Bilka-kæderne med flere.

Trods den stærke satsning i Polen venter hele Salling Group, inklusive de tyske og de polske butikker, behersket vækst til en omsætning på 70-73 mia. kr. i 2024 mod 70,2 mia. kr. i 2024, og et resultat før skat på 2,1 – 2,4 mia. kr. mod 2,1 mia. kr. i 2023.

Perioden med Sallings finansielle svækkelse og forholdsvis lave investeringer, samt prioriteringen af det polske marked, har sandsynligvis medvirket til at åbne det danske marked for Rema 1000.

Store krav til ny Coop-direktør

Men også den svage udvikling i Coop Danmark har været en medvirkende årsag. Coops nye topchef Thor Skov Jørgensen skal håndtere en krise, der i løbet af 2022 og 2023 er blevet akut – selv om den har været under udvikling i længere tid. Den stagnerende virksomhed er blevet stadigt mindre attraktiv for kunderne.

Omsætningen er for nedadgående, og i hvert af årene 2022 og 2023 blev driftsresultatet negativt med over 700 mio. kr. Omsætningen var fortsat omtrent uændret (og reelt – i betragtning af inflationen – let faldende), men omkostningerne steg ubønhørligt.

Coop Danmarks vanskeligheder har ført til, at den store dagligvarehandel i 2024 har fået en ny dominerende ejer, nemlig den brugerejede energiforhandler OK.

De nye ejeres forventninger til Thor Skov Jørgensen er klart, at han skal præstere en turnaround. Han har erfaringer fra Salling Group og fra OK, og hans bestyrelse har allerede givet ham et ambitiøst mål: EBIT-driftsresultatet før særlige nedskrivninger skal forbedres med 450-550 mio. kr. i 2024 især ved hjælp af forenkling, effektivisering og besparelser.

Måske bliver tilføjelsen ”før særlige nedskrivninger” særligt relevant for Coop Danmark i 2024. Ifølge nogle erhvervsmedier risikerer Coop Danmark en nedskrivning på et trecifret milliardbeløb på butikskæden 365Discount i 2024.

Coop rustet til franchise

Det bliver alt i alt næppe Coop Danmark, der med offensive investeringer bremser Rema 1000’s fremmarch i Danmark i 2024.

Men på længere sigt er Coop Danmark måske ikke så ringe rustet over for den norske opkomling. Faktisk har Coop Danmark i de selvstændige brugsforeninger en forretningsmodel, der indebærer, at de enkelte forretninger skal drives individuelt.

De lokalt forankrede selvstændige brugsforeninger vokser nemlig hurtigere og tjener som gruppe flere penge end Coop Danmarks centralt styrede kæder. Coop vil nu blandt andet i sin Brugsen-kæde satse endnu mere end tidligere på at udgøre et lokalt nært alternativ til discountkæderne.

”Vi vil være et alternativ til de store strømlinede discountkæder, og i vores kæde med Danmarks mest lokalt tilpassede butikker, ved vi, hvor afgørende det er at have det rette personale i butikken, der kender de lokales ønsker og behov.” har kædedirektør i Brugsen, Torben B. Andersen, fremhævet i en pressemeddelelse.

Der er noget symbolsk i, at det er en mand med baggrund i en stor selvstændig brugsforening, Ribe og Omegns Brugsforening, Flemming Rasmussen, der i dag er bestyrelsesformand i det OK, som netop har overtaget magten i Coop Danmark. I Brugsen har man dermed længe arbejdet med koncepter, der nærmer sig dem, som Rema 1000’s danske direktør Henrik Burkal har succes med.

Rema 1000 får mest ud af aktiverne

Rema 1000 er netop en franchisebaseret butikskæde, der har fordel af lokale butiksejere, der er tæt på forbrugerne og selv har en stærk økonomisk interesse i butikkernes succes. Rema 1000 leverer også til Franchise-kæden 7-eleven.

Franchisemodellen ses af flere detaileksperter som en oplagt forklaring på Rema 1000’s succes, der i dag er den centrale udfordring for de øvrige aktører i branchen.

Rema 1000’s overskudsgrad (driftsresultatet i procent af omsætningen) er ikke imponerende i forhold til Salling Group, men interessant nok ligger afkastningsgraden (driftsresultatet i procent af aktiverne) højere end hos Salling. Det kan man se som udtryk for, at Rema 1000 får mere ud af de penge, der bliver sat i arbejde i virksomheden.

Efter købet af Aldis danske butikker kan Rema 1000 i løbet af i år åbne yderligere 70 butikker og når derved op over 400 i Danmark, og det betyder en ekspansion af butiksnettet på cirka 20 pct. Omsætningen forventes gradvist at følge med og vil formentlig først slå igennem i de kommende år.

Rema 1000-chef Henrik Burkal venter, at Rema 1000 i 2024 vil forøge omsætningen med 1-1,5 mia. kr. – en forøgelse på 4–6,5 pct. Resultatet før skat bliver påvirket af indkøringen af de nye butikker og forventes at lande på 600-700 mio. kr. mod 602 mio. kr. i 2023.

Dagrofa bliver stærkere

Efter at Aldi har trukket sig ud af det danske marked med salget af butikkerne til Rema 1000, er der yderligere to store aktører på det danske dagligvaremarked. Den ene er Lidl, et datterselskab af Europas største detailhandler, den tyske Schwarz-gruppe. Lidl har cirka 150 butikker i Danmark og har luftet ambitioner om at nå op på 200. Koncernen offentliggør dog ikke transparente oplysninger om udviklingen i Danmark.

Det gør derimod det noget større Dagrofa, der ved udgangen af 2023 stod bag i alt 527 Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, og Dagrofa Foodservice leverer til professionelle køkkener. Disse butikker drives af individuelle købmænd, og Dagrofa, der har en norsk hovedaktionær, bygger altså ligesom norske Rema 1000 på en franchisemodel.

Adm. direktør Tomas Pietrangeli, der kom til Dagrofa i 2018, lancerede i 2021 en ny strategi, der fremhævede, at Dagrofa skulle benytte sig af sine styrker. Ikke mindst butikkernes meget stærke lokale forankring, som tilsyneladende dyrkes endnu mere konsekvent end i de andre kæder.

Per Thøfner, der driver Min Købmand i Mern Sydsjælland, har således berettet for de lokale medier, at butikken står for blandt andet vinsmagning, Sankt Hans og Halloween i samarbejde med den lokale kirke: ”Det har bidraget på den måde, at folk har fået et tilhørsforhold til os, så vi ikke bare er en kedelig discountbutik, hvor man henter sine varer. Her har vi et forhold til kunderne, vi kender dem alle sammen, og de kender os.”

Nye strategier

Konceptet lyder tiltalende, men kan næppe fungere på samme måde i de større byer, hvor Salling Group i dag står stærkest.

Hele branchen har i de seneste år været ramt af omkostningsinflation, som det har vist sig vanskeligt at sende videre til kunderne. Tomas Pietrangeli fra Dagrofa venter, at omkostningsinflationen, herunder høje lønstigninger, vil præge markedet i 2024, samtidig med at fødevarepriserne vil udvise nulvækst i detailledet.

De kæder, der kan skabe ny goodwill og mere sympati hos kunderne, vil nok stå stærkest i den situation.

Hvis man skal dømme ud fra kædernes regnskabstal og de inflationstal, der er offentliggjort af Danmarks Statistik, er det faktisk kun Rema 1000, hvis omsætning har kunnet holde trit med stigningerne i det danske prisindeks for føde- og drikkevarer over de seneste fem år.

Rema 1000’s enestående succes med franchisemodellen, og Brugsens og Dagrofas arbejde med at give butikkerne en mere engagerende identitet over for kunderne indebærer en slags udfordring til både Coop Danmarks centralt styrede kæder og til Salling Group. Coop råder tilsyneladende over et koncept, der kan komme disse tendenser i møde.

Selv om Salling Group især satser på vækst i Polen, så er koncernen næppe indstillet på at blive trængt for meget tilbage på det danske marked, der stadig udgør det indtjeningsmæssige fundament for ekspansionen på det polske marked.

Det bliver interessant at se, hvordan Anders Hagh fra den aktivtunge og nok noget centralistiske Salling Group vil håndtere udfordringerne i sin nye femårsplan.

Morten A. Sørensen