Med Nationalbankens opgørelse for januar i år kan man nu se effekten af, at flere realkreditinstitutter har hævet prisen fra årsskiftet. Det ses mest tydeligt for husholdningerne, hvor bidragsprocenten, målt på alle de udestående, lån hoppede fra 0,80 procent til 0,83 procent. Fra maj til december 2014 havde satsen på alle de udestående lån holdt sig stabilt på 0,80 procent, efter en lille stigning i maj. Det forrige store hop i bidragssatserne kom i oktober 2013.
Med den nye stigning for private realkreditkunder er der nu siden primo 2010 tale om en samlet stigning i administrationsbidragssatsen på 60 procent over de fem år, fra et gennemsnit på 0,52 procent til nu altså 0,83 procent. I kroner er stigningen naturligvis langt større, da de samlede udlån til private også er steget i perioden. Den seneste stigning er bl.a. en effekt af, at der fra årsskiftet nu eksisterer marginale bidragssatser for private på over 2 procent. Det gælder f.eks. hos Nordea Kredit, hvor et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed har en bidragssats på 2,05 procent for den del af lånet, der har pant mellem 60 og 80 procent af ejendommens værdi. Vi er dermed i en situation, hvor bidragssatsen i mange tilfælde er tungere end selve renteudgiften på lånet. Det gælder for de fleste variabelt forrentede lån, mens der stadig ikke er marginale bidragssatser så højt for fastforrentede lån.
Samtidig med, at der har været generelle stigninger for alle lånetyper, er forskellen mellem bidragssatsen på fastrentelån og variabelt forrentede lån steget ganske markant over perioden. For fem år siden var der kun en forskel på 5 basispoint mellem de to satser for nye lån. Denne forskel er nu femdoblet til 25 basispoint. Merprisen for et variabelt forrentet realkreditlån er dermed steget fra 10 procent til 36 procent over perioden. Når det gælder selskaberne, er der tale om en mere jævn udvikling i bidragssatserne. For den samlede mængde af udestående lån til ikke-finansielle selskaber var der i januar en gennemsnitlig bidragssats på 0,759 procent. For fem år siden var den til sammenligning på 0,497 procent. Det er dermed en stigning på 53 procent over de fem år.
Den gennemsnitlige sats på 0,759 procent omfatter samlede udlån på 646 mia. kr. Det er en stigning på 28 mia. kr. det seneste år, fra 618 mia. kr. Det betyder, at bidragsbetalingen fra de ikke-finansielle selskaber med niveauet fra januar i år betaler godt 4,9 mia. kr. årligt i administrationsbidrag, mod knap 4,5 mia. kr. for et år siden. I kroner er bidragsstigningen det seneste år således 450 mio. kr. for de ikke-finansielle selskaber. Nyt hop i administrationsbidrag Bidragssatser for realkredit Nationalbankens opgørelse for januar viser desuden, at der er sket en betydelig indsnævring af rentespændet mellem de fastforrentede lån og de variabelt forrentede lån. Det har i tidligere tider været almindeligt med et rentespænd mellem de to lån på omkring 3 procentpoint, og det har naturligvis været en væsentlig forklaring på, at rentetilpasningslån har været meget populære. Men det seneste år, fra januar 2014 til januar i år, er spændet mellem de to lån i gennemsnit indsnævret fra 2,82 procentpoint til nu 1,96 procentpoint. Samtidig er bidragssatsen på nye lån 25 basispoint højere for rentetilpasningslån i gennemsnit, og dermed er fordelen ved rentetilpasningslån indsnævret til 1,71 procent efter bidrag.
Det har i større stil sat gang i en trafik væk fra variabelt forrentede lån og over i fastforrentede lån. Det er utvivlsomt en bevægelse, der er fortsat i februar, hvor uroen omkring den danske krone pressede den faste rente endnu længere ned, hvilket i stor stil har ført til omlægninger af lån til fastforrentede lån med en kuponrente på 2 procent. Ifølge Nationalbankens opgørelse er der samtidig tale om en stigning i andelen af realkreditlån med afdrag.
