Indekset faldet under MA50
Det Nordiske Healthcare indeks er faldet med 1,5% til kurs 3127,38, hvorved det samlede afkast for 2018 er reduceret til 12,2%.
Vi skrev i sidste udgave af ØU Biotech, at vi forventede kursfald i aktieaktieindeksene båret primært af usikkerhed om udfaldet af det amerikanske midtvejsvalg, hvor Trump ser ud til relativt nemt at holde fast i et flertal i senatet, mens det ser langt mere usikkert ud i forhold til kongressen. Opstår der tvivl om, hvorvidt den aktiemarkedsvenlige politik som Trump fører, vil blive bragt i fare såfremt republikanernes flertal i et af kamrene ryger, skal dette indregnes i aktiekurserne, hvilket typisk sker før udfaldet kendes. Vores basis-scenarie er derfor også, at de kommende to måneder kan medføre enten moderate kursfald, eller alternativt bevægelser på stedet. Rent kurschart-teknisk er der sket det nu, at indekset er brudt ned igennem både MA20 (3136) og MA50 (3137), og samtidig er MA20 også faldende. Det bliver dermed afgørende for indeksets udvikling om det hurtigt kan finde tilbage over MA50. Sker det ikke, vil MA50 også toppe og begynde at vende rundt, hvorved det kortsigtede negativ kursscenarie vi har advaret om for alvor kan udfolde sig.
Den tekniske indikator RSI (Relative Strength Index) er faldet til 50 (57 for to uger siden), og er også i en faldende kurskanal.
Vi ser fortsat at indekset skal under kurs 3000 og måske helt ned i 2900, før korrektionen er overstået.
NBI kæmper for at forsvare kurs 3700
Nasdaq Biotechnology Index (NBI) har fået relativt store kurssmæk og er faldet med 3,3% til kurs 3699,07. Det akkumulerede afkast for 2018 er reduceret til 10,2%.
Både MA5, MA10 er nu faldende, mens MA20 er fladet ud MA50 er dog fortsat stigende. RSI er faldet drastisk til 41 (73 for 14 dage siden).
3700 er et vigtigt kursområde for NBI at forsvare. Kan dette niveau ikke forsvares, betyder det formentlig yderligere store kursfald i de kommende uger. Vi sidder med en fornemmelse af at markedets negative kræfter vil vinde på den korte bane, som følge af den fundamentale politiske uvished.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.