EU skruer bissen på over for Theresa May

Det er sjældent, at topmøder i EU ender i helt uforudsete sammenbrud, som det skete i Salzburg, da Donald Tusk på det efterfølgende pressemøde offentligt og helt utvetydigt erklærede Theresa Mays Chequers Brexit kompromisforslag for dødfødt. De foreslåede økonomiske forhold med en ny type ”toldarrangement” mellem EU og Storbritannien er ikke acceptable for EU27. Donald Tusks udmelding får potentielt store konsekvenser for resten af Brexit-processen, skriver Jacob Kirkegaard fra The Peterson Institute for International Economics i denne analyse.

For det første signalerer EU27, at det ikke vil acceptere nogen ”skræddersyet Brexit”, men at Storbritannien i stedet må vælge mellem de eksisterende modeller fra Norge (blød Brexit, hvor Storbritannien forbliver i det indre marked og EU’s toldunion), Canada (hård Brexit, hvor EU og Storbritannien på et tidspunkt færdigforhandler en ny frihandelsaftale, som dog næppe vil inkludere serviceydelser, og hvor Nordirland udskilles fra resten af Storbritannien og forbliver en del af EU’s regulative struktur) eller ”ingen aftale”, hvorefter Storbritannien simpelthen falder ud af EU i slutningen af marts 2019.

Hård udmelding fra Tusk

For det andet underminerede Donald Tusk fuldstændigt Theresa May politisk ved – blot ti dage inden det kritiske konservative parti landsmøde begynder – pure at afvise hendes reelt eneste Brexit-strategi. Herved bliver det mere end vanskeligt for hende at samle sit parti bag sig, hvilket igen gør det endnu mere tvivlsomt, om Theresa May kan få flertal for sin politik i det britiske parlament på et senere tidspunkt, hvor en aftale med EU27 måtte være indgået.

For det tredje strammede EU27 tidsplanen for, hvor sent de vil acceptere en eventuel Brexit-udmeldelsesaftale. EU-rådsmødet den 18. oktober er nu sidste udkald for et gennembrud, hvis et eventuelt ekstra topmøde i midten af november skal indkaldes. Theresa May har dermed mindre end tre uger efter afslutningen af sit partis landsmøde til at sikre en aftale med resten af EU. Ihukommende hvor politisk svækket Theresa May nu er, synes dette at være en næsten umulig opgave.

For det fjerde er det klart, at det eneste potentielle udfald, som nu efter stramningen af tidsplanen er blevet mere realistisk, er en mulig anden folkeafstemning om Brexit. En sådan vil kræve en stor politisk og finansiel krise i Storbritannien – en krise, der vil tvinge Theresa May, eller i hvert fald nok af hendes konservative parlamentsmedlemmer, til at ændre synspunkt. Desuden vil der være brug for så meget tid som muligt til at gennemføre folkeafstemningen inden den 30. marts 2019.

Hvis det britiske parlament ikke kan finde et flertal for nogen version af Brexit – et udfald, EU27’s seneste udmeldinger har gjort mere sandsynligt – vil en anden folkeafstemning om Brexit pludselig begynde at ligne ikke bare den nemmeste, men måske den eneste farbare vej frem for den britiske regering.

Gammelkendt strategi

For det femte kan timingen og metoden i Donald Tusks politiske destruktion af Theresa Mays Brexit-strategi næppe tolkes som andet end et bevidst forsøg på at skabe et politisk uvejr i Storbritannien i de kommende uger. Lighedstegnene i Brexit-processen med EU’s strategi overfor de perifere krise-lande under euro-krisen, hvor pres fra finansmarkederne helt bevidst blev brugt som pressionsmiddel overfor regeringer, bliver stadigt klarere.

EU27 har nu tegnet to streger i sandet, over hvilke de finansielle markeder potentielt kan kaste sig over Storbritannien. Hvis Theresa May ikke får opbakning fra sit konservative partis landsmøde i begyndelsen af oktober, synes hendes politiske liv forbi, ligesom ”no deal” pludseligt bliver basecasen for Brexit.

Sidste og afgørende afsnit af Brexit-processen er nu startet, og udfaldsmulighederne synes at blive stadigt bredere, da både risikoen for ”no deal” og en total annullering af Brexit er steget. Kedeligt bliver det i hvert fald ikke i de kommende uger.