Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og vi gør opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegå-ende selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.
Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.
A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8815,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 9430,00
Mærsk ligger over modstandslinjen ved 9000, og kursbundene har været stigende et stykke tid. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 10.150, hvor den seneste stigning standsede.
Ambu – Hold Aktuel kurs: 188,40
Ambus styrke er stadig lav, men udlandet er i den forløbne uge begyndt at købe aktien igen, og det er et godt tegn.
Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 173,70
Shorthandlerne fortsætter med at øge deres positioner i Bavarian Nordic, samtidig med at styrken i aktien er ganske lav. Kurstoppene har været faldende i lang tid, og næste stigning bør benyttes som en salgsmulighed.
Carlsberg B – Sælg Aktuel kurs: 770,80
Carlsberg faldt i denne uge til den laveste RSI14-værdi siden maj. Kursen er samtidig både faldet under 60 dages glidende gennemsnit i 776 og er nu på niveau med den seneste bund i 770. Det kan være tid til at hjemtage gevinsten.
Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 640,60
Chr. Hansen er faldet ned under 60 dages glidende gennemsnit i 649, men indtil videre er faldet ikke stort nok til at ødelægge mønsteret med stigende kursbunde. Følg aktien fra sidelinjen indtil videre.
Coloplast – Hold Aktuel kurs: 651,20
Coloplasts kurstoppe har været faldende siden kursen toppede i 712, og nu er kursen faldet under 60 dages glidende gennemsnit i 671. Et fald under 640 vil udløse et salgssignal.
Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 170,05
Danske Bank faldt indledningsvis 8,3% ved offentliggørelsen af Hvidvask-rapporten i onsdags, men derefter steg kursen igen. Det ligner en bund for Danske Bank på dette niveau.
DSV – Køb Aktuel kurs: 583,00
DSV satte endnu engang ny kursrekord, og dermed fortsætter aktiekursen sit efterhånden langvarige forløb opad.
FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 398,30
FLSmidth bevæger sig sidelæns og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.
Genmab – Hold Aktuel kurs: 1050,00
Genmab tester endnu engang støttelinjen ved 1010, og hvis den grænse passeres ændrer vi anbefalingen til Sælg.
GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 320,00
GN Store Nord satte en ny kurstop i 340, og holdt sig ved det efterfølgende fald over 60 dages glidende gennemsnit i 314. Styrken i aktien er dog faldet betydeligt, og vi nøjes derfor med at sige Hold.
H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 381,20
Lundbeck har etableret en bund ved 365, men indtil videre har det kun resulteret i en beskeden stigning. Afvent en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 412 før et køb overvejes.
ISS – Hold Aktuel kurs: 224,30
ISS faldt tilbage til sin støttelinje ved 215, og indtil aktien viser tilstrækkelig styrke til at lægge afstand til den grænse, bør ISS følges fra sidelinjen.
Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 320,30
Jyske Bank er i september faldet til et nyt lavpunkt, og den seneste stigning bør betragtes som en korrektion med mulighed for et salg.
Nordea – Køb Aktuel kurs: 69,68
Nordeas seneste kursfald er en naturlig reaktion på den forudgående stigning til den højeste kurs siden januar. Den kan derfor benyttes som en købsmulighed.
Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 301,50
Novo Nordisk blev afvist ved 330 for anden gang, og siden har kursen ligget i en faldende kurskanal med loft i 313 og bund i 290. Indtil videre får Novo en Hold-anbefaling, som først bliver hævet ved en stigning forbi 330.
Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 347,60
Novozymes har arbejdet sig tilbage i nærheden af modstandslinjen ved 355, som kursen to gange tidligere har været ud af stand til at passere. En stigning forbi 355 vil derfor være et købssignal.
Pandora – Køb Aktuel kurs: 399,90
Pandora steg pludselig i denne uge som følge af rygter om et købstilbud fra kapitalfonde. Om rygterne er sande eller er står indtil videre hen i det uvisse. Men Pandora er værdiansat så lavt, at det kan forsvares at spekulere i, at rygterne taler sandt.
Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 541,00
Royal Unibrew svinger i intervallet 525-565, og indtil kursen forlader det interval bør aktien følges fra sidelinjen.
SimCorp – Hold Aktuel kurs: 559,50
SimCorp ligger stadig over 60 dages glidende gennemsnit i 555, men tilbagefaldet efter den seneste stigning var overraskende stort. Samtidig er styrken i aktien på det laveste niveau siden februar, så vi nøjes med en Hold-anbefaling.
Tryg – Køb Aktuel kurs: 160,60
Tryg brød i denne uge ud af sin kortsigtede faldende kurskanal, som viste sig blot at være en korrektion på den langsigtede opadgående bevægelse. Dermed generhverver Tryg sin købsanbefaling.
Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 437,80
Vestas holder sig indenfor rammerne af intervallet 390-455, og indtil kursen forlader dette interval er der ikke grundlag for hverken en købs- eller en salgsanbefaling.
William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 252,00
WDH siver nedad, og det begynder at ligne et afgørende brud på støttelinjen ved 260. Ved et fortsat fald ned under 250 vil vi overveje at hæfte en salgsanbefaling på WDH.
Ørsted – Hold Aktuel kurs: 417,00
Ørsted er stadig i gang med at danne en Ascending Triangle (en trekant med stigende kursbunde og uændrede kurstoppe). Den forsigtige investor afventer en stigning forbi 420 før et køb.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her