Analytikere har slet ikke noget imod, at stadig flere udlændinge sætter sig som bestyrelsesformænd for de store danske børsnoterede selskaber. I mange tilfælde er de udenlandske erhvervsfolk bedre end de danske, ikke mindst til strategiarbejdet, lyder vurderingen.
Ofte foretrækker analytikere og investorer udenlandske erhvervsfolk på formandsposten. Mange aktieanalytikere har altså generelt et meget positivt syn på udenlandske bestyrelsesformænd, viser ratingen. De kommer med nogle nye evner og kvalifikationer, lyder vurderingen.
Økonomisk Ugebrev har på fem forskellige målepunkter spurgt til, om udenlandske formænd generelt er bedre eller dårligere end de danske formænd. På to parametre er der meget markant forskel: Et absolut flertal af respondenterne mener, at udlændingene er bedst til strategiarbejde, og et stort mindretal mener, de også er bedst til at håndtere investor relations.
Netop indenfor investor relations kunne man ellers forestille sig, at kulturforskellene gav gnidninger og misforståelser. Men det er ifølge Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand, langt fra tilfældet. Han har blandt andet oplevet det i sin dækning af Novo Nordisk, der var og er meget dansk i sin ledelse, men som for fem år siden fik en svensk formand i Göran Aldo, som her i år er afløst af norske Helge Lund.
”Vi har nogle rimeligt dygtige udenlandske formænd i de selskaber, jeg dækker. Fra dem er der både rigtig god kommunikation og strategi. Vi må jo også bare sige, at alle selskaber bliver mere globale, så det giver stor mening at have det internationale udsyn. Man får også en større base at søge i, så man har mulighed for at finde nogle mere egnede kandidater,” siger Michael Friis Jørgensen.
Tue Østergaard, head of markets i ABG Sundal Collie, er lidt forundret over konklusionen. Han påpeger, at hvis udenlandske formænd skulle være bedre, så kan det i hvert fald for tiden ikke aflæses i aktiekurserne. Desuden oplever han ikke, at selskaber med udenlandske formænd er udpræget gode til IR-arbejde.
Men også han vurderer, at det analytikere og porteføljemanagere ser er, at når man udvider feltet af potentielle formænd, så stiger også sandsynligheden for, at man finder en, der er god. ”Vejen ind i en dansk bestyrelse er typisk enten en industribaggrund eller en baggrund i selskabet. Men tendensen går mod, at det fylder meget at have både diversitet og de rigtige kompetencer. Det gør det også vigtigt at have den rigtige bestyrelsesformand, alt efter hvilken fase, man er i. Og her kan de udenlandske formænd komme med et andet perspektiv. F.eks. da Bert Nordberg kom ind i Vestas var ræsonnementet, at svenskere er kendt for at være gode til at drive storindustri. Så det var godt set, og det lykkedes jo også,” siger Tue Østergaard.
Respondenterne vurderer næsten enstemmigt, at vi i de kommende år vil se flere udenlandske bestyrelsesformænd i danske selskaber. Det er der dog også plads til, for selvom der er megen snak om fænomenet, er det nøgternt set kun i sin vorden. Endnu er man kun nået til at søge i nabolandene, og kun tre ”rigtigt” danske selskaber – Scandinavian Tobacco Group, ISS og Bavarian Nordic – har ikke-nordiske formænd.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.