Holder Mærsk hånden over Peter Straarup?

Danske Banks største aktionær, A.P. Møller Holding, der ejer 20 procent af banken, har været påfaldende tavs siden advokatrapporten om hvidvasksagen blev fremlagt. Hidtil har det væ-ret upåagtet, at tidligere Danske Bank-direktør Peter Straarup sidder i storaktionærens bestyrelse. Det kan meget vel være baggrunden for storaktionærens passivitet. Og det er ekstremt uheldigt i en tid, hvor Mærsk som storaktionær burde træde i karakter og tage styringen over banken, der aktuelt ikke har noget reelt lederskab, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

I forhold til et naturligt aktivt ejerskab er det en passivitet, der ikke synes i harmoni med det citat, som stifter Arnold Peter Møller huskes mest for: ”Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”. Derfor spørgsmålet: Hvorfor gik der så mange år, før Danske Bank fik sat fokus på de enorme problemer i filialen i Estland?

Udefra set synes det at være et udslag af alt andet end netop ”rettidig omhu”. Men skyldes passiviteten fra storaktionær A.P. Møller Holding i virkeligheden et ønske om ikke at sende rystelser ind i A.P. Møller Holdings egen top?

Økonomisk Ugebrev har gennemgået advokatredegørelsen fra Bruun & Hjejle, og vores konklusion er, at mange pile peger mod daværende Danske Bank-topchef Peter Straarup, som en af de store ”skurke”. Og han sidder nu i bestyrelsen for – ja, lige netop – Danske Banks største aktionær, A.P. Møller Holding.

Advokatrapporten giver en nøgtern gennemgang af forløbet fra Danske Bank i 2006 købte Sampo Bank, hvor man fik den estiske filial med i bagagen. Det var under Peter Staarup, som først forlod banken i foråret 2012. Peter Straarups rolle omkring den estiske filial – og hele hvidvasksagen – gør dermed A.P. Møller Holdings tavshed i offentligheden endnu mere påfaldende. Den giver grund til at spørge, hvor A. P. Møller Holding egentlig står i denne sag?

Hvidvask for milliarder af rubler hver måned
I rapporten afdækkes detaljeret et forløb, hvor Danske Bank allerede i 2007 modtog alvorligt kritiske skriftlige henvendelser fra både det estiske finanstilsyn og fra den russiske centralbank via Finanstilsynet.

Den russiske centralbank beskrev i sit brev til banken sine mistanker om hvidvask anslået til ”billions of rubles monthly”. Advokatrapportens kommentar til Danske Banks reaktion – eller rettere mangel på samme: ”Danske Bank forpassede imidlertid denne første klare mulighed.” Advokatrapporten udtrykker altså allerede her en meget hård kritik.

Den daværende ledelse for Danske Bank fravalgte allerede dengang at lade den estiske bank (senere filial) overgå til Danske Banks IT-platform. Et er således, at selve bankdokumenterne var udformet på estisk eller russisk – men også selve udviklingen i pengeflow’et på kontiene fravalgte Danske Banks hovedsæde af omkostningsmæssige grunde at kunne følge direkte med i. Dermed skabtes et isoleret hjørneværelse i banken, hvor de ufatteligt store beløb fik lov til uhindret at passere. For at føje spot til skade gav Danske Bank den 27. august 2007 et svar til Finanstilsynet, hvor Bruun & Hjejle skriver, at Danske Bank ”… anførte fejlagtigt, at det estiske finanstilsyns ”conclusion of the inspection was that the bank complies with the existing laws and regulations”, og at det estiske finanstilsyn ikke havde haft nogen ”material observations”.

Bruun & Hjejle beskriver, hvorledes Danske Banks svar til det danske finanstilsyn således var i direkte modstrid med indholdet af de henvendelser, som Danske Bank havde modtaget. Den topansvarlige i Danske Bank for disse beslutninger var Peter Straarup. Selv om medierne har haft fokus også på Peter Straarup, er det indtil nu – med nogle undtagelser – lykkedes Peter Straarup at gå fri af kritikken fra medierne og beslutningstagerne. Fokus har været på Thomas Borgen og Ole Andersen. Foreholdt sin stilling i advokatrapporten, er Peter Straarup endog i Berlingske Business blevet citeret for det nærmest overdrevent tilbagelænede svar: ”Jeg er en gammel mand, og jeg synes ikke, at gamle mænd skal udtale sig om ting, der er sket for mange år siden.”

Ansvarsforflygtigelse
Men kan han slippe afsted med denne nonchalance? Kan man virkelig på den ene side føle sig kapabel til at sidde i en bestyrelse for et selskab med en balance på 435 milliarder kroner – og herefter erklære, at alderen fritager for pligten til at forholde sig til dybt problematiske forhold, der ligger mindre end 11 år tilbage i tid?

Som bestyrelsesmedlem hos bankens største aktionær har Peter Straarup om nogen haft alle grunde og muligheder for at genopfriske sin hukommelse. Godt en femtedel af de samlede tab, som rammer Danske Banks aktionærer, rammer jo A.P. Møller Holding – hvor Peter Straarup sidder i bestyrelsen. I sommeren 2017 var kursen på Danske Banks aktier omkring 250. Fredag var kursen 149. Det betyder, at værdien af Danske Bank på børsen i løbet af godt et år er faldet rundt 50 milliarder kroner – og altså at alene A.P. Møller Holdings andel heraf er faldet rundt 10 milliarder kroner.

Tavsheden fra bankens største enkeltaktionær skal ses i lyset af denne forhistorie, hvor Peter Straarup altså spiller en central rolle.

Yderligere en central person i sagen
En anden central person i sagen, er Lars Erik Brenøe – som også sidder i bestyrelsen for både A. P Møller Holding og Danske Bank. Lars Erik Brenøe har med andre ord den fuldstændige indsigt: Lars Erik Brenøe blev ansat i direktionssekretariatet i A. P Møller i 1991 og udviklede sig til at blive Mærsk Mc-Kinney Møllers højre hånd.

Lars-Erik Brenøe er vel den der – efter familien – kendte Mærsk Mc-Kinney Møller bedst. Han er på det forretningsmæssige sikkert den, der har talt mest med Mærsk Mc-Kinney Møller. Om nogen derfor også den, der kan definere organisationens respekt for ”rettidig omhu”.

Men rettidigheden er ikke blevet fulgt i dette tilfælde: Bestyrelsen i Danske Bank har løbende fået oplyst key findings under Bruun & Hjejles arbejde med rapporten. Rapporten har i udkast været forelagt for bankens bestyrelse. Da bestyrelsesformand Ole Andersen den 19. september udtalte, at bestyrelsen var enig om, at man ikke ville afskedige Thomas Borgen, er det altså en beslutning Lars Erik Brenøe har været med til at træffe. Umiddelbart forekommer det utænkeligt, at bestyrelsen i en sådan sag skulle vælge et andet standpunkt end det bestyrelsesmedlem, som repræsenterer største aktionær.

Men hvorfor støttede Lars-Erik Brenøe – og altså angiveligt også A.P Møller Holdings bestyrelse – at Thomas Borgen kunne fortsætte? Vel har Bruun & Hjejle konkluderet, at Thomas Borgen, efter Bruun & Hjejles juridiske vurdering, kunne fortsætte. Men man kan ikke kalde Thomas Borgens ageren under forløbet for ”rettidig omhu”.

Vores bundlinje er, at bestyrelsen for A.P. Møller Holding – som bankens største aktionær – har valgt at ignorere kritikken i advokatrapporten af Peter Straarups beslutninger omkring den estiske filial – netop af hensyn til Peter Straarup. Eller er rystelserne efter afdækningen af størrelsen af problemerne for Danske Bank så store, at bestyrelsen i A.P. Møller Holding er i en form for granatchok – og derfor undlader at agere?

Under alle omstændigheder er der nu et presserende behov for, at storaktionæren træder i karakter. Danske Bank står i dag i realiteten uden et lederskab, som kan tage styringen omkring oprydning og påbegynde arbejdet med at genskabe omgivelsernes tillid til banken. A.P. Møller Holding har på alle måder kræfterne til at sætte turbo på denne oprydning, og det er formentlig også den eneste aktionær, som kan løfte denne opgave. Storaktionæren har – om nødvendigt – muligheden for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at foretage de nødvendige udskiftninger i topledelsen og bestyrelsen.

Så nu hviler ansvaret på A.P. Møller Holding – og familien Mærsk Mc-Kinney Møller. Derfor er det bekymrende med tavsheden fra A.P. Møller Holdings side. Bortset fra nogle få obligatoriske, overfladiske udtalelser fra Mærsk-arvingen Robert M. Uggla om, at ”hvidvask er uacceptabelt,” lever storaktionæren ikke op til sine pligter som ansvarlig aktiv ejer. Og det efterlader en mistanke om, at man er bange for, at det skal opfattes som kritik af sit ”eget” bestyrelsesmedlem, nemlig Peter Straarup.

For at gentage en anden A.P. Møller klassiker: ”Den, der har evnen, har også pligten.”

Men måske ikke denne gang?

Læs her de tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev om Danske Banks hvidvasksag:
15/6 Thomas Borgen bestod uden bravour 9/9 Danske Bank-aktien ramt af FT-syndrom 21/9 Danske Bank uden kompas, retning og styrmand 23/9 Mediernes svigt i hvidvasksagen 30/9 Danskernes vurdering af myndigheder og politikere 30/9 Hvidvasksagen: Du tabte, de vandt