Store ESG-skandaler som fx hvidvasksagen i Danske Bank kræver at banken i de kommende års oprydningsarbejde helt nytænker bankens samfundsansvarlige udgangspunkt og gør sig nøje overvejelser om, hvordan banken, når tiden er moden, vil formulere en ny samfundsambition. Sådan lyder budskabet fra en række ESG- og CSR-eksperter.
Danske Bank er ikke den første større virksomhed i verden, der efter en stor ESG relateret etisk skandale må se på sig selv med et helt nyt og selverkendende kritisk blik. Lignende samfundsansvarlige lavpunkter har vi set tidligere: Volkswagens bedrag om drivhusgasser og katastrofen på Rana Plaza i Bangladesh står frem i erindringen, og det vil tage mange år, før de helt er glemt.
Uanset ligheder eller ej til Danske Banks hvidvasksag, vurderer professor Esben Rahbek Pedersen fra Center for Corporate Social Responsibility på CBS, at Danske Bank kan lære noget af andre, der har stået i en lignende situation.
”Uden sammenligning i øvrigt har vi fra tidligere erfaringer med store koncerner i etisk stormvejr set markante ændringer i tilgangen til CSR. Det gælder f.eks. Nike. Her betød den store opmærksomhed omkring dårlige arbejdsforhold for underleverandørerne i Asien, at Nike ændrede tilgang og langsomt bevægede sig i nye retninger. I dag betragter mange Nike som langt fremme, hvad angår CSR,” siger Esben Rahbek Pedersen.
Spørgsmålet er naturligvis, hvilken ny strategisk samfundsansvarlig ambition Danske Bank på et tidspunkt formulerer. Uanset retning skal banken indstille sig på et meget stille CSR-liv i den nærmeste og lidt længere fremtid, vurderer Esben Rahbek Pedersen på baggrund af de historiske erfaringer fra andre virksomheder. En vurdering, der fuldstændig svarer til resultaterne i Økonomisk Ugebrevs survey omtalt på forrige side.
”Det kommer til at tage tid, og det vil kræve, at der kigges indad. Det er ikke et billede, man kan ændre hurtigt. Man skal genskabe CSR tilgangen helt fra bunden, og formentlig i lang tid underspille snarere end overspille CSR initiativerne. I CSR-verdenen er der desværre ofte en tendens til, at man hellere kommunikerer 10 procent for meget end 10 procent for lidt. Den luksus har Danske Bank ikke længere. Og endelig er de tvunget til at gå alle deres interne CSR-processer igennem med en meget fin tættekam,” siger Esben Rahbek Pedersen.
Opgaven bliver ikke let for Danske Bank, og kræver et helt andet samfundsansvarligt ambitionsniveau, der er i tråd med tidens ånd, vurderer partner i Märk og direktør for B-corp bevægelsen i Danmark, Nille Skalts.
”Danske Banks aktuelle vision er overdynget med ordet tillid. Men uanset om banken så levede op til det eller ej, er det ikke nok i dag. Det er ikke ambitiøst nok som landets førende bank. Tillid burde være en hygiejnefaktor i en sektor, som vi betror vores penge. Ikke en differentiator. Vi har meget større forventninger til en spiller i Danske Banks størrelse,” siger Nille Skalts.
Nille Skalts mener også, at Danske Bank nu befinder sig på et absolut nulpunkt, hvad angår samfundsansvar. ”Tilliden er på nulpunktet. Danske Bank er en af de store institutioner, det forpligter! Den væsentligste opgave burde være at sikre, at det danske samfund blomstrer, men Danske Bank fremstår som griske, uetiske, amoralske og bidrager egentlig mere til, at samfundet visner – og som samfundsborgere føler vi os ført bag lyset, snydt, taget ved næsen, svigtet osv.,” vurderer Nille Skalts.
Bestyrelses- og CSR-ekspert Birgitte Mogensen, fra Boardmanagement.dk, er enig i, at genrejsning af en CSR-profil kræver en stor indsats. Birgitte Mogensen kan ikke udtale sig konkret om Danske Bank. Men hun mener, at mange danske virksomheder i forhold til udlandet er langt bagefter, hvad angår ledelseshåndtering af samfundsansvaret, hvor hun efterlyser mere indsigt og åbenhed om bestyrelsernes arbejde.
”Større transparens om ledelsens og bestyrelsens arbejder og deres kontrolforanstaltninger er der behov for. Med frivillighed eller tvang,” siger Birgitte Mogensen. Hun mener desuden, at der bør ske en udvidelse af Anbefalingerne for God Selskabsledelse, hvor samfundsansvar i dag er meget vagt formuleret.
”Revisorerne skal i deres påtegning på et regnskab nu forklare, om der har været særlige udfordringer i deres revisionshandlinger. Måske dette offentlighedskoncept burde overføres også til bestyrelsens rapportering om deres virke,” siger Birgitte Mogensen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
