Den nye CEO for Danfoss, Kim Fausing, er i dag Danmarks bedst betalte topchef. Han afløste i juli 2017 Niels B. Christiansen, der sidste eftersommer tiltrådte som topchef for LEGO. Den samlede aflønning for alle topchefer i Top 100 er uændret, men flere af de bedst lønnede fik sidste år markant mere i lønningsposen, også selvom deres præstationer var tvivlsomme.
Topcheferne i de 100 største danske virksomheder fik sidste år stort set den samme samlede løn som året før. Nemlig ca. 1,2 mia. kr. eller et gennemsnit på tolv mio. kr. Den flade lønudvikling er opsigtsvækkende, fordi de danske topchefer over de seneste ti år har øget den samlede aflønning ganske markant, ikke mindst via øgede bonusser og tildelte aktieoptionsordninger.
Forrige år var den højest lønnende adm. direktør Niels B. Christiansen fra Danfoss, som nu er blevet afløst af den nye CEO Kim Fausing . Oplysningerne i Danfoss’ regnskab for 2017 indikerer, at Kim Fausing næsten har fastholdt sin forgængers rekordløn, med en aflønning sidste år på 54 mio. kr. – heraf 20 mio. kr. som fast løn og en solid bonus på lidt over 30 mio. kr.
Den pæne bonus var antageligt baseret på solid regnskabsmæssig fremgang, med mere end ti procent vækst i salget, og en nogenlunde uændret, men stærk overskudsgrad på ca. elleve procent. Løntallene er baseret på, at CEO’en har fået dobbelt op i forhold til de øvrige direktionsmedlemmer, da Danfoss ikke fremlægger oplysninger om individuelle direktionslønninger.
Landets næsthøjestlønnede direktør er Carlsbergs Cees’t Hart, som samlet set hentede 43 mio. kr. i aflønning sidste år, mod 36 mio. kr. året før. Det svarer til en lønfremgang på tyve procent. Den faste løn udgjorde tolv mio. kr. og resten var en bonus på ca. ti mio. kr. og en aktiebaseret tildeling til en værdi på tyve mio. kr. Carlsbergs topchef fik sidste års vendt fire års faldende driftsoverskud, til ny fremgang, på trods af tilbagefald i både solgte volumener og omsætning.
Kritik fra flere store aktionærer
Topledelsens aflønning har dog mødt kritik fra flere store aktionærer, blandt andet ATP, som stemte mod ledelsens vederlagsforslag. I Carlsbergs generalforsamlingsreferat hedder det, at ”ATP further mentioned that its vote against the remuneration proposal is based on the point of view that the potential total remuneration is too high, overly skewed towards variable pay and also quite complex which can make it more difficult to assess the alignment between shareholder and management interest.”
Meget tyder på, at topledelsens tildelte optioner er blevet mange penge værd allerede. Carlsberg aktierne er siden marts 2017 steget mere end tyve procent.
Tredje højest lønnede topchef i en dansk virksomhed er svenske Anders Runevad fra Vestas. To ud af de tre hø-jest lønnede topchefer er altså hentet i udlandet.
Vestas’ CEO fik sidste år en samlet lønforhøjelse på otte mio. kr., hvorved den samlede aflønning blev øget fra 24 mio. kr. i 2016 til knap 33 mio. kr. sidste år. Bag udviklingen ligger, at den såkaldte executive management på fem personer har fået en samlet lønforhøjelse på ca. 25 mio. kr. med 2/3-dele af forhøjelsen som aktieløn.
Lønforhøjelsen for Anders Runevad – og den øvrige direktion – er bemærkelsesværdig, fordi ledelsen faktisk slet ikke levede op til aktionærernes forventninger. Økonomisk Ugebrev beskrev i den årlige Top 50 CEO Rating, hvordan Anders Runevad var faldet ned af ranglisten, fra en placering som nummer to i 2017 til nummer elleve i år.
Også Vestas’ formand fik i Økonomisk Ugebrevs årlige formandsrating for nylig læsterlige tæsk, og han blev sendt meget langt ned af ranglisten af analytikere og porteføljemanagere. Den korte version af forhistorien er, at Vestas’ topledelse gennem det meste af sidste år fastholdt de udmeldte årsforventninger til årets overskud. Det skete samtidig med, at alle konkurrenterne meldte om stigende prispres på vindmøller, og samtidig nedjusterede. Ledelsen afviste, at man på samme måde var ramt. Men selskabets insidere var i samme periode store nettosælgere af private aktier. Ved aflæggelse af Q3 regnskabet kom nedjusteringen så, og aktien har siden været under stort pres.
Andre CEO’er, der fik solide lønstigninger sidste år, var blandt andet Thomas Schultz fra FLSmidth, som fik en betydelig højere variabel løn end året før. Også Ørsteds Henrik Poulsen og Coops Peter Høgsted fik millioner ekstra i lønningsposen, sidstnævnte på trods af et resultat, som hvis man korrigerer for engangsposter, på ingen måde var imponerende.
Også LEO Pharmas Gitte Aabo fik en solid lønforhøjelse. Og det samme gjorde MT Højgaards Torben Biilmann, der nu er fyret. Hans samlede løn steg fra 8,5 mio. kr. til 11 mio. kr., hvilket ikke virker helt logisk i forhold til selskabets mangeårige nedtur, som senest har udviklet sig til en egentlig likviditetskrise.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
