Kan realkreditinstitutternes omkostninger vedrørende de såkaldte SDO-lån overvæltes på almindelige låntagere i et kreditinstitut? Det har Venstres Preben Bang Henriksen spurgt erhvervsministeren om, og svaret er grundlæggende – og overraskende i forhold til den oprindelige lovs bemærkninger – ”ja”: ”Det fremgår således af lovteksten og af de tilknyttede specielle bemærkninger, at udgifterne til supplerende sikkerhedsstillelse ikke kan pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse. Det betyder, at instituttet ikke kan kræve, at en specifik låntager dækker instituttets omkostninger ved en overskridelse af låntagerens LTV-grænse. At instituttet skal stille supplerende sikkerhed for et givet beløb, som medfører en udgift for instituttet, kan således ikke overvæltes på den specifikke låntager. Loven udelukker derfor ikke, at institutterne, som følge af det overordnede hensyn til instituttets udgifter, kapitalforhold, rating m.v., kan hæve sine bidragssatser på tværs af kunderne eller for grupper af kunder,” skriver ministeren. Spørgsmålet var stillet på baggrund af en række artikler i Økonomisk Ugebrev, den seneste fra nr. 3 i år.
