Ifølge loven skal de større revisionsfirmaer hvert år aflægge en såkaldt gennemsigtighedsrapport, som har til hensigt at give et billede af revisionsfirmaet over for omgivelserne, herunder offentligheden, regnskabslæsere og erhvervslivet. Men det er som regel et poleret glansbillede, som revisionsfirmaerne giver, uden substantiel information om udfordringer og forbedringsmuligheder i forretningen.
Gennemsigtighedsrapporten skal blandt andet oplyse om ejerstruktur, kvalitetskontroller og andre væsentlige begivenheder, som kan være af betydning for offentlighedens vurdering af revisionsfirmaets lovpligtige rolle som blandt andet ”offentlighedens tillidsrepræsentant.” Økonomisk Ugebrev gennemgår hvert år i dette tema om Governance, hvad de større revisionsfirmaer skriver i deres gennemsigtighedsrapporter.
Ret så bemærkelsesværdigt er det eksempelvis, at Deloitte i sin gennemsigtighedsrapport slet ikke omtaler sagen med Genan, som myndighederne har omtalt flere gange de seneste år. Generelt er revisionsfirmaerne ikke særligt gode til at oplyse om problemsager, samt hvad de har gjort for at undgå lignende fremtidige sager. Dermed taber gennemsigtighedsrapporterne er stor del af deres betydning.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 22/2016.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.