Copenhagen Benchmark (CB) faldt kraftigt i den forløbne uge, og styrken på aktiemarkedet er nu den laveste i 17 år.
Nederste figur i højre spalte viser os en grafisk afbildning af aktiemarkedets styrke. Af figuren ses det, at styrken (RSI14-værdien) torsdag ramte den laveste værdi i de seneste 12 måneder, og det bekræfter styrken i faldet.
Men faktisk skal vi forlænge figuren helt tilbage til den 11. september 2001 for at finde en lavere RSI14-værdi. Dengang var vi lige startet på dette århundredes første rigtigt store aktienedtur, som frem til marts 2003 halverede værdien af aktierne. Et tilsvarende fald oplevede vi 4½ år senere fra efteråret 2007 og de næste 18 måneder (Finanskrisen). Det blev efterfulgt af et fald på ca. 30% to år senere i 2011. Men derefter er det bare gået forrygende de følgende foreløbig syv år.
Denne lange næsten ubrudte stigning ved alle med blot en smule erfaring på aktiemarkedet ikke er langtidsholdbar. Aktiekurser bevæger sig altid i bølger, og jo højere en bølge når op, jo dybere bliver bølgedalen når – ikke hvis! – den kommer. Efter syv års kursstigninger må den aktuelle bølgetop betegnes som ganske imponerende.
Men på kort sigt er der dog en mulighed for, at de seneste to ugers kursfald blot er indledende advarselstegn, før den virkelige nedtur starter.
I øverste figur i højre spalte ser vi, at CB i denne uge nåede ned til niveauet ved 1372, som i februar viste sig at være bunden efter et fald på 11% hen over årsskiftet 2017/18. Det vil være naturligt, at markedet tester om den grænse også holder denne gang, så kursstigninger i den kommende uge vil ikke være overraskende.
Men de kan blive kortsigtede, og de er garanteret ikke indledningen til yderligere syv gode år.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her