Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Nedtur for alle C25-bankaktierne

Bruno Japp

lørdag 20. oktober 2018 kl. 17:40

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og vi gør opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegå-ende selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Sælg Aktuel kurs: 7720,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Sælg Aktuel kurs: 8250,00
APM fortsatte fredag nedturen, og på kort sigt ligner det en test af bundkursen i 7600 fra midten af juli. Kursen ligger væsentligt under 60 dages glidende gennemsnit i 8996 og fortsætter nedad.

Ambu – Sælg Aktuel kurs: 137,30
Ambu er fortsat en usikker joker på aktiemarkedet med stor uenighed om, hvad den rigtige værdiansættelse af selskabet er. Et negativt marked er ikke det rigtige sted at satse på et sådant kort.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 163,40
Bavarian Nordic er på vej op fra bunden i en faldende kurskanal mod loft i 175 og bund i 147. En sådan stigning må ikke forveksles med et købssignal, og shorthandlerne øger da også stadig deres positioner i Bavarian Nordic.

Carlsberg B – Sælg Aktuel kurs: 748,20
Carlsbergs seneste stigning ligner en korrektion på det forudgående fald, og indtil kursen passerer 60 dages glidende gennemsnit i 767 bør Carlsberg følges fra sidelinjen.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 693,60
Chr. Hansen er en af børsens dyre aktier, men investorerne værdsatte ugens årsregnskab. Læs analysen på forsiden af dette nummer af Formue.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 643,20
Coloplast tester nu, om kursen har kræfter til at komme tilbage på den rigtige side af modstandslinjen ved 640. Afvent en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 664 før et køb overvejes.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 131,20
Ulykkerne vil ingen ende tage for Danske Banks bestyrelse, som fik afvist deres kandidat til posten som adm. direktør af Finanstilsynet. Kursen er i frit fald, og på kort sigt er der ingen bund i sigte.

DSV – Hold Aktuel kurs: 540,40
DSV siver nedad, og ligger nu under 60 dages glidende gennemsnit i 579. Men kursen nærmer sig nu støttelinjen i 505, så på kort sigt siger vi Hold.

FLSmidth – Sælg Aktuel kurs: 350,70
FLSmidth faldt ned gennem støttelinjen ved 360, og forsøget på at komme tilbage på den rigtige side igen ser ud til at mislykkes. Aktiens faldende kurstoppe siden begyndelsen af juni bekræfter salgsanbefalingen.

Genmab – Sælg Aktuel kurs: 922,40
Den spekulative investor kan satse på en stigning væk fra bunden i den faldende kurskanal med loft i 1222 og bund i 892. Men Genmab er på vej nedad, og den forsigtige investor holder sig væk.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 281,10
GN Store Nords seneste stigning bør indtil videre betragtes som en korrektion efter det forudgående store kursfald. Den kan dermed betragtes som en salgsmulighed.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 408,70
Lundbeck er fortsat i gang med at genvinde det tabte efter et stejlt fald fra 472 til 364 i august. Vi ser ikke et stort kurspotentiale på kort sigt. Læs mere om Lundbeck i analysen i dette nummer.

ISS – Sælg Aktuel kurs: 219,30
ISS har etableret en bund ved 207, men hvis kurstoppene fortsætter med at falde, kan det mønster blive til en negativ Descending Triangle. Den forsigtige investor holder sig på afstand af ISS, indtil kursen viser styrke ved at passere 240.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 292,70
Jyske Banks nedtur vil tilsyneladende ingen ende tage, og med et pres på bankaktierne i almindelighed er det næppe det rette tidspunkt at satse på en snarlig afslutning på nedturen.

Nordea – Sælg Aktuel kurs: 60,86
Nordea styrtdykkede ned til støttelinjen ved 60,6, som blev testet torsdag. Den holdt i første omgang til presset, men det kan blive kortvarigt. Indtil videre bør Nordea følges fra sidelinjen.

Novo Nordisk B – Sælg Aktuel kurs: 282,15
Novo Nordisk forsøger at komme tilbage i den faldende kurskanal med loft i 306 og bund i 284. Det er en meget beskeden ambition, og den rækker ikke til andet end en salgsanbefaling.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 335,10
Novozymes standsede faldet ved støttelinjen i 320, men vi efterlyser stadig et gennembrud af modstanden ved 355, før vi hæver anbefalingen til Køb.

Pandora – Køb Aktuel kurs: 422,00
Pandoras stigning er drevet af opkøbsrygter, men det er alligevel en kendsgerning, at kursen nu ligger pænt over 60 dages glidende gennemsnit i 390 og er stigende. Det kvalificerer til en købsanbefaling.

Royal Unibrew – Sælg Aktuel kurs: 480,20
Royal Unibrew har ikke gjort noget seriøst forsøg på at komme tilbage til intervallet 525-565, og det er et negativt signal. En eventuel stigning herfra bør benyttes som en købsmulighed.

SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 508,50
SimCorps beskedne stigning efter faldet til kurs 500 ser ud til at være en forventet korrektion og ikke en vending i nedtrenden. Kursen kan være på vej ned til topniveauet fra maj i 440.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 157,10
Tryg har genvundet det meste af månedsskiftets fald på 7%, men kursen skal forbi den seneste top i 160, før vi hæver anbefalingen til Køb.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 414,30
Vestas svinger i intervallet 390-440, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

William Demant Holding – Sælg Aktuel kurs: 213,00
WDH forsøger at komme tilbage over modstandslinjen ved 220, men hvis det mislykkes kan det sende kursen videre ned til 180.

Ørsted – Køb Aktuel kurs: 419,90
Ørsted fulgte med resten af markedet ned i denne uge, men i modsætning til de fleste andre aktier kunne Ørsteds fald rummes i den forudgående stigning. Ørsted er stadig en stigende aktie, og vi fastholder købsanbefalingen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank