Har Danske Banks ledelse misinformeret Finanstilsynet?

Erhvervsminister Rasmus Jarlov er de seneste måneder stadig mere intensivt blevet bombarderet af Folketingets Erhvervsudvalg i hvidvasksagen. Senest har det handlet om, hvorvidt strafansvar kan gøres gældende overfor Danske Banks ledelse, og om banken har udleveret alt relevant materiale til Finanstilsynet. Finanstilsynet undersøger nu, om banken har givet ”urigtige oplysninger,” oplyser ministeren.

Folketingets Erhvervsudvalg hænger sig fortsat i, om Danske Banks ledelse kan gøres til genstand for fit & proper sager. Ifølge talepapir sagde ministeren på samråd forleden, at ”i forbindelse med Finanstilsynets afgørelse af 3. maj i år fandt Finanstilsynet ikke grundlag for at tage skridt i forhold til en fit & proper vurdering (…). Det ville kræve, at den pågældende adfærd vurderedes at være uhæderlig.”

Om de strammede regler for fit & proper, som altså ikke kan ramme Danske Banks ledelse, sagde ministeren, at ”ledelsen er i dag ansvarlig, for, at filialer overholder hvidvasklovgivningen. Hvis de regler havde været gældende i den nævnte periode ville det have indgået i vurderingen og meget muligt have ført til, at der ville være rejst fit & proper sager mod bankens ledelse. Sagt på en anden måde, hvis en lignende situation opstod i dag, så er det Erhvervsministeriets vurdering, at der ville være indledt fit & propersager.”

Udvalgets fortsatte fokus på fit & proper er overraskende, fordi Finanstilsynet tidligere har oplyst, at banken har forbrudt sig mod regler i Lov om Finansiel Virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen. I et samråd i Erhvervsudvalget har den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen udtalt, at bankens ledelse fik advarsler, de ikke reagerede på. ”På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse er det for mig tydeligt, at ledelsen i Danske Bank ikke har levet op til sit ansvar, hvilket er skuffende og kritisabelt,” sagde ministeren i et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg (tid 15:20) tilbage i maj 2018.

Så der er næppe tvivl om, at der med de dagældende regler er mulige sanktionsmuligheder overfor Danske Banks ledelse, men altså efter Lov om Finansiel Virksomhed – og ikke fit & proper reglerne. Men Finanstilsynet har altså overraskende vurderet, at der ikke kan gøres ansvar gældende efter Lov om Finansiel Virksomhed.

Morten Bødskov (S) har senest haft fokus på eventuelle strafbare overtrædelser af den finansielle lovgivning: I Erhvervsudvalget har han spurgt om følgende: ”Er det i lyset af hvidvaskskandalen i Danske Bank ministerens vurdering, at Finanstilsynet, hvis der er begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, har tilstrækkelige muligheder i lovgivningen til at indhente de nødvendige oplysninger, som tilsynet har behov for?”

Ministerens svar lyder: ”Finanstilsynet har til brug for dets tilsyn med de finansielle virksomheder en række forskellige muligheder til at søge en sag oplyst. Finanstilsynet kan således af egen drift indhente alt nødvendig information, stille konkrete spørgsmål, samt om nødvendigt til enhver tid uden retskendelse få adgang til virksomheder eller personer med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Hvis Finanstilsynet i forbindelse med dets undersøgelse af en sag har begrundet mistanke om, at der er begået en strafbar handling, så vil sagen blive politianmeldt med henblik på videre efterforskning.” Spørgsmålet er også, om Danske Bank har givet fyldestgørende oplysninger til Finanstilsynet, så tilsynet har det nødvendige materiale til at kunne foretage en grundig juridisk vurdering af et strafansvar. I et svar til Erhvervs – udvalget oplyser ministeren, at Finanstilsynet nu vil undersøge, om Danske Bank har givet ”urigtige oplysninger” til Finanstilsynet: ”Finanstilsynet indhentede i forbindelse med undersøgelsen af Danske Bank dokumentation fra banken i form af bl.a. beslutningsoplæg, mødereferater, revisions- og compliance rapporter og e-mails. Finanstilsynet erkender, at tilsynet stolede for meget på de oplysninger Danske Bank afgav, og skulle have forholdt sig mere kritisk overfor oplysningerne.”

Videre oplyser ministeren til Folketingets Erhvervsudvalg: ”Finanstilsynet erkender ligeledes, at man har lært af sagen, og at der er et behov for at tjekke væsentlige oplysninger i betydeligt større omfang, end det er sket i denne sag. Jeg er enig i disse synspunkter. I forbindelse med genåbningen af undersøgelsen om Danske Banks ledelse og styring i sagen om hvidvask i den estiske filial vil Finanstilsynet blandt andet undersøge, om banken har afgivet urigtige oplysninger til Finanstilsynet.”