Fortsat børnesygdomme hos de mindre fonde

Komitéen for God Fondsledelse påviser i den årlige complianceundersøgelse, at stadig flere fonde efterlever anbefalingerne. Men der er stadig børnesygdomme, især blandt de mindre fonde, omkring aldersgrænser, individuelt vederlag og bestyrelsens sammensætning, samt omkring meningsfulde ”forklaringer.” Læs interview med fondsformand, advokat Marianne Phillip.

ØU: Det ser ud som om de mindre fonde har en betydeligt ringere efterlevelse end de store fonde. Men I oplyser ikke så klart om det ved kun at oplyse om data for top 10 fondene og hele det undersøgte univers?MP: ”Ja, indirekte kan man aflæse ud af tallene, at de mindre fonde har en lavere efterlevelse. Men vi vil da overveje til næste år at oplyse om efterlevelsen opdelt på forskellige størrelseskategorier, så der tegnes et bredere billede. Det er dog værd at nævne, at det seneste års forbedring i efterlevelsesniveauet i høj grad skyldes de mindre og mellemstore fonde, idet de har været ansvarlige for den største del af løftet i efterlevelsen.”

Hvorfor er der stor forskel på informationskvaliteten fra store og små fonde? ”Jeg tror, at det er et spørgsmål om tid, før de mindre fonde kommer med. Vi har allerede i år set, at den mest markante stigning i efterlevelse er sket i de små og mellemstore fonde. Så de er helt sikkert på vej i den rigtige retning. Særligt når vi ved, at de mindste fonde pga. færre ressourcer har været mere udfordrede i forhold til de nye krav.”

For en stribe anbefalinger er der en høj efterlevelse, men eksempelvis oplysninger om vederlag er fortsat et problem? ”Godt en tredjedel af fondene oplyser ikke om individuelt vederlag. Jeg er overrasket over, at så mange fonde ikke oplyser om det, fordi undersøgelser viser, at fondenes bestyrelseshonorarer jo faktisk er ret moderate, så i langt de fleste tilfælde er der ikke noget at skjule. Så det handler mest om at skabe gennemsigtighed for at undgå myter. I Komitéen synes vi, at anbefalingen om vederlag er meget vigtig, ikke mindst fordi fondene ikke har en generalforsamling eller en ejerkreds, der kan overvåge bestyrelsens vederlæggelse.”

I skriver også i jeres rapport, at forklaringerne om vederlaget ikke er gode? ”Ja det er rigtigt. En del fonde oplyser fortsat, at oplysningerne er af privat karakter og ikke er relevante, eller at oplysninger på et mere overordnet niveau imødekommer offentlighedens rimelige krav på indsigt. Andre fonde forholder sig kun til bestyrelsens vederlag på trods af, at fonden også har en direktion. Og nogle fonde undlader helt at forklare, hvorfor de ikke følger anbefalingen.”

Et andet problempunkt er oplysning om aldersgrænser. EU mener, at aldersgrænser er diskriminerende. Men I har fortsat denne anbefaling og fastholder, at det er en problemstilling? ”I forhold til anbefalingen om aldersgrænse er der en række fonde, der oplyser, at man anser en sådan grænse for at være diskriminerende. Mange fonde henviser desuden til, at kompetencer vægtes højere end alder. Komitéen skal derfor understrege, at fokus på kompetencer ikke er til hinder for, at man ved hjælp af en aldersgrænse sikrer, at bestyrelsen forholder sig til, hvorvidt man opnår den rette sammensætning og de rette kompetencer i bestyrelsen i forhold til fondens opgaver. Det kan en løbende udskiftning være med til at sikre.”

Det virker også som om, at en del fonde ikke helt har forstået princippet bag anbefalingerne med følg-eller-forklar? ”Vi har konstateret, at mange af fondenes forklaringer på fravigelser ikke redegør tilstrækkeligt for, både hvordan fonden har indrettet sig og hvorfor. Det bliver ofte blot oplyst, at fonden har indrettet sig på en anden måde end anbefalet. Mange fonde henviser endvidere blot til, at fondsbestyrelsen ikke finder anbefalingen relevant. Vores undersøgelse viser dog, at der også her er en markant og positiv udvikling i gang, hvilket vi mener er et udtryk for, at fondene i stigende grad tager Anbefalingerne til sig og gerne vil efterleve følg-og-forklar-princippet, men blot skal lære hvordan.”

Erhvervsstyrelsen har indgrebsmuligheder overfor fonde, der enten afgiver en redegørelse eller som ikke forklarer ordentligt om fravigelser. Har fondene fået lang nok elastik? ”Vi ser betydelige forbedringer, og jeg synes det er bedst at arbejde med fondene på denne måde frem for at give bøder.”