Efter alt at dømme er Nationalbanken i øjeblikket aktiv med at sælge fremmed valuta for at undgå en yderligere svækkelse af kronen. Det er dermed ganske hurtigt gået fra at kronen har været meget stærk i historisk sammenhæng, til at den nu er meget svag. Kronen har de seneste dage befundet sig på det svageste niveau i omkring syv år i forhold til EUR, nemlig meget tæt på 7,47 EUR/DKK, og det ligner en grænse, Nationalbanken ikke er interesseret i bliver krydset. Med den seneste svækkelse af kronen blev den endda lidt svagere end for et år siden.
Der er ingen udmeldinger fra Nationalbanken om nogen grænser, ud over det officielle valutabånd på +- 2,25 procent, og denne grænse tillader kronen at blive svækket til omkring 7,63 EUR/DKK. Vi er dermed stadig meget langt fra denne grænse. Men der er blandt pengeinstitutterne en klar vurdering af, at Nationalbanken ikke ønsker at se kronen blive svagere end 7,47 EUR/ DKK. Tilbage for et år siden, da kronen blev svækket i lidt mindre grad end nu, reagerede Nationalbanken ved at hæve renten på indskudsbeviser med 15 basispoint for at stoppe svækkelsen. Men i øjeblikket er situationen noget anderledes, fordi den omvendte spekulation i februar opad mod kronen førte til en svulmende valutakasse, og efter alt at dømme vil Nationalbanken først reducere denne beholdning, inden man ændrer renten. Det betyder så også, at Nationalbanken tjener på at sælge valuta nu, hvor kronen er svækket.
Seniorøkonom Niels Rønholdt fra Jyske Bank vurderer at der ikke er tale om nogen voldsom stor handelsaktivitet. ”Jeg tror Nationalbanken vil være forsigtig med at hæve renten, og at de i første omgang vil reducere valutabeholdningen. Men ser vi frem til udgangen af året, så forventer vi, at indskudsbevisrenten er hævet med 25 basispoint til -0,50 procent,” siger han.
Han vurderer at renteforhøjelse vil komme over to omgange med 10-15 basispoint hver gang. ”Vi kan meget vel se den første renteforhøjelse komme inden sommerferien,” siger han. Nationalbanken har allerede ad flere omgange hævet foliorammen, og dermed taget noget af presset på pengeinstitutterne væk. Det er dog primært de større pengeinstitutter, der har nydt godt af disse forhøjelser, mens de i mindre grad har været til fordel for de mindre pengeinstitutter.
