Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi ser ud til at vippe på kanten, hvor europæisk økonomi kan drive væksten frem, men også tilbage fra en situation lige over nulvækst. Baseret på faktiske økonomiske indikatorer ser vi en årsvækst på 1,0-1,3 procent, hvilket er noget lavere end de andre prognosemagere. Som bekendt kom regeringen fredag med en opdateret prognose for dansk økonomi, hvor BNPvæksten i 2015 opjusteres en lille smule – fra 1,4 procent i decemberprognosen til aktuelt 1,6 procent.
I det såkaldte konvergensprogram fra regeringen oplyses det, at ”genopretningen ventes at få mere fart i år og næste år på linje med prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 2014. Henover årsskiftet og ind i 2015 er olieprisen og renterne faldet ekstraordinært, hvilket især styrker forbruget og dermed grundlaget for fremgang i dansk økonomi. I det lys er der indarbejdet en teknisk justering af konjunkturgrundlaget i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2014. Samlet set ventes væksten i BNP at blive 1,6 pct. i år og 2,0 pct. næste år, jf. figur 1.1. Vækstskønnet for 2015 er således justeret op med 0,2 pct.-point i forhold til decemberprognosen.”
Det ser altså ud til, at regeringen i høj grad baserer sin opjustering af vækstprognosen på en opjustering af privatforbruget. Det virker umiddelbart besynderligt, da detailsalget (som vægter tungt i det samlede privatforbrug) i realiteten ikke er steget de seneste fire måneder. Tal fra DS viser således en vigende tendens over de seneste måneder. Prognosen fra både regeringen og Nationalbanken er altså igen langt hen ad vejen baseret på tro og håb omkring, at danskerne åbner pengepungen mere op. Men det er altså alene baseret på krystalkuglekiggeri.
Som situationen er nu, kan man i bedste fald håbe på, at de seneste måneders opbremsning i europæisk økonomi igen er vendt til fremgang. I hvert fald viste de seneste PMI-data fra Markit for erhvervstilliden en overraskende positiv tendens. Usikkerhederne er, at europæisk økonomi trækkes ned ad den moderate opbremsning i USA, og at en styrket euro svækker europæiske virksomheders konkurrenceevne. Efter Feds seneste rentemelding, hvor BNP-væksten blev nedjusteret, er der øget sandsynlighed for en styrket euro, og markedspsykologien trækker også i den retning.
I erhvervslivet synes udviklingen at være mudret, idet de seneste data for industriens omsætning var meget skuffende. Til gengæld viser de seneste data for antal lønmodtagere fremgang på 2.000-3.000 i januar (excl. offentligt ansatte). Men den helt store drivkraft, nemlig erhvervsservice, er faldet overraskende meget sammen med et større tilbagefald i beskæftigelsen. Økonomisk Ugebrevs konjunkturbarometer viser, at platformen er skabt for en moderat positiv økonomisk udvikling i år. Men at der endnu ikke er klare signaler på det. For de næste måneder bliver udviklingen i europæisk økonomi helt afgørende for retningen.
