På kort sigt er der nogenlunde balance mellem nettokøb og -salg hos de udenlandske mæglere. Dog skilte Novo Nordisk sig i sidste uge ud fra mængden med et nettokøb på 298 mio. kr. Nr. 2 på købslisten var Carlsberg med et nettokøb på 75 mio. kr., så der var meget langt mellem nr. 1 og nr. 2.
På en måneds sigt er der en overvægt af nettokøb, og også her skiller en enkelt aktie sig ud. Det er Vestas med et nettokøb på 715 mio. kr. Nr. 2 på købslisten set over en tidshorisont på en måned er Pandora med et nettokøb på 245 mio. kr.
Det overordnede billede er altså at ganske enkelte aktier skiller sig positivt ud, men når der korrigeres for disse få undtagelser er de udenlandske mæglere p.t. i en afventende situation i forhold til det danske aktiemarked.
Er du ikke abonnent på Økonomisk Ugebrev Formue / AktieUgebrevet endnu, kan du tegne abonnement her







