Efter en længere periode med negativ stemning på aktiemarkedet vendte optimismen tilbage i denne uge. I det mindste for en stund. Fire C25-aktier steg med mere end 10% i løbet af ugens første fire dage:
Genmab | 17,2% |
Ambu International B | 12,4% |
A.P. Møller – Mærsk B | 11,1% |
A.P. Møller – Mærsk A | 10,4% |
Det er dog værd at bemærke, at stigningen i alle fire papirer kommer efter store kursfald gennem adskillige uger. Så de tilsyneladende imponerende stigninger kan meget vel vise sig kun at være midlertidige korrektioner på en længerevarende nedtur.