DR: Forsinket, men fremragende, afsløring af Mærsk-sag

I 1974 kunne man læse i aviserne, at en gruppe danske søfolk stod bag en af de dengang største sager om smugling af heroin til Danmark. Det foregik bl.a. på Mærsk-skibe. Mærsk selv nægtede alt, og historien døde hurtigt ud igen i dansk presse. Men den kom tilbage i andet afsnit af DR-serien ” Forsvundne arvinger ”, fordi den afdøde, man ledte efter arvinger til, viste sig at være en af de hovedskyldige.

Et stort hul i hans livshistorie skyldtes, at han i en årrække havde siddet i amerikansk fængsel. I en tid, hvor vi går i erhvervsskandaler til halsen, er det en påmindelse om, at de trods alt ikke er noget nyt fænomen – og at det heller ikke er nyt, at virksomhedernes instinktive reaktion er benægtelse. Mærsk-historien er kun en sidebemærkning i programmet, men se det alligevel, for det er, rent journalistisk, fremragende. Elegant formår journalisterne at forbinde den store geopolitiske udvikling – Nixons dengang nystartede ”war on drugs” – med den lille, danske sømands skæbne. Og så holder programmet en nøgtern, venlig tone, hvor værten Mette Frisk dokumenterer og beskriver, hvad der er foregået, men uden at fordømme de involverede. Det sidste er en lise, sat over for en dømmesyg tidsånd her i 10’erne.

BØRSEN: SKAL VI IKKE LAVE EN LOV?

Apropos dømmesyge, så følg dækningen af sagen om de løn- og arbejdsvilkår, Kurt Beier Transports har givet sine filippinske chauffører. Disse har fået blot 15 kroner i timen og har været indlogeret under dårlige vilkår i Padborg. Man må gå ud fra, at filippinerne selv har set det som en god mulighed, relativt til deres andre muligheder, og for Danmark er det alt andet lige godt, fordi det betyder billigere transport og dermed billigere varer. Men verden er jo ikke blot økonomi, der er også moral og normer, og adskillige større virksomheder, bl.a. Jysk og Arla, boykotter nu Kurt Beier Transport. Så vidt er alt godt: Medierne udfylder deres rolle med at bringe fakta til torvs, og civilsamfundet reagerer på det.

Men nu kommer det komplicerede: I udgangspunktet har Kurt Beier Transport ikke overtrådt nogen lov, for i Danmark siger loven ikke noget om, hvad lønninger skal være. Det er en vigtig del af den danske arbejdsmarkedsmodel, som både arbejdsgivere og fagforeninger ønsker bevaret, selv om den, som i denne sag, er svær at håndtere på et stadigt mere globaliseret arbejdsmarked.

Børsen slår stort op på sin forside, at også formanden for DI’s transportsektor har samarbejdet med Kurt Beier Transport, selv om det ikke er mere overraskende, end at de nævnte store virksomheder har det. I lederen i samme avis ved normalt ellers skarpe Niels Lunde tilsyneladende ikke, hvilket ben han skal stå på. Han konstaterer først, at virksomheder skal mere end blot overholde de formelle love – men samtidig efterlyser han ”de nødvendige regler” for at undgå gentagelser. Men der er ingen nødvendige regler i denne sammenhæng, og ud fra idealet om den konsekvensneutrale journalistik er det heller ikke os i medierne, der skal hitte på, hvordan loven skal indrettes. Vores rolle i henseende til lovgivning er blot at informere om effekterne ved den, og naturligvis om overtrædelser af den.

DEN UBEKYMREDE ERHVERVSMINISTER

Mens Danske Bank det seneste år har haft hård modvind på cykelstien, har erhvervsminister Rasmus Jarlov til gengæld haft tilsvarende medvind, af den simple grund, at han cykleri den modsatte retning og i forbindelse med hvidvasksagen har spillet rollen som lov- og orden-ministeren, der deler danskernes vrede og bekymringer. Det vil han givetvis også se sig belønnet for, næste gang ministrenes popularitet bliver målt. Men pressen kunne også med fordel være mere kritisk over for hans linje, og det ville ikke stå i modsætning til også at være kritisk over for Danske Bank.

Medierne missede en lejlighed torsdag, da Jarlov i et samråd afviste, hvidvask-sagen udgør en trussel for dansk økonomi. Læs f.eks. om det i Børsen. Men selvfølgelig udgør sagen en trussel mod dansk økonomi, selv om man kan håbe på, at denne trussel ikke materialiserer sig i alt for alvorlige problemer. En ting er de bøder, der måtte tilfalde Danske Bank og andre. Derudover har investorer allerede tabt et trecifret milliardbeløb som følge af kursfald i bankerne. Men den virkeligt alvorlige trussel kommer, når banker og investorer tilpasser sig en ny virkelighed, hvor alt andet end de mest ligefremme transaktioner kommer med alvorlige juridiske og politiske risici, og hvor de ikke selv kan vælge deres bestyrelser og direktioner. Det bliver spændende at se, hvilken finansiel sektor, vi har tilbage, når støvet har lagt sig, og det er da forhåbentligt nogen i eller omkring Jarlovs ministerium, der har gjort sig nærmere overvejelser om, end ministeren selv har.

Sten Thorup Kristensen