Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Præcisering af, hvornår en ledelsesændring i et børsnoteret selskab er ”intern” kurspåvirkende viden: I et udkast til vejledning udsendt af Finanstilsynet til hø-ring hedder det blandt andet, at ”Viden, der må antages mærkbart at ville kunne påvirke kursdannelsen. Udstederen bør endelig vurdere, om ledelsesændringen må antages mærkbart at ville kunne påvirke kursdannelsen. Denne vurdering bør bl.a. bero på stillingen for den person, som ændringen vedrører, om personen er særlig vigtig for virksomheden, og hvor længe personen har været ansat. Det er også relevant at inddrage, om der er tale om en udsteder af aktier eller obligationer, fordi kurserne på disse finansielle instrumenter bliver påvirket af forskellige forhold. En ledelsesændring udgør ikke automatisk intern viden.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om det er tilfældet. Nedenfor følger en række generelle, tænkte eksempler på ledelsesændringer. Hvert eksempel er fulgt af Finanstilsynets umiddelbare vurdering af, om det udgør intern viden. I konkrete tilfælde vil en række andre forhold end de nævnte kunne have indflydelse på vurderingen. Eksempler på ledelsesændringer, som sandsynligvis vil udgøre intern viden. • En direktør fratræder efter en lang årrække sin stilling i en virksomhed. • En bestyrelsesformand meddeler efter en lang årrække, at han ikke genopstiller ved næste generalforsamling. • En nøglemedarbejder med afgørende betydning for virksomhedens drift og resultat fratræder sin stilling. Finanstilsynets vurdering: De ovenstående eksempler vil sandsynligvis alle opfylde kriterierne for at udgøre intern viden. En endelig vurdering vil bero på den pågældendes betydning for virksomheden, hvad udsteder i forvejen har meldt ud på markedet og andre relevante omstændigheder. Der er tale om oplysninger, som en fornuftig investor almindeligvis vil lægge vægt på i sin vurdering af virksomheden. Oplysningerne må derfor antages at kunne påvirke kursen.”

Nye redegørelser om konkret kvalitetskontrol i de store revisionsfirmaer så godt som indholdsløse:Erhvervsstyrelsens nye tilsynsredegørelser for de store revisionsfirmaer har stort set karakter af enslydende gummistempler, hvor der ikke er nogen reel informationsværdi for interessenter. For EY og Deloitte påpeges en fejl i en

såkaldt erklæringsopgave i en af de udtagne stikprøver. Men der sættes ikke ord på, hvad det i realiteten handler om, og om der kan være tale om en systemfejl. Formuleringen har karakter af den gamle revisionspåtegning, som også havde karakter af et gummistempel.

Centrale rammevilkår for vækst og konkurrencevene i Danmark: Sådan hedder det i et faktaark fra Erhvervsministeriet, udgivet i forbindelse med rapporten ”Redegø-relse om vækst og konkurrenceevne 2018.” I faktaarket heder det blandt andet, at ”Fx har Danmark øget produktivitetsniveauet i perioden 2011-2017 relativt til de øvrige OECD-lande og øget investeringerne. Endvidere har flere taget en videregående uddannelse. Det bidrager til, at Danmark fortsat er et af de rigeste lande blandt OE-CD-landene. På andre indikatorer tyder udviklingen på, at Danmarks relative vækst- og konkurrencevilkår har udviklet sig mindre gunstigt siden krisen. Fx er der fortsat færre vækstvirksomheder end lige efter krisen. Der er også lidt færre innovative virksomheder sammenlignet med OECD-landene. (…). De danske priser er generelt høje sammenlignet med seks andre EU-lande. Det gælder også, når der korrigeres for skatter og afgifter samt forskelle i velstandsniveau.

Det er en indikation af mindre effektiv konkurrence i Danmark. Det er særligt priserne på tjenesteydelser, der er højere i Danmark. Det kan skyldes, at markedet for tjenesteydelser er udsat for en mindre grad af udenlandsk konkurrence. Danske investorer foretager flere direkte investeringer i udlandet, end udenlandske investorer gør i Danmark. Det skyldes dog ikke nødvendigvis, at de danske vækstvilkår er utilstrækkeligt attraktive til at tiltrække investeringer fra udlandet. Fx er der en generel tendens til, at velstående lande har større udadgående investeringer end indadgående. De danske kapitalmarkeder er samlet set forholdsvist veludviklede målt ved værdien i forhold til samfundsøkonomien (BNP) og er et af de største i verden. Det skyldes blandt andet realkreditudlån til bolig.”