På kort sigt har Copenhagen Benchmarks udvikling skabt en situation, som under bestemte omstændigheder kan give os en stigning på mere end 10%.
Lad os først konstatere, at en nedtrend er defineret ved at både kurstoppe og -bunde er lavere og lavere.
Hvis vi derefter ser på øverste figur i venstre spalte, konstaterer vi, at den definition passer med CB’s fald fra toppen i 1578 den 30. august til den foreløbige bund i 1326 en måned senere. Vi har illustreret faldet i kurstoppe- og bunde med de røde linjer.
Men toppen den 8. november brød dette mønster. Som illustreret med den grønne linje i figuren, steg CB nemlig til en top, som var højere end den forrige. Det lægger op til en afslutning på den nedtrend, som kostede CB 16% af markedsværdien i løbet af kun en enkelt måned.
At det samtidig åbner for en kursstigning ses på øverste figur i højre spalte. Her ser vi hvordan CB i november er i gang med at danne en omvendt Head-Shoulder-Head formation. Altså et mønster, hvor et dybt fald har et mindre dybt fald på hver side. Det er også en indikation på, at nedtrenden er ved at være slut.
Der er dog to forudsætninger, som skal opfyldes, før dette scenario bliver en realitet:
1) For det første skal CB danne en ny bund på et højere niveau end den forrige, som lå i 1326.
2) For det andet skal CB passere de to seneste toppe, illustreret med den vandrette røde linje.
Opfyldes begge disse forudsætninger er der lagt op til en stigning, som kan sende CB op til 1526. Altså mere end 10% højere end i dag.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at begge forudsætninger skal opfyldes, før der kan handles på denne model. Og det er de ikke endnu.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her