Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Er MT Højgaard nu i en overlevelseskamp?

Morten W. Langer

lørdag 24. november 2018 kl. 17:23

Koncernen kom ud af 3. kvartal med endnu et kæmpe underskud og endnu en nedjustering. Både kapitalgrundlag og likviditet er nu livstruende anstrengt, og ledelsen erkender, at der skal ske en kapitalforhøjelse. Kun den ene storaktionær, Knud Højgaard Fonden, har penge at bidrage med. Ledelsen lægger nu op til at skære usunde dele fra.

Efter et nyt gigantisk underskud på 527 mio. kr. har entreprenørkoncernen MT Højgaard nu fået barberet sin bogførte egenkapital ned til 251 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med bogførte immaterielle aktiver på 258 mio. kr. og et aktiveret udskudt skatteaktiv på 150 mio. kr. Justeret for disse luftige værdier er selskabets egenkapital negativ med 150 mio. kr.

Lån eftergivet
Den ekstremt pressede finansielle situation har da også fået de to ejere, Knud Højgaards Fonds og børsnoterede Monberg & Thorsen, til at eftergive det ansvarlige lån på i alt 150 mio. kr., som de i fællesskab indskød i foråret. Med denne kapitalindsprøjtning øges den officielle soliditet dog blot fra 6,4 procent til 10,6 procent.

Den dramatiske økonomiske, finansielle og ledelsesmæssige glidebane, MT Højgaard og de bagvedliggende ejere har været på de seneste år, har været grundigt beskrevet i en artikelserie i Økonomisk Ugebrev . Efter seneste nedjustering har selskabet antageligt været tæt på, at bankerne har overtaget kontrollen for at beskytte et udestående tilgodehavende på 554 mio. kr.

I regnskabet oplyser ledelsen da også, at ”det var afgørende vigtigt, at Knud Højgaards Fond øjeblikkeligt gav tilsagn om tilførsel af yderligere ansvarlig lånekapital til dækning af de nye forpligtelser, og at vores ejere viste deres langsigtede opbakning til selskabet.” Samlet har fondet givet tilsagn om at tilføre ansvarlig kapital på 650 mio. kr., hvilket sikkert har fået bankerne til at bakke lidt.

Men meget tyder også på, at der først nu, lige før kanten af afgrunden, er den nødvendige handlekraft til at foretage helt presserende strukturelle genopretningstiltag. I 3. kvartalsregnskabet fra MT Højgaard oplyses det da også, at ”vi må imidlertid også kigge indad og konstatere, at vi især i moderselskabet MT Højgaard mangler den nødvendige ”sense of urgency.”

De to børsnoterede ejerselskaber har genoptaget forhandlingerne om en helt central fusion af selskaberne, og der lægges op til en afvikling af de to stemmeklasser.

Det oplyses også, at der efter fusionen skal ske en kapitalforhøjelse i MT Højgaard, og alt tyder på, at kun den ene storaktionær, nemlig Højgaard Holding, kommer til at deltage i den. Den anden store ejer, Monberg & Thorsen, og den bagvedliggende fondsejer Ejnar & Meta Thorsens Fond, har nemlig fuldstændigt tømt pengekasserne efter de seneste års dræn.

Højgaard Holding og Knud Højgaards Fond vil som den rige storaktionær, modsat den anden meget fattige storaktionær, altså med stor sandsynlighed sætte sig suverænt på magten i det fremtidige fusionerede børsnoterede selskab. Faktisk står Monberg & Thorsen op ad muren, og selskabet har umiddelbart ingen forhandlingsstyrke overhovedet.

Problemet er moderselskabet
I 3. kvartalsregnskabet fra Monberg & Thorsen oplyses den bogførte egenkapital at være faldet til 176 mio. kr., mod knap en halv mia. kr. ved starten af året. Efter eftergivelse af det ansvarlige lån på 69 mio. kr. fra selskabet til MT Højgaard er hver en krone bundet i MT Højgaard-aktier, og det er vanskeligt at se, at der er likviditet til den løbende drift af selskabet. I fonden er likviditeten også ekstremt anstrengt.

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at MTH-koncernen især havde ét stort problem, nemlig moderselskabet MT Højgaard, og at der var en lille håndfuld meget succesfulde datterselskaber, som gennem en årrække har holdt koncernen over vande.

Meget tyder på, at ledelsen nu lægger op til at skære de usunde og ulønsomme dele fra. Den nye CEO for MT Højgaard, Anders Heine Jensen, som er tidligere bestyrelsesmedlem, skriver: ”Vi skal finde ind til det, der er den solide kerne i MT Højgaard og i hele koncernen. Det, som tidligere succeser har været bygget af, og som nu skal forædles og udbygges. Og så skal vi styrke denne kerne organisatorisk og kompetencemæssigt. Hvis der er aktiviteter, som ikke er kerneforretning og ikke bidrager til sammenhængen i koncernen, vil de løbende blive afhændet eller afviklet, så vi sikrer vores konkurrencekraft og skaber indtjening.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank