Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Brøndby er stadig afhængig af ekstern kapital

Bruno Japp

lørdag 24. november 2018 kl. 17:26

Brøndbys svage sportslige resultater i første del af Superligasæsonen 2018/19 har endnu engang understreget klubbens afhængighed af hovedaktionærens velvilje.

Brøndbys aktiekurs har leveret nogle enorme udsving i løbet af året. Fra kurs 0,78 ved årets start over toppen i 2,22 midt i maj og så næsten tilbage til start ved den aktuelle kurs. Det er den naturlige konsekvens af flere forhold:

For det første klubbens afhængighed af sportslige resultater, som er forholdsvis uforudsigelige. For det andet den beskedne frie handel i aktien, som betyder, at selv mindre investorer kan have stor indflydelse på aktiekursen på kort sigt. Den gennemsnitlige daglige omsætning i Brøndbyaktien de seneste 12 måneder er på 648.000 kr.

For det tredje den irrationelle adfærd, som man nogle gange finder hos gruppen af små investorer. Vi oplevede således en kursstigning på 150% i lø-bet af to uger, da Brøndby startede sidste sæsons mesterskabsslutspil med en stribe sejre, men da mesterskabet alligevel ikke kom i hus, styrtdykkede kursen igen.

Selvom enkeltstående fodboldresultater kan påvirke Brøndbys aktiekurs uforholdsmæssigt meget, er det dog i sidste ende den sportslige succes, som afgør hvad der skal stå på bundlinjen.

Det er derfor problematisk, at klubben ikke har levet op til hverken egne eller andres sportslige forventninger indtil nu i Superligaen 2018/19. Efter 16 kampe ligger Brøndby på en 6. plads, som lige akkurat giver adgang til mesterskabsslutspillet, men med et pointefterslæb på 14 point til både FC Midtjylland og FC København.

Brøndby kan altså allerede nu godt opgive håbet om et mesterskab. Eftersom alle seks klubber mellem nr. 3 og nr. 8 har 21 point er der heller ingen garanti for, at Brøndby overhovedet kommer med i mesterskabsslutspillet i år.

En plads udenfor de bedste seks hold efter den indledende del af sæsonen vil ikke blot være en stor skuffelse rent sportsligt, men vil også ramme klubbens økonomi hårdt.

I 3. kvartalsregnskabet nedjusteres forventningerne til hele året fra et resultat før skat i niveauet 12-22 mio. kr. til 10-12 mio. kr., og en forudsætning for den seneste udmelding er en placering i Top 3 til nytår. Det kræver, at man indhenter et pointefterslæb på 4 point i forhold til Esbjerg, samt at de øvrige fem klubber med 21 point ikke klarer sig bedre end Brøndby i årets sidste fire spillerunder.

Hovedaktionær holder hånden under klubben
Selv i tilfælde af Worst Case Scenario bliver Brøndby dog ikke kastet ud i en livstruende situation, da selskabets hovedaktionær Jan Bech Andersen (JBA) stadig holder hånden under klubben.

Da Brøndby i september var ved at løbe tør for kontanter optog man et lån hos JBA på 18 mio. kr., og i 3. kvartalsregnskabet oplyses det, at JBA netop har forlænget sin støtteerklæring til klubben frem til september 2020.

Underskuddet på 9,4 mio. kr. ekskl. transferaktiviteter i årets første tre kvartaler viser, at Brøndby endnu ikke har etableret en levedygtig forretning uafhængig af spillersalg. På kort sigt redder nettotransferindtægter på 36,3 mio. kr. 2018-regnskabet, men hvis det bliver et forår med nedrykningskampe mod Vendsyssel FF og Hobro, i stedet for lokalopgør mod FCK, vil resultatet for 2019 bliver meget ringe. Og det vil højst sandsynligt kræve endnu en kapitalindsprøjtning fra JBA.

Børskurs på analysetidspunktet: 0,91 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 0,80-1,00

Læs tidligere analyser af Brøndby her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank