Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Finansgiganter lægger op til storslagsmål om skadesforsikring

Carsten Vitoft

søndag 25. november 2018 kl. 22:49

Spillepladen ændres nu efter at ATP og PFA for få uger siden købte sig ind i FRIDA, som har sin tyngde på ejerskifteforsikringer. Alliancen og de finansielle muskler kan skabe et nyt stort børsnoteret dansk forsikringsselskab. Næsten samtidig opsagde Danske Bank samarbejdet med Topdanmark og er nu skiftet til Tryg som ny leverandør af skadesforsikringer. Det lukrative danske skadesforsikringsmarked er i opbrud. Sådan lyder konklusionen i fagredaktør Carsten Vitofts analyse af den nye markedssituation.

Som udgangspunkt vil de store danske forsikringsselskaber ikke røre det danske marked for ejerskifteforsikringer med en ildtang. Det er på flere måder både helvedes og skuffelsernes holdeplads. Indtjeningen har været nærmest konsekvent ringe. Og det er også det produkt på hele forsikringsmarkedet, der efterlader flest skuffede kunder.

Alligevel kan netop ejerskifteforsikringer blive en vigtig byggeklods for en ny stor forsikringsaktør. Og meget tyder på, at der kommer til at ske store omvæltninger i forsikringsbranchen, hvor konkurrencebilledet ændres markant. Først og fremmest får det betydning, at to af landets største pengetanke, ATP og PFA, via kapitalfonden VIA Equity har skudt penge i FRIDA Forsikring og deres nyetablerede forsikringsselskab Domus Forsikring. Dernæst kommer det til at betyde markedsændringer, at Danske Bank nu bryder et langvarigt og succesfyldt samarbejde med Topdanmark – til fordel for en mere nordisk distributionsstrategi sammen med Tryg.

Flere iagttagere i den danske forsikringsbranche vurderer, at slutmålet for ATP og PFA’s indtog i dansk skadesforsikring er at børsnotere FRIDA og Domus Forsikring inden for de næste fem år. Topdanmark, hvis hovedaktionær Sampo også er storaktionær i Nordea, står nu særdeles godt til at komme ind i varmen hos netop Nordea – i stedet for Danske Bank. Det vil for Topdanmark løse et akut problem med distributionen. Men det vil også være naturligt for Topdanmark at gå den vej.

VIGTIGE EJENDOMSMÆGLERE

Bag kulissen bliver der i øjeblikket lagt store planer, hvor især FRIDA kommer til at spille en langt større rolle på ejerskifteforsikringer end i dag. FRIDA har i dag sin hovedvægt på ejerskifteforsikringer, der i sig selv ikke er interessante for de store forsikringsselskaber. Som bekendt gik netop Husejernes Forsikring konkurs for få år siden.

Markedet for ejerskifteforsikringer er alligevel vigtigt for de store forsikringsselskaber, da de giver en stærk indgang til salg af andre forsikringer, eksempelvis de langt mere lukrative husforsikringer til boligejerne. Her tjener de store forsikringsselskaber rigtig mange penge.

Ejerskifteforsikringer købes af de fleste danskere nogle få gange i livet, altså når man køber hus. Men indboforsikring, bilforsikring og så videre er gentagen forretning. Har man først fat i kunden på ejerskifteforsikringen, åbnes døren til mersalget af mange andre forsikringer. Dermed bliver indgangen til nysalg af ejerskifteforsikringer også en vigtig brik i spillet om fremtidens forsikringsmarked.

Men netop nysalg af ejerskifteforsikringer kontrolleres langt hen ad vejen af de ejendomsmæglere, som hjælper boligkøberne med deres handel. Norskejede Gjensidige samarbejder derfor med ejendomsmæglerkæderne EDC, Estate og Nybolig. Tryg kommer nu til at samarbejde med Danske Banks ejendomsmæglerkæde Home, som Topdanmark jo netop har mistet. Nordeas ejendomsmæglerkæde Danbolig har hidtil samarbejdet med Tryg. Men det synes ikke holdbart, da Danbolig og Home så får samme samarbejdspartner på forsikringsprodukterne.

Danbolig ejes af Nordea, og som nævnt er finske Sampo storaktionær i både Nordea og Topdanmark, så Nordeas ejendomsmæglere Danbolig ville høre fint hjemme der, nu hvor Topdanmark har et åbent hul i forhold til partnere blandt de vigtige ejendomsmæglere.

Lykkes det ikke for Topdanmark at få finnerne med på den idé, så kan det gå ud over deres kerneområde, altså salg af forsikringer til private husholdninger, og så står Topdanmark tilbage som tabere. De har dog et alternativ, og det gælder den anden nylige transaktion på markedet – nemlig ATP og PFA’s indtog på markedet for ejerskifteforsikringer i FRIDA Forsikring.

Uden tætte tilhørsforhold til store finansielle aktører, har FRIDA faktisk formået at tjente gode penge på ejerskifteforsikringer. Ganske vist kun som forsikringsformidlere, mens selve indtegningen er sket i det kriseramte Qudos, der dog netop er stoppetmed nytegning grundet finansielle problemer.

Derfor har FRIDA også startet eget forsikringsselskab, Domus, som nu skal vise, at man også kan tjene penge på selve forsikringsdriften. FRIDA har efter det oplyste ingen aktuelle intentioner om at sælge andet end ejerskifteforsikringer. Husforsikringer strider i øvrigt mod hele forretningsgrundet i FRIDA, da man hidtil har overladt husforsikringer til de store forsikringsselskaber, som dermed også er trygge ved at henvise deres egne kunder til netop FRIDA. Men de nye ejere i ATP og PFA har til bestyrelsen og direktionen hentet erfarne kræfter fra Topdanmark. Så der kunne komme sonderinger om et tættere samarbejde mellem Topdanmark og FRIDA. Det kunne også være, at FRIDA faktisk vil bygge en bredere forsikringsplatform. Den mest sandsynlige – og bedste aftale – for Topdanmark vil nemlig være at gå sammen med Nordea og Danbolig.

VINDERE OG TABERE

På den anden side er det svært ikke allerede nu at udråbe ATP og PFA med deres FRIDA projekt til vindere i fremtidens marked for ejerskifteforsikringer. Konkursen i Husejernes Forsikring og Qudos aktuelle krise er sandsynligvis den udløsende faktor bag deres investering. Husejernes Forsikring var det meget prisbillige alternativ – som branchen endog har beskyldt for at dumpe priserne på ejerskifteforsikringer.

Nu er situationen en helt anden. Ejendomsmæglerne fik nemlig store ridser i lakken over for boligkøberne efter at have anbefalet ejerskifteforsikringer, der efter Husejernes konkurs ikke var dækket af Garantifonden for Skadesforsikring. Og derefter også, at kunderne efter konkursen stod uden en forsikring – og i øvrigt en selvrisiko på 20.000 kroner ved skader i den løsning, der blev indført ved ny lov. På den måde er timingen for ATP og PFA’s nye satsning perfekt. Det vil næppe være meget prisbillige ejerskifteforsikringer, som vil være i fokus i de kommende år, men derimod mere en solid forsikringsdækning og robuste forsikringsselskaber. Med to af Danmarks største pengetanke i ryggen står FRIDA derfor til stor markedsvækst i de kommende år – både hos ejendomsmæglerne, advokaterne og i øvrigt de mindre forsikringsselskaber.

Her vil en anden stor aktør, nemlig Dansk Boligforsikring, uden nære tilhørsforhold til forsikringsselskaberne, få det svært. Dansk Boligforsikring er vokset netop hos ejendomsmæglerne uden egentlige faste aftaler, og det kan blive svært at få tilbuddene ud hos ejendomsmæglerne, når konkurrenten FRIDA har fået nye stærke ejere.

SELSKABERNES FRAVÆR

I FRIDA bekræfter direktør Brian Malmros – tidligere Topdanmark – at strategien nu hedder lønsom vækst efter de nye ejeres entre med en ejerandel på 40 procent af FRIDA og Domus. Men det er også et sats for ATP og PFA: Ejerskifteforsikringer har historisk givet mange omdømmeridser i lakken, hvor konkursen i Husejernes Forsikring også kostede dårlig omtale af ejendomsmæglere og advokater.

Ejerskifteforsikring er notorisk et af de produkter på markedet, hvor folk klager mest og i øvrigt også får medhold oftest. De nye sociale medier spreder hurtigt den slags klager, og det ses også på Trustpilot. Det er også en af årsagerne til, at alle de mindre forsikringsselskaber, som der er flestaf i Danmark, ikke kaster sig helhjertet over ejerskifteforsikringer og helst outsourcer det til andre. Bare de ikke er en trussel mod deres egne husforsikringer.

Af samme årsag ser ATP og PFA næppe et industrielt salg af FRIDA som den mest oplagte exit mulighed. Derfor synes en senere børsnotering af FRIDA og Domus at være den mest oplagte exit.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank