Økonomisk Ugebrev sendte følgende spørgsmål til ATP søndag kl. 14:
Kære Christian Hyldahl,
I forbindelse med en artikel i Økonomisk Ugebrev om dit engagement som tidligere aktiechef i Nordea i de omtalte aktietransaktioner omkring aktieudbyttedage, har vi følgende spørgsmål til dig.
Spørgsmål, som blandt andet er baseret på input fra en række relevante kilder med relation til den omtalte type transaktioner med aktieudlån tilbage i de år, hvor du var chef i Nordea:
- Vil du afvise, at du som aktiechef I Nordea selv personligt har kontaktet andre danske børsmæglere og/eller banker end Nykredit i relation til samarbejde om de omtalte typer af transaktioner?
- Kan du i givet fald oplyse, om der var andre banker/børsmæglere, der sagde ja til et sådant samarbejde, og om der var banker/børsmæglere, der sagde nej til et sådant samarbejde. I givet fald hvilke.
- Vil du afvise, at det var en del af den normale forretning i Nordea under din ledelse at gennemføre den omtalte type transaktioner, og at det blandt andet på dit initiativ blev udbredt til flere større danske banker og børsmæglere i den relevante periode.
- Du har i interview i Finans udtalt at der netop ved aktieudlån omkring udbyttedagen var en overnormal indtjening. Har du ikke – som visse danske pensionskasser – undret dig over denne unormalt højere indtjeningsmarginal på aktieudlån lige netop over aktieudbyttedagen og således forsøgt at finde ud af, hvad der var grunden til denne overnormale indtjening.
- Havde du dengang ingen mistanke om, at der ”var ugler i mosen” i relation til den overnormale indtjening på disse transaktioner.
Denne mail er cc til Torben M. Andersen
Mandag k.15 havde Økonomisk Ugebrev ikke modtaget svar fra ATP eller Christian Hyldahl.