Finanstilsynet øger pres på banker om aktieudbytter

Meget tyder på, at Finanstilsynet begynder at skrue bissen på omkring bankernes stigende udbyttebetalinger. Finanstilsynet i dialog med bankerne om udbyttebetalinger, der sidste år slog ny rekord på 23 mia. kr.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg skærper nu tonen overfor bankerne omkring de stigende udbyttebetalinger og aktietilbagekøb. På en konference for nylig trådte Jesper Berg budskabet om ”for store” udbyttebetalinger endnu hårdere igennem end tidligere.

Han siger det ikke direkte, men budskabet er ikke til at misforstå: Under overskriften ”Supervisory dialogue with banks on capital targets and distribution policies” sagde han på konferencen, at ”recently we have seen increasing dividend payouts and share buy back programs.”

Ifølge en præsentation sagde han for det første, at ”Timing is important – capital should be build up in good times, not in bad times.” Netop med henvisning til, at der skal opbygges en ekstra kapitalbuffer i gode tider, hvorved hovedparten af overskuddet ikke bør sendes videre til aktionærerne.

For det andet sagde Jesper Berg, at ”high dividend pay outs must not be on the expense of economic robustness” – og at “dividend policy should be set within capital objectives.”

Det er langt fra første gang Jesper Berg offentligt løfter pegefingeren omkring de historisk store aktionærudbytter og aktietilbagekøb. Ret beset er problemet, at bankerne ikke har reageret på de indirekte advarsler. Og derfor ses Jesper Berg nu at stramme retorikken. Finanstilsynet har også relativt diskret overfor sektoren i et notat med den noget usexede overskrift ” Finanstilsynets forventninger til kapitalplaner og – målsætninger ” indikeret, at tilsynet vil forsøge at stramme yderligere, hvis bankerne fortsat ignorerer tilsynets indtil videre henstillinger.

I notatet henviser Finanstilsynet også til erfaringerne fra efter finanskrisen: ”En tilstrækkelig kapitalpolstring er derfor afgørende, når tiderne igen vender. Det forudsætter en robust kapitalplanlægning, der bl.a. tager højde for regulatoriske krav, forretningsmodel, konjunkturudvikling og udbyttepolitik. Op til finanskrisen udbetalte pengeinstitutter, ligesom nu, store udbytter og foretog tilbagekøb af egne aktier. Flere af disse institutter måtte under krisen rejse ny kapital på et tidspunkt, hvor aktiekurserne var i bund.”

ØU: Hvad går den aktuelle dialog med bankerne konkret ud på, og hvor meget presser I på? Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet: ”Som afsæt for dialogen med bankerne har vi for nylig udsendt et orienteringsbrev med det formål at skærpe opmærksomheden på en fremsynet kapitalplanlægning. Vi fortæller bankerne, at de skal sikre en tilstrækkelig kapitalisering under hensyntagen til kommende krav og den generelle usikkerhed om fremtiden. Vi siger også, at udbyttepolitik er en vigtig del af denne kapitalplanlægning. Finanstilsynet vil som led i det løbende tilsyn indgå i dialog med bankerne om deres kapitalmålsætning og udfordre konsistensen af deres kapitalplaner. Fx om bankernes udbyttepolitik er i overensstemmelse med kapitalmålsætningen set over længere tid.”

I notatet oplyses også, at en bestået stresstest ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at den finansielle virksomhed blot kan sætte fuldt blus på udbyttebetalingerne. ”Beståede stressscenarier kan ikke alene lægges til grund for en udbyttebetaling. Kommende regulering og andre forhold bør ligeledes tages i betragtning i forhold til virksomhedernes udbyttepolitik. Dertil kommer, at høje udbyttebetalinger kan skabe forventninger hos aktionærerne om fremtidige høje udbytter, som kan være vanskelige at indfri uden samtidig at øge risikoen.”

Finanstilsynet erkender dog også, at myndigheden ikke har indgrebsmuligheder. Så længe banken opfylder kapitalkravene, har selskabernes generalforsamling den fulde kompetence over udbetaling af udbytter, oplyser Finanstilsynet.

Læs Jesper Bergs svar i fuld længde på spørgsmål fra Økonomisk Ugebrev her.