Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Sindlev står til gevinst på 40 mio. ved Nasdaq entré

Morten W. Langer

mandag 10. december 2018 kl. 9:00

Med notering af Rene Sindlevs biotekselskab Enochian på Nasdaq børsen i morgen, mandag, har hovedaktionæren mulighed for at høste en gevinst på 40 mio. kr. Han har for nylig udnyttet optioner til 1,3 USD stykket. Ifølge et nyt fremlagt budget for selskabets udviklingsprogram, løber pengekassen tør om knap to år.

Pandoramillionær Rene Sindlevs amerikanske biotek eventyr Enochian har efter længere tids forberedelse fået lov til at skifte fra OTC-børsen til den rigtige Nasdaq markedsplads i New York. I en meddelelse oplyser selskabet, at det nu har fået tilladelse til at blive noteret på Nasdaq børsen. Selve noteringen af Enochian, som er skallen efter finansmanden Aldo Petersens tidligere kuldsejlede biotekselskab Dandrit, går i luften den 10. december, altså mandag eftermiddag dansk tid.

Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet artikler om Rene Sindlevs Enochian. Blandt andet om selskabets centrale udviklingsprojekt, en vaccine mod HIV, som skulle være udviklet af en tyrkisk læge, der ellers er mest velkendt for at være en dygtig tryllekunstner og en holistisk og åndelig sundhedshealer.

Økonomisk Ugebrev skrev også, at det virkede underligt, at projektet som Sindlev købte ind i Enochian var fuldstændig ubeskrevet, at den tyrkiske læge angiveligt ikke har offentliggjort noget som helst om sin HIV-forskning og at selskabet som Enochian overtog, var blevet registeret nogle få måneder inden købet i den californiske selskabsstyrelse. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at 220 danske kendisser har smidt et trecifret millionbeløb ved køb af aktier til otte USD stykket i Enochian, til en samlede modværdi af selskabet på 1,9 mia. kr.

Med den aktuelle børskurs på 7,7 USD er børsværdien af selskabet næsten tilbage på den pris, som de danske kendisser købte ind til. Aktien er over de seneste måneder næsten fordoblet, fra under fire USD, selvom der ikke har været nævneværdigt nyt fremme. Altså andet end, at der har været en forventning om, at selskabet ville modtage en godkendelse til notering på selveste Nasdaq, hvilket i sig selv vil øge opmærksomheden om aktien.

I forlængelse heraf er det interesseret, at Rene Sindlev for nylig har udnyttet tidligere selvtildelte optioner for en pris på 1,3 USD stykket, så han har fået udleveret aktier i stedet. Ombytningen vedrører præcis én million aktier, og det er tankevækkende, at hvis han sælger dem omkring den aktuelle børskurs, så har han allerede scoret 40 mio. kr. i gevinst.

På baggrund af ovenstående positive kursudvikling stillede vi i sidste uge atter spørgsmål om Enochian til Rene Sindlev, og dem har han ikke ønsket at svare på. Altså ud over at meddele, at der var spændende ting på vej mandag, som ville skabe mulighed for, at utilfredse aktionærer kunne sælge deres aktier.

Rene Sindlev udtaler optimistisk i meddelelsen omkring skiftet til Nasdaq, at ”We have made tremendous progress over the past year in advancing our mission to develop therapies designed to change the course of treatment for people living with HIV and for cancer patients.” På en ny hjemmeside har Enochian også for første gang fremlagt dele af den vurderingsrapport, som ligger til grund for værdiansættelsen af projektet. I vurderingsrapporten , som angiveligt af konkurrencehensyn ikke er fuldstændig, oplyses (side 18) det, at sandsynligheden for succes med projektet er tyve procent, og at normen for den type early stage selskaber er mellem én og 15 procent sandsynlighed for succes.

Ifølge rapporten budgetteres med udgifter de kommende år, frem til og med 2022, på 45 mio. USD. Det skal sammenholdes med den aktuelle likviditet på 13 mio. USD. Om godt to år er kassen altså tom, hvis der ikke for inden hentes ekstra kapital.

Bemærkelsesværdigt forventes, ifølge budgettet, færdige produkter allerede i 2023, med et salg første år på 116 mio. USD og andet år på 235 mio. USD. Brancheiagttagere siger til Økonomisk Ugebrev, at det virker urealistisk at komme til markedet for under 100 mio. USD og på kun fem år, til alle kliniske faser og en forberedt markedsentré.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Rene Sindlev, hvornår han forventer at pengekassen løber tør. Det har han ikke svaret på. I seneste kvartalsregnskab var der i selskabet et cash burn på to mio. USD, og med den aktuelle likviditet på 13 mio. USD rækker dette til seks kvartaler.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank