Nyvalgt bestyrelsesformand for Danske Bank, afgående chef for DI, Karsten Dybvad, står foran en samfundsmæssig meget vigtig opgave, nemlig at få genskabt tilliden til Danske Bank. Det bliver ikke let, og det vil kræve proaktiv handling fra bestyrelsesformanden. Hans opgave er at få cementeret at banken arbejder efter ”etik over profit” – og ikke omvendt, som tidligere, skriver redaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Den største fejl nyvalgte bestyrelsesformand Karsten Dybvad kan begå er at undlade aktivt at forsøge at tegne et nyt og renere billede af Danske Bank. Altså et billede af banken, som i alle henseender signalerer mere fokus på samfundsansvar og etik i forretningstænkningen. Og det bør ske på en måde, så det er synligt og konkret for omgivelserne og bankens medarbejdere.
Den største fejl Karsten Dybvad kan begå er derfor, hvis han tror, at det er tilstrækkeligt at den tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen og adm. direktør Thomas Borgen er væk. De har i sidste ende været ansvarlige. Karsten Dybvad er uden tvivl valgt som formand, fordi han har integritet og et uplettet ry og rygte. Men det er kun en basal grundforudsætning for at genskabe omgivelsernes tillid til banken.
Samfundsansvar som marketingstunt
Den manglende action ved i en årrække at se igennem fingre med hvidvasktransaktioner for milliarder afspejler et problem for hele banken, hvor ledelsen har dannet en profitstyret virksomhedskultur, og hvor den officielle tænkning i samfundsansvar udefra set mest virker som et marketingstunt.
Skal Danske Bank som institution igen gøre sig fortjent til danskernes og erhvervslivets tillid, skal der altså proaktiv konkret handling til. Handling, som går langt videre end det, vi tidligere har set i den danske banksektor.
Dybvad bliver nødt til at tage nogle radikale opgør med fortiden, og den måde, banken er blevet drevet på. Bestyrelsen bør sørge for, at der udarbejdes en handlingsplan, hvor det underliggende budskab er ”etik over profit.” Problemet med den estiske filials hvidvask var netop, at profit blev sat over etik. Og netop derfor ventede bankens tidligere topledelse med at lukke ned for de problematiske kunder.
Budskaber er ikke nok
Men det er ikke nok med budskaber. Der skal også konkret handling til. Der skal tænkes langt mere i, hvad banken konkret kan gøre for samfundet, for de svageste kundegrupper, og der bør opsættes konkrete actions i forhold til de store samfundsproblemer.
For at få genskabt bankens image i samfundet, står Dybvad også overfor andre konkrete opgaver:
For det første bør bestyrelsen hurtigt sikre at komme på omgangshøjde med store udenlandske bankers tænkning i etik og samfundsansvar. Danske Bank har ikke en etikkomité under bestyrelsen. Banken har et minimalistisk code of conduct i forhold til best in class banker, eksempelvis Nordea og især hollandske Rabobank . En stribe banker har også et Code of Ethics og nogle også et etikudvalg, eksempelvis Swedbank . Uden disse oplagte fornyelser i bankens governance vil Dybvad allerede fra start være bagefter på point.
For det andet skal den nye formand sikre den optimale bestyrelse for banken. Velkendt er det, at yderligere to af de ”gamle” bestyrelsesmedlemmer fratræder ved for-årets generalforsamling. Der er tale om to medlemmer, som er indvalgt i 2013 og 2014, og som derfor er ”belastet” af hvidvasksagen. Spørgsmålet er så, hvilke kompetencer bestyrelsen mangler? Vigtige fagkompetencer, som mangler fælt, er erfaring fra international bankdrift. To CFO profiler i bestyrelsen har finansiel indsigt fra erhvervslivet, blandt andet den nyvalgte CFO fra storaktionæren A.P. Møller-Mærsk. En anden fagkompetence, bestyrelsen mangler, er en person med erfaring i virksomheders tænkning i samfundsansvar, den ”meningsfulde virksomhed” og virksomhedskultur.
For det tredje er det afgørende, at Dybvad tager nogle indgående drøftelser med de store aktionærer i banken. For Danske Bank er det nu afgørende med en stabil ejerkreds, som ikke løber skrigende væk, fordi bankens nye ledelse gør alt det forkerte. Bestyrelsen skal altså forventningsafstemme med de institutionelle investorer, og ikke kun storaktionæren A.P. Møller Holding, som delvist er inhabil med tidligere Danske Bank direktør Peter Straarup i sin egen bestyrelse. De store aktionærer bør bakke op omkring, at bankens ledelse nu sætter ”etik over profit.”
For det fjerde at sikre, at der nu bliver ansat en ny adm. direktør, som har evne og viljen til at få bestyrelsens nye vision for banken ført ud i livet. Samtidig skal personen være ”hvid som sne” i relation til finanssektorens problemsager, ikke mindst sagerne omkring misbrug af statsbetalte udbyttegodtgørelser ved aktieudlån omkring udbyttedage, hvor store dele af den finansielle sektor ser ud til at have været involveret.
For det femte må Danske Banks bestyrelse nu sørge for at formulere en konkret strategi og retning for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab, der ligger på linje med de førende i branchen. Banken må med udgangspunkt i ”etik over profit” sætte helt tydelige krav til, hvilke investeringer den vil deltage i, samt formulere og gennemføre retningslinjerne klart og tydeligt overfor samarbejdspartnere.
Danske Bank må sikre, at internationale standarder som f.eks. OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber gennemsyrer alle led, således at banken har due diligence processer og beredskabsplaner helt på plads, når og hvis overtrædelser af konventioner eller krænkelser af rettigheder forekommer i forbindelse med investeringer.
