Finanstilsynet leverer misvisende svar på realkreditspørgsmål

Erhvervsministeren har i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg videresendt et svar fra Finanstilsynet, der er stærkt misvisende og giver mistanke om skjult dagsorden fra Finanstilsynet. Det virker som om, Finanstilsynet går bankernes ærinde med låntagerne som tabere, vurderer eksperter.

Folketingsmedlem Pelle Dragsted fra Enhedslisten har med en byge af spørgsmål til erhvervsministeren forsøgt at få afklaret, hvorfor Erhvervsministeriet indædt modarbejder et forslag fra Konkurrencestyrelsen om at skabe mere konkurrence på realkreditområdet. Det drejer sig om Konkurrencestyrelsens forslag om at sikre realkreditkunder ret til at få udleveret obligationer ved et obligationslån.

Det er en ret, der tidligere var normal praksis, men som defleste institutter med forskellige tiltag har afskaffet. Kun Totalkredit giver i dag kunderne den mulighed. Forslaget har været omtalt i en stribe artikler i Økonomisk Ugebrev, som har dokumenteret store muligheder for besparelser for realkreditkunder. En besparelse de nu reelt går glip af, fordi branchen i udpræget grad modarbejder reel konkurrence.

LANGT FRA VIRKELIGHEDEN

Et væsentligt argument fra ministeriets side imod konkurrence på området er, at man frygter, at helt almindelige realkreditkunder kan komme i klemme ved selv at vælge, hvem der skal sælge obligationerne. Helt konkret viser en række meldinger fra ministeriet, at opfattelsen her er, at låntager med mere frie regler bare får overført obligationerne til sig selv, hvor man også selv skal stå for salget. Dermed skulle der ifølge ministeriet kunne ske det, at der pludselig ikke kommer penge nok ind fra salget til at indfri det gamle lån, som er et led i omlægning af lån eller skift af institut.

”Men det er meget langt fra virkeligheden. Det nye lån bliver ikke bare udbetalt – heller ikke ved overførsel af obligationer uden en garanti, hvis der er nogen form for lån i ejendommen i forvejen. Og når vi taler om skift af institut, så vil der pr. definition altid være et lån i forvejen,” siger realkreditrådgiver Rene Poulsen fra Realråd.

Senest spørger Pelle Dragsted: ”Kan ministeren bekræfte, at udbetalingen af et obligationslån kræver en tinglysningsgaranti fra et pengeinstitut, før lånet udbetales, og vil ministeren ikke mene, at en sådan garanti medfører, at obligationerne således vil blive overført til et depot i banken, og at banken herefter enten selv eller i samarbejde med en mægler foretager handlen?”

I svaret henholder ministeren sig til Finanstilsynets svar: ”Udbetalingen af et lån kræver ikke en tinglysningsgaranti fra et pengeinstitut. Med indførelsen af den digitale tinglysning tinglyses der i dag i realtid. Det har begrænset anvendelsen af tinglysningsgarantier, og det deraf følgende behov for at et pengeinstitut altid skal involveres. Når tinglysning er sket, kan lånet udbetales til kundens konto. Afregnes lånet i obligationer, vil disse skulle overføres til en konto i VP Securities A/S på kundens navn. Herfra kan de sælges af kunden selv eller af en bank eller værdipapirhandler efter aftale med kunden,” skriver Finanstilsynet. ”Svaret er simpelthen forkert, og det er ubegribeligt, at Finanstilsynet fordrejer virkeligheden. Det virker som om, de bevidst går bankernes ærinde, og det er låntagerne, der bliver taberne,” siger Rene Poulsen.

SJÆLDEN SITUATION

”Hvis der ikke ligger et anmærkningsfrit pantebrev, så vil et realkreditinstitut aldrig – med streg under aldrig – udbetale lånet uden garanti. Og pantebrevet vil altid have en anmærkning, når det gamle lån ikke er indfriet. Så når Finanstilsynet skriver, at lånet kan udbetales, når tinglysningen er sket, så gælder det altså kun, hvis det er uden anmærkninger. Det er dermed kun for ejendomme, der ikke i forvejen har lån som skal indfries – altså gældfrie ejendomme, eller hvor der er tale om et tillægslån. I de situationer vil låntager selvfølgelig selv kunne disponere, og eventuelt bare lade obligationerne ligge i et depot, helt som med andre værdipapirhandler,” siger Rene Poulsen. ”Jeg kan simpelthen ikke tro, at man i Finanstilsynet ikke er klar over dette. Når hele emnet handler om at skifte realkreditinstitut og konkurrencen mellem institutter, så er det useriøst at levere et svar, der dækker langt under en procent af de lånesager der er, nemlig belåning af gældfrie ejendomme,” siger Rene Poulsen.

Pelle Dragsted har da tydeligvis også bidt sig fast og sendt et nyt og meget præcist spørgsmål til ministeren, som ministeren endnu ikke har svaret på. Fortsættelse følger.