Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips Nu skal man holde tungen lige i munden

Morten W. Langer

lørdag 18. april 2015 kl. 18:13

Langers Skarpe Aktietips Nu skal man holde tungen lige i munden: Selvom der i ugevis har været optræk til, at Grækenland ikke kan overholde de aftalte betalingsterminer på gældsafvikling, er situationens alvor først nu ved at gå op for aktiemarkederne. Aktiemarkederne har gennem længere tid ignoreret næsten alle risici, og ethvert mindre tilbagefald i aktierne er hurtigt blevet afløst af et hurtigt rekyl op, hvor aktiemarkedet blot er gået mod nye højder. Dette er absolut et muligt udfald igen. Men især hvis EU, ECB og IMF kommer den græ ske regering i møde ved at frigøre næste del af den finansielle hjælpepakke. Da politik på dette niveau er meget uforudsigelig, kan alt ske. Men umiddelbart virke det nu mest som om den græske regering har indset, at det er bedst for Grækenland at udtræde af Euro’en, så de får deres egen valuta. Det vil give landet mulighed for at devaluere og genskabe sin konkurrencekraft. Men det vil gøre ondt i en overgangsfase, antageligt også for EU på grund af øget usikkerhed om Euro’ens fremtid. Vores bundlinje er, at usikkerheden vil bestå i hvert fald nogle uger, hvor aktierne i bedste fald vil sive, men mest sandsynligt falde yderligere. Nu er ånden kommet ud af flasken.

Tyske DAX er styrende for europæiske aktier: Det tyske DAX indeks er styrende i den aktuelle situation, og eksempelvis det amerikanske S&P 500 indeks er faldet langt mindre tilbage. Så indtil videre ses det mest som et isoleret europæisk problem. Som det fremgår af kursgrafikken er det tyske indeks faldet ned gennem det første vigtige pejlemærke i 11.850, og det næste stop synes at være 11.400. Da markedet for tiden i høj grad er styret af psykologi, kan der ske hvad som helst herfra. Grundlæggende er europæ- isk økonomi stadig i fremgang, og det har sammen med den europæiske centralbanks obligationsopkøb dannet grundlaget for stigende aktiekurser. På den anden side har 2015 også indtil videre været et fremragende aktieår, og derfor vil de aktuelle kursfald anspore nogle af de store professionelle investorer til at hjemtage gevinster.

Hvad gør de udenlandske finanshuse med danske aktier: I AktieUgebrevet holder vi altid godt øje med handelsmønsteret hos de udenlandske finanshuse, fordi de både har de dygtigste aktiestrateger og aktieanalytikere, samt den største kapital til at styre aktierne op eller ned. Vi har de seneste handelsdage analyseret handelsmønsteret ekstra grundigt, og konklusionen er opsigtsvækkende: Mens næsten alle andre solgte ud og pressede de danske aktiekurser, var de udenlandske huse ivrige nettokøbere i 15 af de største danske aktier. Største nettokøb blev foretaget i Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Vestas, Dansk Bank, Pandora og Carlsberg. De var faktisk kun større nettosælgere i Sydbank, Rockwool og TDC. Blandt de store udenlandske finanshuse og andre finansielle aktører er der altså en ret stålsat tro på, at den aktuelle aktienedtur blot er et mellemspil, der snart vil blive afløst af nye kursstigninger. Måske er de også bedre til at se gennem de aktuelle tåger (=usikkerhed) ved at konkludere, at et græsk exit fra Euro’en måske i virkeligheden også er en god løsning, fordi det isoleret set vil give en mindre langsigtet usikkerhed i Euroland.

Hvordan vil markedet så tolke et græsk exit? Risikoen er, at usikkerheden omkring Grækenland spreder sig til det øvrige Sydeuropa. Vil andre gældsramte lande forlade Euro’en, og hvad med hele det europæiske samarbejde? At markedet tænker i de baner fremgår klart af, at statsrenterne på italienske, spanske og portugisiske statsobligationer er steget markant den seneste uge. Den 10-årige spanske statsobligation på en uge gået fra 1,1 % til 1,5 %. Ikke noget faretruende. Men alligevel.

Og hvad så med økonomien efter Grækenland? De seneste måneder har de bedre økonomiske udsigter været med til at trække de europæiske aktiemarkeder op. De europæiske selskaber ser ud til at levere større fremgang end eksempelvis amerikanske selskaber, hvor der for første gang i mange år ses fald i Q1-2015 overskuddene i forhold til samme kvartal sidste år. Andre risici end Grækenland er derfor – for det første, at de markant overvurderede amerikanske aktier sendes på en ny større nedtur, efter skuffende regnskaber. Det vil trække europæiske aktier med ned. For det andet bremser økonomierne i USA og Kina op, og det vil også potentielt trække europæisk økonomi ned om nogle måneder. Det værste rabalderscenarie er således en negativ cocktail af svage USA-aktier, opbremsning i europæisk økonomi og fortsat usikkerhed om, hvad der sker med Grækenland. Og som bekendt er aktiemarkederne som regel 3-6 måneder foran den virkelighed, vi kan se. Og derfor er alt muligt nu, men downside er helt klart større end upside.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank