Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

ATP vil fortsat samarbejde med tvivlsomme partnere

Morten W. Langer

søndag 06. januar 2019 kl. 17:36

I notat til beskæftigelsesministeren skriver ATP, at investeringen i TDC sammen med den omdiskuterede australske kapitalfond Macquarie var helt i overensstemmelse med ATP’s interne regler. ATP skriver også, at man godt vidste, at samarbejdet med Macquarie var forbundet med ekstra store omdømmerisici. Lønmodtagerfonden oplyser, at man har strammet de interne regler omkring vurdering af potentielle omdømmerisici, men altså ikke egentlig eksklusion af samarbejdspartnere, som er uldne i kanten.

På beskæftigelsesministeriets skriftlige spørgsmål om, hvorfor ATP overhovedet gik ind i et samarbejde med Macquarie, vel vidende at den australske kapitalfond er involveret i en aktuel skattesag i forbindelse med Københavns Lufthavne, oplyser ATP, at det slet ikke er i konflikt med ATP’s politikker.

I notatet skriver ATP, at investeringen i TDC ”er analyseret og godkendt i overensstemmelse med vores forretningsgang ‘Due Diligence af en potentiel investering’ samt sædvanlig praksis på området. TDC-investeringen vurderes at være i compliance med ATP’s politik for samfundsansvar i investeringer, ATP’s bestyrelses politik for aktivt ejerskab, ATP’s skattepolitik på det unoterede investeringsområde samt risikopolitik.”

IKKE KRAV TIL PARTNERE, KUN ENKELTPROJEKTER

Ifølge ATP’s interne regler skal samarbejdspartnere som helhed altså ikke leve op til en vis standard for samfundsandsansvar og etik i skattepolitikken. ATP skriver, at ”disse politikker rummer ikke direkte retningslinjer for medinvestorer, men valg af medinvestor er underlagt ATP’s risikopolitik, der tilsiger en vurdering af omdømmerisiko (…). ATP vurderede, at der var en relativt høj omdømmemæssig risiko ved samarbejdet på baggrund af MIRA’s omdømme i Danmark, grundet deres tidligere investering i Københavns Lufthavne AIS. Ud fra en helhedsvurdering konkluderede ATP imidlertid, at aftalegrundlaget og ejerkredsen sikrede tilstrækkelig beskyttelse mod, at en tilsvarende skattesag kunne opstå for TDC AIS, idet de danske pensionskasser har medindflydelse på den strategiske retning samt skatteforhold ved udbetalinger.”

I notatet, som er underskrevet af ATP’s bestyrelsesformand Torben M. Andersen oplyses det dog også, at ATP vurderer, om de aktuelle politikker og forretningsgange er tilstrækkelige. ”Investeringen i TDC overholder ATP’s gældende politikker på området. ATP vurderer imidlertid løbende — ikke mindst på baggrund af den verserende sag — hvorvidt de gældende politikker, forretningsgange og praksis er tilstrækkelige, herunder i forhold til en vurdering af fremtidige medinvestorer og handelsmodparter,” skriver ATP.

ATP vil altså måske ændre reglerne, så der stilles skrappere krav til fremtidige samarbejdspartnere og ikke kun krav til de konkrete fælles investeringsprojekter. Branchekilder vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at det virker inkonsistent og ”svagt” at ATP ret beset er parat til at acceptere tvivlsomme samarbejdspartnere, blot det konkrete samarbejdsprojekt er i orden.

Om eventuelle overvejelser om regelstramninger siger pressechef Stephan Ghisler-Solvang, at ATP ikke har ændret de formelle krav til samarbejdspartnere, men risikoen for omdømmeproblemer er strammet op. ”Vi genbesøger vores politikker løbende – og på baggrund af blandt andet Macqaurie-sagen i 2018 har vi i vores politikker og investeringsprocesser tydeliggjort netop den risikodimension, som knytter sig til omdømmemæssige risici.”

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet problemstillingen . I artiklen hed det: ”Hvor går grænsen for, hvem den halvstatslige lønmodtagerfond ATP skal samarbejdet med om milliardstore investeringer i unoterede selskaber? ATP har de seneste år haft stor fokus på spørgsmå-let, og der blev strammet op på de interne regler sidste efterår. Men blev der strammet nok? ATP-direktør siger, at stramningen vedrører den konkrete investering – og ikke samarbejdspartneren generelt. Lars Koch fra MS mener ikke, at det er godt nok.”

I et interview udtalte daværende direktør Christian Hyldahl: ”ATP skelner mellem, hvor vi har investeret vores egne penge, for eksempel i strukturen omkring TDC, og så hvad medinvestorer har af øvrige aktiviteter – for eksempel Macquaries aktiviteter i andre lande. Det vil sige, at vi tager ansvaret, der hvor vi selv er investeret, men vi kan ikke påtage os et myndighedsansvar i relation til medinvestorers øvrige ageren. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig forholde os til det, hvis der opstår kritisable forhold, som vi også gør det i dette tilfælde.”

Macquarie til ATP om udbyttefusk: Vi ville ikke gøre det i dag

Politisk pres på ATP i sagen om samarbejdet med australske MIRA (Macquarie Infrastructure and Real Assets) har fået den konsekvens, at den australske koncern, der ejer MIRA nu strammer op omkring skattetænkning, og den kalder i dag misbruget af udbyttegodtgørelse ved aktieudlån for umoralsk . ”Vi ville ikke gøre det igen,” lyder budskabet fra Macquarie ifølge notat fra ATP.

Det massive politiske pres på ATP har tilsyneladende fået den australske finanskoncern til at ændre fuldstændig holdning til kreativ skattetænkning. For at kunne besvare en lang række spørgsmål fra Folketinget og Beskæftigelsesministeriet har ATP måtte gå tæt til Macquarie for at få oplysninger om fondens aktiviteter i forbindelse med de omdiskuterede skattegodtgørelser ved aktieudlån.

I et notat gennemgås tre sagskomplekser om udbyttegodtgørelse, som australske Macquarie Bank har været involveret i. Herom skriver ATP blandt andet, at ”på trods af, at Macquarie i alle tre ovenstående sager har modtaget juridisk- og skatterådgivning, der klassificerede aktiviteterne som lovlige, tilkendegiver Macquarie, at de i dag er af den opfattelse, at det var moralsk forkert at indgå den type af forretninger. Som konkrete initiativer til at understøtte organisationens fokus på samfundsansvar, nævner Macquarie, at der blandt andet er vedtaget en skattepolitik, og at alle “komplicerede” transaktioner skal godkendes i en “Reputational and Conduct Risk Committee.”

ATP oplyser i notatet, at man har tillid til de oplysninger, Macquarie har givet ATP. Men det oplyses også, at der fortsat er dialog om uafklarede forhold, blandt andet Macquarie samarbejde med Sanjay Shah, som angiveligt står bag misbrug og egentlig svindel med statslige godtgørelser af udbytteskat, der har kostet den danske statskasse over tolv milliarder kroner.

ATP skriver, at ”det har endnu ikke været muligt at have kritisk dialog omkring Macquaries indirekte samarbejde med Sanjay Shah, som mistænkes for at være hovedaktør af CumEx-handler med danske aktier.” Og ATP skriver, at ”ifølge Sanjay Shahs noter kontaktede han i 2012 Macquarie med ideen om at gennemføre CumEx handler uden finansieringsbehov (idet handler likviditetsmæssigt netter ud på samme dag). Han noterer, at Macquarie gik med til at on-boarde en række af hans egne kunder, som succesfuldt gennemførte handler i Luxembourg-aktier.”

Endelig skriver ATP, at ”i den kritiske dialog med Macquarie afventer ATP uddybende dokumentation i det omfang, det er muligt for Macquarie at frembringe dette (…). ATP foretager som nævnt ikke nye forretninger med Macquarie, før denne kritiske dialog og “self-cleaning” proces er afsluttet tilfredsstillende.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fonden Mariehjemmene søger en ny Økonomichef
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank