ChemoMetecs aktiekurs er eksploderet de seneste fire år, og det skyldes, at en satsning på at etablere egne salgsselskaber på de vigtigste geografiske markeder i stedet for at satse på salg via distributører nu giver gevinst. Det har ikke været en enkel vej, og den har krævet store investeringer.
Men specielt en betydelig fremgang i de områ-der, hvor ChemoMetec har etableret egne salgsorganisationer (Nordamerika og Europa) lå til grund for den stribe opjusteringer, som regnskabsåret 2017/18 bød på, og det kvitterede investorerne for ved at sende ChemoMetecs aktiekurs til vejrs med raketfart.
Til gengæld gik det også stærkt nedad, da selskabets markedsværdi blev halveret på to måneder i efteråret 2018. Det skyldtes, at forventningerne til ChemoMetec efterhånden var løftet så højt, at man skulle betale 90 kroner for en enkelt krone af selskabets overskud. Det var et stærkt negativt marked ikke parat til at betale, og det hjalp ikke, at man i årsregnskabet 2017/18 kun meldte ud om et forventet EBITDA i det kommende regnskabsår på samme niveau, som det man lige havde leveret. Hertil kan man indvende, at årsagen til den manglende vækst i indtjeningen er investeringer i fremtidig vækst, og ikke en afmatning i Chemo-Metecs marked. Man kunne også overveje, om 2018/19 kommer til at følge samme model som 2017/18 med en stribe opjusteringer. Men i et vanskeligt aktiemarked var ingen af disse forklaringer gode nok til at begrunde så høj en værdiansættelse.
Aktiekursen reagerede prompte med en voldsom stigning, da ChemoMetec indledte det nye regnskabsår med årets første opjustering, og kursen skal måske lidt ned igen på kort sigt. Men vækstpotentialet i ChemoMetec er betydeligt, og selskabet hører til i gruppen af aktier, som bør overvejes af den langsigtede investor.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.