Nordea, SEB og Danske Bank undersøges nu i udbytteskandalen

Skattemyndighederne er kørt ind i en mur omkring den videre undersøgelse af SEB’s, Nordeas og Danske Banks eventuelle medansvar i den del af udbytteskandalen, som vedrører den såkaldte bankordning, hvor bankerne har formidlet udbyttegodtgørelser for 5,4 mia. kr. fra statskassen til danske og udenlandske investorer. Derfor er Finanstilsynet nu gået ind i sagen, for at skaffe den nødvendige dokumentation fra de tre banker.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har skattemyndighederne gennem en årrække accepteret at udbetale udbytterefusioner for 5,4 mia. kr. via SEB, Nordea og Danske Bank, hvor eneste dokumentation har været summariske opgø-relser fra de tre banker, hvis kunder har bedt om at søge udbytterefusioner hos SKAT på deres vegne.

De tre banker har haft en aftale med skattemyndigheden om, at det var i orden at gøre det på den måde. Til gengæld ligger det i den skriftlige aftale mellem de tre banker og SKAT, at bankerne har ansvaret for at tingene var i orden, og at bankerne kunne ifalde erstatningsansvar, hvis det ikke var tilfældet.

Skattemyndighedens store problem er, at man i de fleste tilfælde ikke har navne og andre oplysninger på de investorer, som har fået udbetalt udbyttegodtgørelserne. Derfor er det også umuligt for skattemyndigheden at undersøge, om de samme aktieejere både har søgt udbytterefusion via den sædvanlige blanketordning og også via bankordningen. Med andre ord har SKAT ikke navnene, så de kan samkøre modtagere af udbytterefusion fra de to ordninger.

Finanstilsynet bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at tilsynet er blevet involveret i udbyttesagen for at hjælpe SKAT med de nødvendige oplysninger fra bankerne. Med udgangspunkt i SKAT’s anmodning til Finanstilsynet lyder formuleringen, ifølge kommunikationschef Søren Møller Christensen: ”Skattemyndighederne kan ikke undersøge sagen yderligere uden oplysninger fra bankerne. For at sikre en tilbundsgående undersøgelse, har skattemyndighederne derfor anmodet Finanstilsynet om aktivt at gå ind i sagen. Formålet med at involvere Finanstilsynet er bl.a. at undersøge, om bankerne ligger inde med oplysninger, som er relevante for skattemyndighedernes arbejder. Samtidig skal det vurderes, om der er gennemført de nødvendige kontroller af ejerforholdene til aktier, og om hvidvaskreglerne er overholdt.”

Hidtil har vurderingen hos SKAT været, at det først og fremmest er via blanketordningen, at der er sket svindel med refusion af udbytteskat. Der er i alt udbetalt 5,4 mia. kr. via bankordningen, og foreløbig er 900 mio. kr. udpeget af SKAT som forkert udbetalt. Pengene er udbetalt via Nordea til en canadisk pensionskasse. I modsætning til de mange svindelsager er der i den konkrete sag tale om en strid mellem SKAT og pensionskassen om, hvad der gælder.

Nordea ønsker ikke at oplyse det samlede omfang af udbytterefusioner gennem banken. ”Overordnet kan vi sige, at vi er i dialog med myndighederne om bankordningen og naturligvis stiller den nødvendige information til rådighed for at skabe klarhed over den løsning, som vi bidrog til på opfordring fra SKAT fra 2007-2015. Af hensyn til vores tavshedspligt kan vi desværre ikke kommentere på konkrete kunder eller bankforretninger. Vi mener, at vi har levet op til de krav, der er stillet i bankordningen. Derudover har vi ikke yderligere at tilføje,” siger kommunikationschef Stine Green Paulsen fra Nordea.

Hun vil ikke svare på, om der er rejst krav om tilbagebetaling fra banken og om Nordea kan dokumentere, at der ikke er sket misbrug af ordningen gennem dem. SEB er tilbageholdende med at give konkrete kommentarer under undersøgelsen, som bankens kunder kan være en del af. ”Vi mener, at vi har varetaget opgaven forsvarligt i overensstemmelse med de retningslinjer SKAT fastsatte for ordningen,” skriver pressechef Ricco Madsen fra SEB i en kommentar.

Kenni Leth fra Danske Bank oplyser, at der ikke i øjeblikket er nogen dialog med SKAT om eventuelle forkerte udbetalinger. ”Men vi har overfor ministeren tilkendegivet, at vi naturligvis vil bistå Finanstilsynet i deres undersøgelse af bankordningen,” siger han. Han mener også, at banken har levet op til de krav, der blev stillet. Derudover oplyser han, at der har været en række kontroller og stikprøver fra SKAT, som ikke har givet anledning til en ændret opfattelse. Der er ikke rejst noget krav om tilbagebetaling af refusioner gennem Danske Bank.