Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Forsikringsdisruption: Undo vokser med 30 procent om måneden

Morten W. Langer

søndag 20. januar 2019 kl. 18:14

Iværksætterne bag insurtech-virksomheden Undo fastholder oprindelig ambition om at nå 50.000 kunder på tre år. Den administrerende direktør er åben overfor, at selskabet på sigt kan sælges til forsikringskoncernen Tryg, der i forvejen sidder på halvdelen af aktierne i selskabet. Forsikringsverdenen bliver disruptet af nye forretningsmodeller, og de virker overfor afgrænsede segmenter. Men holder de store snor i de små hurtigt voksende opkoblinge?

Ambitionerne fejler ikke noget blandt iværksætterne bag det nye forsikringsselskab Undo. Det tog næsten et år at komme på markedet med det første produkt, men nu er der fuld gang i væksten, lyder det fra Sophie Bohr Grønbæk, CEO og medstifter af Undo. Hun ser Tryg-koncernen, der har 50 procent af aktierne i selskabet, som en værdifuld partner i den fortsatte markedsekspansion.

For et år siden meldte I ud, at Undo går efter at få 50.000 kunder på tre år. Hvor langt er I nået med at opfylde de ambitioner?

”Vi lancerede sidste sommer. Lige nu vil vi ikke ud med specifikke tal. Men jeg kan sige, at vi vokser med 25 til 30 procent om måneden. Det tog lidt tid at komme i gang med den vækst, vi har nu. Men vi begynder at tro, at vi godt kan nå vores mål om 50.000 kunder på de tre år. Og vi har plus på bundlinjen, inden vi når det mål.”

Men jeres udfordring er vel, at I ikke er et kendt brand på markedet?

”Ja, væksten kommer ikke overnight. Men der begynder at være gode historier derude om, hvor nemt det er f.eks. at melde en skade. Vi havde en kunde, der meldte en skade, og otte minutter efter stod pengene på kontoen. I takt med, at de historier spreder sig, vil vi blive mere kendte. Men vi har ikke de samme kanaler, som de gamle forsikringsselskaber. Det er en udfordring. Derfor har vi startet samarbejde med andre, der allerede har godt fat i de danske millennials (groft sagt aldersgruppen 18-40 år, red.), såsom budget-appen Spiir.”

Hvad er det for et hul i markedet, som de etablerede forsikringsselskaber ikke har formået at udfylde?

”Fordi vi er en teknologi-startup og ikke en traditionel forsikringsudbyder er vores tilgang grundlæggende anderledes. Vi siger, at det vigtigste er at udvikle et produkt, som er totalt intuitivt at bruge for kunderne. Vi har brugt ni måneder på at arbejde med hele købsoplevelsen. Vi tester meget hurtigt og ændrer app efter det. Samtidig går vi målrettet efter målgruppen 18-40-årige. Alt hvad vi siger og gør, taler til dem. Vi har brugt en hel sommer på at interviewe vores målgruppe om deres holdning til forsikring. På den baggrund har vi lavet små prototyper, som vi tester, indtil vi har noget, der virker. Det, der er udfordringen for Tryg, Codan og alle andre, er, at de går efter en enorm bred målgruppe. Og det kan være svært.”

Ifølge jeres partner Tryg har 70 procent af de nye kunder, I får, aldrig haft forsikring før. Hvad er det I gør anderledes?

”Hvis man skal være korrekt, så har de i hvert fald ikke forsikring, når de køber forsikring hos os. Det er det, vi ved. For det første er vi anderledes ved at give de 18-40-årige en købsoplevelse, som de er vant til, nemlig noget, der er hurtigt og simpelt og foregår i en app. Du skal ikke bruge NemID eller skrive under på papir. For det andet har vi foretaget en grundig analyse af, hvad der gør, at de kunder ellers står af på at købe forsikring. Hvis folk f.eks. er bekymrede over, at der skulle være et eller andet skjult gebyr, er vi nødt til at sige, at hos os er der ingen gebyrer. Du er simpelthen nødt til at være fuldkommen klar over for kunder, så de er trygge ved at købe hos os. De forstår, hvad de betaler for og, hvad de får. Vi har splittet en traditionel indbopakke op, så man kan købe hver del for sig. Forbrugerne kommer ikke til at betale for noget, de ikke har brug for.”

Når I selv har bygget produkter og det digitale set-up fra bunden, hvorfor er Tryg så vigtig at have med som storaktionær for jer som insurtech-virksomhed?

”Hele ideen i at gå sammen med Tryg var at få en kompetent investor. I stedet for bare at få penge, ville vi gerne have et partnerskab med investor inden for forsikring. I Undo kommer vi alle sammen fra startup tech-verdenen. Selvfølgelig er det supergodt at komme udefra med friske øjne, men kun hvis det mødes med ekspertisen. Vi kommer f.eks. med en ny tilgang til at modulere risiko, men vi gør det med Trygs 100 års akkumulerede viden om skader.”

Umiddelbart er der ikke meget disruption over at blive en del af Tryg-koncernen, en etableret spiller på det danske og nordiske forsikringsmarked. Risikerer I ikke blot at blive en anden vare på Trygs hylder?

”Vi er ikke en del af Tryg-koncernen. Vi er en selvstændig virksomhed, som de har investeret i.”

Men de sidder på 50 procent af aktierne i selskabet.

“Ja, de ejer halvdelen af virksomheden, men de har netop investeret i os, for at opleve hvad vores anden tilgang kan give, og derfor er de også meget hands-off og prøver ikke på at styre eller ændre os.”

Men risikerer I ikke blot at blive en vare som alle de andre på Trygs hylder, når I er så tæt forbundne?

”Nej, vi har dem som investor og vi trækker på deres erfaring. Men vi sælger et produkt, som Tryg ikke sælger. Vi sælger på en platform, som ikke har noget at gøre med Tryg. Så på den måde er jeg ikke bange for at blive suget ind i Tryg. Vi sidder heller ikke sammen med Tryg til hverdag. Vi sidder sammen med andre teknologivirksomheder. Og det er også dem, vi sammenligner os med.”

Er det ambitionen at blive købt af Tryg?

”Det kunne sagtens ske, at vi bliver købt af Tryg eller andre. Men det er bestemt ikke den eneste mulighed. Lige nu har vi dog mest fokus på at gøre virksomheden til en stor succes i Danmark og udenfor.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank