Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

En gamechanger for danske iværksættere og SMV´er

Morten W. Langer

søndag 20. januar 2019 kl. 18:27

Efter mange års visionsløs erhvervspolitik fra skiftende regeringer har et folketingsflertal nu langt om længe vedtaget en skatterabatordning for privat investering i danske iværksættere og SMV-virksomheder, som kan give ny fremdrift i erhvervslivets underskov. Den såkaldte investorfradragslov træder i kraft 1. februar, altså om få dage.

Tilbage i november 2017 blev et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti enige om en vækstpakke med mange elementer til støtte for erhvervslivet og iværksætteri. Som i tidligere vækstpakker var der mange småtterier, som blot samlede op på tidligere udmeldte justeringer i selektive plan-økonomiske tiltag, og hvor der sjældent var særlig meget tænkning ud af boksen i forhold til erhvervslivets underskov, men i bedste fald nogle lunser til de store erhvervsorganisationers store medlemsvirksomheder.

Derfor kom der stor ros fra Økonomisk Ugebrev, da denne vækstpakke indeholdt nogle anderledes visionære byggeklodser, som ikke kun var lidt mere af det, vi har set før. Lov om investorfradrag blev vedtaget ved 3. behandlingen i Folketinget den 18. december, og loven træder i kraft den 1. februar 2019, altså om få dage.

Det nye investorfradrag, som giver skatterabat til private, ved investering i privat erhvervsvirksomhed, kan blive en game-changer i forhold til den finansielle tørke iværksætterne og SMV-underskoven har været udsat for i årevis, og som har givet let spil for business angels, venturefonde og Vækstfonden til at kræve ublu renter, krav til ejerandele eller andre vilkår for at stille egenkapital eller lånekapital til rådighed.

Vi nævner ikke bankerne, fordi de kun i meget begrænset omfang har spillet en rolle i dette finansieringsgame, ikke mindst fordi nye hensættelsesregler for erhvervsudlån har krævet bogføring af hensættelser lige med det samme, hvis nye udlån indeholdt den mindste risiko. Det har ikke været særligt motiverende for bankerne, der også nærmest har været angst for deres egen skygge for at tage ny risiko på bøgerne, også selvom udlånsrenten måske afspejlede den underliggende risiko.

Med andre ord kan investorfradraget give nyt vigtigt liv til den blomstrende underskov af iværksættere, som kan komme et stykke af vejen med egen hjælp, men ikke hele vejen. På et tidspunkt i en virksomheds unge liv er der brug for investeringer i at opbygge en organisation, systemer, processer og salgskanaler.

Og det kræver både ekstra kapital og kompetencer. Men det er som bekendt også her, at rigtig mange iværksættere og SMV’er løber panden ind i en mur, og der har ikke været meget hjælp at hente i form af understøttende rammebetingelser, ud over nogle få planøkonomiske institutioner, som i bund og grund har kostet statskassen millioner, men hvor udbyttet har været tvivlsomt.

Og hvad handler det nye investorfradrag så om: Ifølge lovbemærkningerne er hensigten at skabe bedre vilkår for at unge virksomheder får lettere adgang til risikovillig kapital, og det erkendes, at det faktisk er vanskeligt i dag. I lovbemærkningerne hedder det, at ”der indføres et investorfradrag for fysiske personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Investorfradraget vil kunne lempe beskatningen af de midler, der investeres, og vil gøre det mere attraktivt at investere i de pågældende iværksættervirksomheder, der herved vil få lettere ved at tiltrække kapital. Investorfradraget vil give personer, der foretager direkte investering i de omfattede virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. i indkomståret 2023 og frem.”

Videre oplyses det, at både ved direkte og indirekte investering gives fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune. En skattepligtig vil i samme indkomstår kunne opnå investorfradrag for både direkte og indirekte investering. Investorfradraget vil indebære statsstøtte til de små og mellemstore virksomheder, der investeres i. Med andre ord betyder det, at en privatinvestor, der indskyder privat kapital på 400.000 kr. i en unoteret virksomhed, får ”betalt” 60.000 kr. af pengene af staten. Og det betyder altså, at investor kan tåle at tabe 15 procent af investeringen uden at det rammer den privates pengepung. Alt andet lige må det formodes at anspore flere private til at investere i private virksomheder.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank