En gamechanger for danske iværksættere og SMV´er

Efter mange års visionsløs erhvervspolitik fra skiftende regeringer har et folketingsflertal nu langt om længe vedtaget en skatterabatordning for privat investering i danske iværksættere og SMV-virksomheder, som kan give ny fremdrift i erhvervslivets underskov. Den såkaldte investorfradragslov træder i kraft 1. februar, altså om få dage.

Tilbage i november 2017 blev et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti enige om en vækstpakke med mange elementer til støtte for erhvervslivet og iværksætteri. Som i tidligere vækstpakker var der mange småtterier, som blot samlede op på tidligere udmeldte justeringer i selektive plan-økonomiske tiltag, og hvor der sjældent var særlig meget tænkning ud af boksen i forhold til erhvervslivets underskov, men i bedste fald nogle lunser til de store erhvervsorganisationers store medlemsvirksomheder.

Derfor kom der stor ros fra Økonomisk Ugebrev, da denne vækstpakke indeholdt nogle anderledes visionære byggeklodser, som ikke kun var lidt mere af det, vi har set før. Lov om investorfradrag blev vedtaget ved 3. behandlingen i Folketinget den 18. december, og loven træder i kraft den 1. februar 2019, altså om få dage.

Det nye investorfradrag, som giver skatterabat til private, ved investering i privat erhvervsvirksomhed, kan blive en game-changer i forhold til den finansielle tørke iværksætterne og SMV-underskoven har været udsat for i årevis, og som har givet let spil for business angels, venturefonde og Vækstfonden til at kræve ublu renter, krav til ejerandele eller andre vilkår for at stille egenkapital eller lånekapital til rådighed.

Vi nævner ikke bankerne, fordi de kun i meget begrænset omfang har spillet en rolle i dette finansieringsgame, ikke mindst fordi nye hensættelsesregler for erhvervsudlån har krævet bogføring af hensættelser lige med det samme, hvis nye udlån indeholdt den mindste risiko. Det har ikke været særligt motiverende for bankerne, der også nærmest har været angst for deres egen skygge for at tage ny risiko på bøgerne, også selvom udlånsrenten måske afspejlede den underliggende risiko.

Med andre ord kan investorfradraget give nyt vigtigt liv til den blomstrende underskov af iværksættere, som kan komme et stykke af vejen med egen hjælp, men ikke hele vejen. På et tidspunkt i en virksomheds unge liv er der brug for investeringer i at opbygge en organisation, systemer, processer og salgskanaler.

Og det kræver både ekstra kapital og kompetencer. Men det er som bekendt også her, at rigtig mange iværksættere og SMV’er løber panden ind i en mur, og der har ikke været meget hjælp at hente i form af understøttende rammebetingelser, ud over nogle få planøkonomiske institutioner, som i bund og grund har kostet statskassen millioner, men hvor udbyttet har været tvivlsomt.

Og hvad handler det nye investorfradrag så om: Ifølge lovbemærkningerne er hensigten at skabe bedre vilkår for at unge virksomheder får lettere adgang til risikovillig kapital, og det erkendes, at det faktisk er vanskeligt i dag. I lovbemærkningerne hedder det, at ”der indføres et investorfradrag for fysiske personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Investorfradraget vil kunne lempe beskatningen af de midler, der investeres, og vil gøre det mere attraktivt at investere i de pågældende iværksættervirksomheder, der herved vil få lettere ved at tiltrække kapital. Investorfradraget vil give personer, der foretager direkte investering i de omfattede virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. i indkomståret 2023 og frem.”

Videre oplyses det, at både ved direkte og indirekte investering gives fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune. En skattepligtig vil i samme indkomstår kunne opnå investorfradrag for både direkte og indirekte investering. Investorfradraget vil indebære statsstøtte til de små og mellemstore virksomheder, der investeres i. Med andre ord betyder det, at en privatinvestor, der indskyder privat kapital på 400.000 kr. i en unoteret virksomhed, får ”betalt” 60.000 kr. af pengene af staten. Og det betyder altså, at investor kan tåle at tabe 15 procent af investeringen uden at det rammer den privates pengepung. Alt andet lige må det formodes at anspore flere private til at investere i private virksomheder.