Sindsyge aktiemarkeder: Ja, det er måske ikke noget nyt. Grækenland er på randen af en bankerot, og ugens nøgletal skuffede fælt for europæisk økonomi, der alligevel ikke er på vej solidt fremad. Ugens PMI data for Europa viser, at væksten allerede er aftagende, og tilsvarende PMI data for USA og Kina var heller ikke opmuntrende. Europæiske aktier anført af tyske DAX lå sidst på ugen tæt på et afgørende pejlemærke ved 11.850 niveau, mens USA’s aktiemarkeder steg på skuffende makroøkonomiske data. Ja, sådan er den nye verden: De økonomiske nøgletal skal helst være dårlige. Så er der nemlig mulighed for nye QE stimulansprogrammer og udskydelse af eventuelle forventede renteforhøjelser. Bundlinjen er, at alverdens centralbanker har kastet de finansielle markeder ud i et eksperiment, som de ikke kan se en afrunding af. Erkendelsen af, at vi har boble-lignende tilstande, er nu udbredt. Men centralbankerne er nu også så bange for, at denne boble brister, at de vil gøre alt for at holde luften eller pumpe op igen, hvis luften siver ud. Er det sundt? Nej.
Er der advarselssignaler? Ja, massevis. Oliepriserne er tæt på historiske lavpunkter. Det samme er obligationsrenterne, og råvarepriser på metalråvarer som jernmalm og kobber er historisk lave. Fem år med QE programmer i USA har ikke haft særlig stor effekt på den økonomiske vækst, som p.t. kører på et par procent efter historisk lave renter og tre QE- programmer. De lave renter har fået uproduktive finansielle investeringer til at boome, og forbrugerne kan helt sikkert godt gennemskue, at den europæiske centralbanks planøkonomisme støtteopkøb ikke sker fordi det går godt, men det snarere skyldes, at det går af h.. til. Derfor holder de selvfølgelig også igen på forbrugslysten. Problemet er, at vi næppe kommer videre, før de store gældsproblemer, dels i Sydeuropa, og dels i mange europæiske banker, afvikles, samtidig med at der sker reformer på arbejdsmarkedet, i nationale statsstøtter og der kommer bedre SMV-finansiering. Problemet er grundlæggende, at Europa aktuelt har en politisk elite, der ikke tør tage hårdt fat for at løse de langsigtede problemer, af frygt for at miste magten. Måske er de ved at gennemskue, at det gør de alligevel.
Og hvad sker der så med aktiemarkederne? Så længe centralbankerne har magten, eller markederne tror, at de har magten, vil aktierne stige. Men vi er al- lerede ovre det punkt, hvor der findes en glidende og kontrolleret løsning på de boble-lignende aktiemarkeder. Det er ikke er et spørgsmål om det ender galt, med et aktiekrak af historiske dimensioner. Dette Endgame er 100 % sikkert. Spørgsmålet er kun, hvornår det sker: i morgen, om en måned, om et år eller om to år. Som bekendt har de enorme gevinster på kapitalmar- kederne skabt voldsom øget ulighed i samfundet de seneste fem år, og det vil naturligvis også fortsætte. De velhavende med store aktiebeholdninger vil blive endnu rigere. Den brede befolkning, som holder igen med reallønnen, vil blive fattigere. Så centralbankernes pengepolitiske eksperiment vil næppe løse nogle makroøkonomiske problemer. Men der vil komme øget ulighed i samfundet, og den politiske ustabilitet vil øges. Så hvis ikke aktieboblen sprænger først, kan det også gå galt på andre måder, nemlig med et politisk opgør med den herskende klasse, hvor nye ekstremistpartier får mere at skulle have sagt, end vi ønsker. Men indtil da skal vi sætte vores sparepenge i aktier.
Bankanalytikerne manipulerer igen kunderne – eller er ikke blevet klogere: Under dot.com boblen i år 2000 opfandt aktieanalytikerne alle mulige nye målemetoder for at forklare de høje værdiansættelser på IT-aktier. Netop IT-aktier er igen en ekstrem aktieboble, og analytikerne gentager historien. Ek- sempelvis siger en Nordea analytiker til Ritzau fredag følgende om de nye rekorder på den amerikanske IT-børs Nasdaq: ”Ligedes blev danske Endomondo købt for over en halv mia. kr. af den amerikanske sportstøjsproducent Under Armour for nylig. Også Endomondo var et meget ungt selskab med bare syv år på bagen, 40 ansatte og underskud. Priserne for de to virksomheder kan virke opskruede, men det er udtryk for, at selskaberne hver især havde stærke markedspositioner via en stor brugerskare. Whatsapp havde 400 mio. brugere, da selskabet blev købt, og Endomondo havde 25 mio. brugere. Det er netop den store brugerskare, som er mange penge værd for en køber, påpeger Michael Borre.” Altså overfor Ritzau. Velkommen til år 2000 deja vu.