Flügger startede regnskabsåret 2014/15 med et meget ringe 1. kvartalsregnskab, hvor både omsætning og bundlinjeresultat var 5 % lavere end i samme periode året før.
Selvom omsætning og indtjening rettede sig i 2. kvartal haltede man midtvejs gennem regnskabsåret stadig bagefter sidste års tal, og selvom man i halv- årsregnskabet fastholdt årets indledende forventninger, præciserede man nu at det primære driftsresultat (EBIT) nok ville ende i bunden af intervallet 100-120 mio. kr.
Med den start på året var der ikke meget at råbe hurra for hos Flügger, men det skulle blive meget værre. I selskabets 3. kvartalsregnskab faldt omsæt- ningen nemlig med 9 %, og resultat før skat styrtdykkede med 34 %.
Forventningerne til 2014/15 om en omsætning på 2 mia. kr. er reduceret til 1,9 mia. kr., og det primære driftresultat forventes nu at ende i intervallet 75-85 mio. kr. (tidligere 100-120 mio. kr.)







