Tilsynet jagter nyt økonomisk presset forsikringsselskab

Efter tre forsikringskonkurser på kun to år er et fjerde dansk selskab nu i farezonen for at løbe tør for kapital. Det handler om Gefion Insurance, der driver forretning efter samme principper som Alpha og Qudos Insurance.

Endnu et dansk forsikringsselskab har fået Finanstilsynet på nakken. Det sker i kølvandet på en stribe kostbare konkurser i branchen de seneste år. Først gik Husejernes Forsikring ned, dernæst Alpha og endelig Qudos Insurance i slutningen af sidste år. Og nu har Finanstilsynet altså drejet fokus mod Gefion Insurance.

Et skærpet tilsyn fra Finanstilsynet har blot været et af værktøjerne. Men Finanstilsynet har også konstateret rod i regnskabsbilag, inhabilitet i bestyrelsen og ledelsen samt pressede kapitalforhold i Gefion Insurance, hvilket allerede har ført til en række offentliggjorte påtaler til selskabet.

EKSPLOSIV VÆKST

Også i Garantifonden for Skadesforsikring følger man nu udviklingen i Gefion Insurance nøje, efter fonden er blevet drænet for et milliardbeløb af de tidligere konkurser. ”Det ligner jo meget forretningsmodellen, som vi kender fra Alpha og Qudos. Så man kan godt blive nervøs for, hvor holdbart det er på sigt. Men jeg er sikker på, at Finanstilsynet har stort fokus på disse selskaber. Det ved jeg faktisk, de har. Jeg tvivler på, at sådanne selskaber får lov at køre ret længe, hvis de ikke kan stille den nødvendige kapital til at drive selskabet på en tryg måde for kunderne,” siger øverste chef i Garantifonden for Skadesforsikring, Torben Weiss Garne, til Økonomisk Ugebrev.

Gefion er vokset eksplosivt i præmieindtægter ved blandt andet at have samlet engelske og irske kunder op efter kollapserne i de andre danske selskaber Alpha og Qudos Insurance. Det har allerede tændt advarselslamper på det engelske forsikringsmarked, hvor der nu er frygt for endnu en dansk konkurs.

I de engelske medier udtrykkes nervøsitet for, at Gefion – som Alpha og Qudos – dumper priserne på solgte forsikringer, i sammenhæng med forsikringsselskabets svage kapitalforhold. Gefion har de seneste år også løbende været ud og ind af Finanstilsynets skærpede tilsyn.

Gefions direktør Tonny Anker-Svendsen mener dog ikke, at der er grund til bekymring: ”Gefion opererer på et stort europæisk forsikringsmarked, som muliggør kritisk masse på trods af vores fokus på nicheprodukter. Havde vi alene fokuseret på det danske marked, ville en stor del af væksten kun være mulig via konkurrence på pris og vilkår, hvilket vi ikke ønsker. Vi fokuserer primært på mere korthalede forsikringsprodukter, som motor. Derimod er vi ikke aktive indenfor arbejdsskade, ejerskifteforsikringer eller byggeansvarsforsikringer,” skriver han i en mail.

Nye kunder er blandt andet taxachaufførerne i London, hvor konkursen i Alpha Insurance medførte nærmest kaotiske tilstande i den britiske hovedstad. En del af denne forretning har Gefion altså efterfølgende samlet op, hvis man skal tro de engelske medier. Tonny Anker-Svendsen afviser dog, at netop denne forretning er årsagen til Gefions voldsomme vækst, hvor selskabet har fordoblet præmieindtægterne på blot ét år.

DET BLIVER I FAMILIEN

”Vi arbejder stort set med de samme agenter i dag, som har været med siden Gefions begyndelse i 2015, hvorfor væksten i 2017-18 også hovedsageligt er kommet fra vores eksisterende netværk. Enkelte nye agenter er naturligvis kommet til siden, men de nye agenter, som er kommet ind i 2017-18, er stort set alle kommet ind på en model, som ikke eksponerer Gefion for nogen nævneværdig risiko. På nye programmer er vi generelt tilbageholdende med at tage nogen risici, før end vi har oparbejdet et solidt kendskab til det enkelte program,” skriver han.

Væksten koster dog også krav til ekstra kapital, og i de seneste to år har direktøren arbejdet på at få nye eksterne investorer til at smide penge i selskabet, dog uden held. Den seneste kapitaltilførsel sidste sommer var på blot 2 mio. euro, i forhold til en præmievækst på næsten 1 mia. kroner i løbet af et år. Gefion er nu større end Købstædernes Forsikring.

Og de penge kom fra ledelsen selv, der altså både agerer som ejere, ledelse og bestyrelse – hvilket næppe er i god tråd med moderne aktivt ejerskab med god selskabsledelse. Netop det medførte en række kraftige påtaler fra Finanstilsynet i det seneste inspektionsbesøg.

”Finanstilsynet gav risikooplysning om, at selskabet i kraft af sin ledelsesstruktur havde særlige udfordringer med flere ledelsesmedlemmers uafhængighed. Dette var navnlig affødt af familiemæssige relationer ledelseslagene imellem samt af personsammenfald mellem bestyrelsesformanden og formanden for selskabets Underwriting Committee,” skriver Finanstilsynet i en redegørelse.

Mangeårig direktør i Lærerstandens Brandforsikring Jørn Anker-Svendsen er eksempelvis bestyrelsesformand, mens hans søn Tonny Anker-Svendsen altså er direktør og ejer. Det fremgår også, at andre ejere via deres private selskaber har arbejdet for Gefion, mens de samtidig sidder i ledelsen og bestyrelsen af selskabet.

HØJE LØNNINGER

Med det fulgte så en række påbud fra Finanstilsynet, der bl.a. konstaterede, at et bestyrelsesmedlem i flere tilfælde havde deltaget i behandlingen af et punkt, hvor den på-gældende person var inhabil, og at der har været afholdt generalforsamlinger i selskabet uden behørig indkaldelse. Oven i det synes også lønpolitikken, repræsentationsudgifter og rejseudgifter også at være løbet løbsk. I sidste årsrapport kan man læse, at direktør Tonny Anker-Svendsen fik fordoblet sin løn fra godt 2 mio. kr. årligt til lidt mere end 4 mio. kr. årligt. Personaludgifterne i selskabet for både ledelse og ansatte – der altså også inkluderer ejerne som ansatte – er over 2 mio.kr. årligt per ansat.

Samtidig fandt Finanstilsynet uorden både i lønforhold og repræsentationen. ”Finanstilsynet gennemgik selskabets lønpolitik og vurderede, at den var mangelfuld. Lønpolitikken var kun overordnet beskrevet og udgjorde dermed ikke en ramme for selskabets aflønning. Samtidig var det Finanstilsynets vurdering, at den indebar risiko for, at selskabet kunne overtræde aflønningsreglerne. Finanstilsynet påbød derfor selskabet at sikre en skriftlig lønpolitik, der fremmer god og effektiv risikostyring,” lød det i redegørelsen, og videre:

”Finanstilsynet konstaterede endvidere, at selskabet havde haft problemer med håndtering af bilag i forbindelse med rejse- og repræsentationsudgifter. Bestyrelsen blev orienteret herom i forbindelse med den eksterne revisions årsprotokollat, knap seks måneder efter at direktionen blev bekendt med den fejlagtige håndtering.

Hvilket i øvrigt var anden gang, da tilsynet også året forinden havde bedt selskabet redegøre for repræsentationen. Men året efter var den altså gal igen.

HÆNGER DET SAMMEN?

Der, hvor Gefion så ligner de tidligere konkurser i Alpha og Qudos Insurance, er, at man med det danske Finanstilsyn og Garantifonden for Skadesforsikring i ryggen kan sælge meget billige forsikringer i resten af Europa. Kun godt 10 procent af Gefions forretning er dansk.

Tonny Anker-Svendsen siger dog, at Gefion på et punkt er anderledes end de andre selskaber, da det ret beset sælger risikoen videre til andre forsikringsselskaber – eller hvad der også kaldes genforsikring.

”Vores forretningsmodel betyder, at vi løbende og hurtigt kan tilpasse modellen til markedsvilkårene. Vores samarbejde med europæiske genforsikringsselskaber er med til at understøtte dette, da vi ofte bliver præsenteret for ny og attraktiv forretning, som genforsikringsselskaberne mere end gerne bakker op omkring. Vores løbende og tætte dialog med vores genforsikringsparterne, som er nogle af de største genforsikringsselskaber i Europa, betyder samtidig, at vi hele tiden kan agere på forkant af nye udviklinger i de markeder, hvor vi opererer,” skriver han – og understreger også at Gefion netop ikke dumper priserne for at få forretning ind.

I dag er det dog hævet over enhver tvivl, at det netop var, hvad Alpha og Qudos gjorde bl.a. i England. Forstået på den måde, at de hensatte for lidt penge til kundernes fremtidige tab i forhold til, hvad de fik ind i præmieindtægter.

Har direktøren ret, er han faldet over en ren pengemaskine, hvor man altså kan vinde en masse kunder på et meget konkurrencepræget engelsk marked og med det samme sælge al risikoen videre til andre selskaber.

Det rejser to spørgsmål. For det første hvad Gefion så egentlig bidrager med over for kunderne. Og for det andet hvorfor de store internationale selskaber for genforsikring, der hører til de mest professionelle aktører i markedet, vil betale Gefion en profit for at komme med den slags kunder, og hvordan der kan være profit tilbage, når Gefion så også skal betale de engelske agenter for at levere kunderne.