Er den danske banksektor på vej mod næste krise?

Efter en årrække med kunstigt oppustede overskud i den danske banksektor, er virkeligheden ved at indfinde sig igen. Økonomisk Ugebrev dokumenterer på de følgende sider med hårde fakta, at bankerne er på vej ned ad slisken. Vi kan inden for få år nærme os en situation med overlevelseskampe for de svageste banker.

Læs her hvordan to af landets førende eksperter vurderer situationen: De råber vagt i gevær. De siger, at bankledelserne i gruppen af provinsbanker og sparekasser er uansvarlige, hvis de ikke tager fat på en nødvendig konsolidering med banksammenlægninger, for at skabe stærkere enheder og forbedret lønsomhed.

Økonomisk Ugebrev har skrevet det flere gange tidligere: De danske banker har de seneste to-tre år hentet overnormale og kunstigt store overskud, på grund af tilbageførsel af tidligere tabshensættelser, markante stigende gebyrindtægter og salgsavancer på sektoraktier. Men nu er det slut, viser de hårde fakta.

INGEN BEDRING I UDSIGT

Kort fortalt viser tallene, at bankernes attraktive privatudlån er faldende, at rentemarginalen fortsat er under pres, at gebyrindtægter fra låneomlægninger og værdipapirhandel skrider, og at udlånstabene igen er på vej op.

Landets førende bankanalytiker, Per Grønborg fra SEB, siger til Økonomisk Ugebrev, at han ikke ser nogen bedring i bankernes resultater siden de relativt svage Q3-regnskaber: ”For de kommende kvartaler er det meget vanskeligt at se noget som helst positivt. Der er pres på lønsomheden hele vejen rundt. Vi ser for tiden en miserabel udvikling i den danske banksektor. Hen over 2018 er værdiansættelserne på de fleste danske bankaktier faldet så meget, at de handles til en værdiansættelse betydeligt under den bogførte egenkapital. Og det er et krisetegn.”

Videre siger han: ”Investorerne tror simpelthen ikke på, at bankerne kan forrente den investerede kapital med et tilfredsstillende markedsafkast. På sigt kan det betyde, at bankerne får vanskeligere ved at tiltrække ekstern funding, eksempelvis til at dække de nye bufferkrav til kapitalen.”

I modsætning til de svenske banker handles de danske banker til en værdi under den bogførte egenkapital, og de mindre og mellemstore banker betydeligt under. Eksempelvis handles Jyske Bank til 0,64 gange indre værdi, Sydbank til 0,87, Spar Nord Bank, 0,82, Jutlander Bank til 0,54 og Nordfyns Bank til 0,59.

Per Grønborg ser store problemer forude for den danske banksektor, hvis der ikke sker ændringer i strukturen: ”Banksektoren er simpelthen, hvad jeg vil kalde udisciplineret. Bankledelserne tænker mere på sig selv end på aktionærerne. Hvis de tænkte på at optimere aktionærernes afkast, ville de for længst have reageret på udviklingen. Vi har alt for mange banker i Danmark, og det betyder, at konkurrencen om nye forretninger er ekstrem hård. Der er stor forskel på Danmark og Sverige på dette felt.”

Vurderingen understøttes af, at Finanstilsynet for nylig kom med en redegørelse, som ifølge Finanstilsynet viser, at ”konkurrencen om boligkunderne har de senere år væ-ret stor. Det har blandt andet vist sig ved, at institutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue.”

BEHOV FOR KONSOLIDERING

Finansmanden Lars Thuesen, som er hovedaktionær i Basisbank, siger til Økonomisk Ugebrev, at de 69 danske banker slås om en kage, som bliver mindre og mindre, og at det er uholdbart: ”Hvis man skulle skrive en opgave på handelshøjskolen, ville konklusionen lyde, at der er et kæmpe behov for konsolidering i sektoren, men ingen gør noget som helst. Groft sagt er der mange bankbestyrelser, som stiltiende ser til, at bankens værdiansættelse stille og roligt eroderes, til ugunst for aktionærerne.”

”Hvis der ikke sker noget, kommer vi til at se, at de svageste banker må give op og lade sig overtage. Men hvorfor ikke gøre det, mens værdien for aktionærerne stadig er nogenlunde,” fortsætter Lars Thuesen.

Han tolker de markante kursfald på de danske bankaktier som udtryk for, at investorerne er begyndt at vende bankerne ryggen. ”Bankbestyrelserne synes sikkert, at de lige nu stadig tjener gode penge. Men de bliver nødt til at kigge lidt længere fremad. Jeg tror sådan set, at mange bankaktionærer gerne ville sælge. De vil ikke ende som aktionærerne i Roskilde Bank, der tabte alt. Men i de fleste banker har aktionærerne jo ikke reel indflydelse.”

MWL